Dødssyg 17-årig pige reddet af helt ny behandling mod resistente bakterier
Kilde: 
09 maj 2019

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil 10 millioner dø af antibiotikaresistente bakterier i 2050.

Derfor har forskningen blandt andet fået øjnene op for alternativerne til antibiotika. En af disse er virus af typen bakteriofager, der kan have evnen til at slå antibiotikaresistente bakterier ihjel.

Nu er en britisk teenager som den første patient i verden blevet succesfuldt behandlet ved hjælp af genmodificerede bakteriofager, skriver the Guardian.

LÆS OGSÅ: Vira kan blive fremtidens antibiotika

»Vi har for første gang demonstreret, at det er sikkert og effektivt at bruge modificerede bakteriofager på en menneskelig patient,« fortæller Graham Hatfull, professor ved University of Pittsburgh, der stod bag behandlingen, ifølge en pressemeddelelse fra Howard Hughes Medical Institute i USA.

Den 17-årige patient Isabelle Holdaway var døden nær efter en lungetransplantation af en infektion, der ikke kunne behandles med antibiotika.

På opfordring fra hendes mor, der havde læst om bakteriofager på nettet, fik Isabelle Holdaway dog en 'alternativ' behandling, der byggede på bakteriofager.   

Mens man ved, at behandlingen kan lade sig gøre, er der mange store udfordringer ved den, da bakteriofager meget specifikt kun går ind og dræber nogle bakterier.

Man skal altså vide, præcist hvilke bakterier man vil slå ihjel, hvis behandlingen skal virke, og det kan tage lang tid og være svært at vurdere resultatet.  

LÆS OGSÅ: Forskere udnytter snedig virus i kampen mod farlige bakterier

Efter flere måneders forsøg fandt lægerne endelig nogle bakteriofager, der matchede Isabelle Holdaways infektion.

De fandt således en bakteriofag, der kunne dræbe infektionen, og to, der kunne angribe den, men ikke slå den helt ihjel. Ved at fjerne et gen i de to sidste, kunne de dog forbedre bakteriofagernes effektivitet.

Tilsammen havde de skabt en genmodficeret cocktail af bakteriofager, der kunne slå infektionen i Isabelle Holdaway ihjel. Isabelle Holdaway modtog behandlingen to gange dagligt gennem seks uger, og lægerne kunne næsten ikke spore nogen bivirkninger af behandlingen.

Behandlingen er blevet beskrevet i tidsskriftet Nature Medicine. Isabelle Holdaways forløb var dog ikke en del af et klinisk forsøg, og derfor er det umuligt at sige noget om, hvorvidt behandlingen vil virke på andre.

Læs mere om bakteriofager i artiklen 'Vira kan blive fremtidens antibiotika'.

LÆS OGSÅ: Kan bakterier blive syge?

LÆS OGSÅ: Dansk gennembrud: Forskere finder 500 nye tarmbakterier

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.