Dødelig varme og ekstremt nedbør: Sådan bliver verden, hvis temperaturen stiger med 3 grader, ifølge forskerne
»Det er meget sandsynligt, at vi når 3 grader,« siger norsk klimaforsker.
Klima temperaturstigninger hedebølger havstigninger tørke nedbør

Hvis gennemsnitstemperaturen i verden øges med tre grader, så betyder det, at temperaturen på land øges endnu mere: i gennemsnit med 4,5 grader. Det er noget, vi bør gøre alt i verden for at undgå, lyder det fra klimaforskerne i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Hvis gennemsnitstemperaturen i verden øges med tre grader, så betyder det, at temperaturen på land øges endnu mere: i gennemsnit med 4,5 grader. Det er noget, vi bør gøre alt i verden for at undgå, lyder det fra klimaforskerne i denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Klimatopmødet i Glasgow endte med, at mange lande annoncerede nye mål og planer. Det gør, at det til ser lysere ud for Paris-aftalens mål end tidligere.

»Det, der er lagt på bordet nu, er tættere på 2 grader end 3 grader,« siger Helge Drange, professor ved Universitetet i Bergen og forsker ved Bjerknes Center for Klimaforskning.

»Samtidig ved vi jo, at ingen af ​​de internationale aftaler er nået i mål indtil videre,« tilføjer han.

Helge Drange tror, ​​vi vil kunne undgå 3 grader.

Hans Olav Hygen, klimaforsker ved Norges Meteorologiske Institut, er ikke så optimistisk.

»Det er meget sandsynligt, at vi når 3 grader. Jeg betragter 1,5 og 2 grader som passeret. Det er, hvor tæt vi kommer på 3, der er spørgsmålet,« mener han.

1 grad spiller en stor rolle

Hvilken rolle spiller en ekstra grad?

For at sætte det i perspektiv, henviser Hans Olav Hygen til den forrige istid. Dengang var den globale gennemsnitstemperatur 5 grader koldere end sidste halvdel af det 20. århundrede.

»Dengang var der to kilometer is over Oslo.«

2.000 meter is over hovedet er svært at forestille sig. De nuværende højhuse i Oslo ville er småtterier i sammenligning.

Helge Drange påpeger, at sidste gang den globale temperatur på jorden var 3 grader varmere end førindustriel tid, var for 3 millioner år siden.

»Det moderne menneske har været på Jorden i 300.000 år. Så det overgår totalt alt, hvad menneskeheden som art har oplevet.«

Det er ikke sådan, at jorden går under, siger Helge Drange, men vi har bygget og tilpasset os det klima, vi har i dag.

2 graders opvarmning COP26 klimatopmøde klimaforandringer politik Parisaftalen opvarmning netto nul

I 2020 blev der ifølge FN's meteorologiske organisation WMO målt den højeste temperatur nogensinde i Arktis. (Foto: Annie Spratt/Unsplash)

»Kræver ekstremt meget energi«

Den globale gennemsnitstemperatur er nu steget med 1,1 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Den seneste rapport fra FN's Klimapanel bekræfter, hvad vi har hørt før: Vi oplever allerede hedebølger og usædvanligt høje temperaturer oftere end før. 

Menneskeskabt udledning har formentlig bidraget til mere tørke i nogle regioner. Ekstremt nedbør er de fleste steder blevet kraftigere og hyppigere siden 1950'erne. Havet er steget med 20 centimeter, og gletsjere og permafrost er begyndt at smelte.

For hver halv grad Jorden opvarmes, jo stærkere bliver disse effekter, som vi allerede er begyndt at mærke. Det er både så enkelt og så komplekst, siger Hans Olav Hygen.

Samtidig begynder vi at bevæge os ind i ukendt terræn, da det er meget længe siden, at Jorden har været 3 grader varmere.

Én enkelt grad opleves normalt ikke så meget.

»Temperaturen kan svinge 15 - 20 grader i løbet af et døgn. Men i et globalt perspektiv kræver det ekstremt meget energi at hæve den globale temperatur 1 grad. Det er denne energi, vi ser effekten af.«

Ikke 'bare' 2 grader

Klimapanelets rapport om forskellen mellem 1,5 og 2 grader viste, at selv en temperaturstigning på 2 grader har sørgelige konsekvenser. Blandt andet:

Ved 1,5 grader forventes Arktis at blive isfri om sommeren én gang per århundrede, mens sandsynligheden stiger til mindst 1 gang per årti ved 2 graders opvarmning.

70 til 90 procent af de tropiske koralrev vil forsvinde ved 1,5 grader, mens stort set alt dør ved en opvarmning på 2 grader.

Hvis havniveauet omkring København stiger 4,6 meter, som en 2 graders temperaturstigning formentlig vil betyde, ser det således ud. (Video: Science Nordic)

Det bliver varmt!

I februar udkommer en ny rapport fra FN's klimapanel, hvor de tager fat på konsekvenserne af klimaforandringerne. 

Så får vi endnu mere viden om, hvad vi kan forvente i en varmere fremtid, men vi kigger dem nu alligevel lidt i kortene.

Arktis ved op til 3 graders opvarmning

Det er sandsynligt, at Arktis vil være isfri om sommeren. Der vil være store tab af levesteder for arktiske dyr som isbjørne, hvaler, sæler og havfugle. Det vil være til fordel for fiskeriet.

På landjorden bliver det drastisk varmere. Sammenbrud af permafrost og et skift fra tundra til nåleskov er muligt, men begge har en lav grad af faglig sikkerhed.

Kilde: FN's klimapanels særrapport om 1,5 graders global opvarmning, kapitel 3.5:  Avoided Impacts and Reduced Risks at 1.5°C Compared with 2°C of Global Warming 

Hvis gennemsnitstemperaturen i verden stiger med 3 grader, betyder det, at temperaturen på landjorden stiger mere: Med i gennemsnit 4,5 grader, siger Helge Drange.

Den slags hedebølger, vi risikerer i en 3 grader varmere verden, er noget, vi for alt i verden bør undgå, siger Bjørn Samset. Han er fysiker og klimaforsker ved CICERO Center for for klimaforskning.

Hedebølger, som i dag indtræffer hvert 10. år, risikerer at blive en årlig begivenhed i et 3-graders scenario: Faktisk 6 til 8 gange om året.

Ekstreme hedebølger, der i øjeblikket opstår hvert 50. år, forventes at forekomme 30 gange så hyppigt, men det varierer alt efter hvor du bor.

2 graders opvarmning COP26 klimatopmøde klimaforandringer politik Parisaftalen opvarmning netto nul

En enorm varme hang over Sydeuropa i sommeren 2021, og skovbrande hærgede både Italien, Grækenland og Tyrkiet. (Foto: John Towner/Unsplash)

Dødelig varme flere steder

Hedebølgerne bliver særligt voldsomme, hvor temperaturen allerede er på kanten af, hvad vi kan tåle: i Mellemøsten, Indien, det sydlige Kina, Centralafrika og dele af Sydamerika.

Her har man allerede oplevet hedebølger, hvor det er svært for indbyggerne at opholde sig udendørs på de varmeste dage, siger Bjørn Samset.

»Vi kan klare det, at hvis det kun er én dag, men hvis det begynder at være to, tre, fire dage i træk, så er det sådan, at enten opholder man sig i et rum med aircondition, eller også får man hedeslag,« siger Bjørn Samset.

Middelhavsområdet ved op til 3 graders opvarmning

Robuste og store stigninger i ekstrem tørke. Betydelig reduktion i nedbør (middel sikkerhed).

Meget høj risiko for vandmangel.

Kilde: FN's klimapanels særrapport om 1,5 graders global opvarmning, kapitel 3.5: Avoided Impacts and Reduced Risks at 1.5°C Compared with 2°C of Global Warming 

Det bliver så varmt, at kroppen mister evnen til at køle sig selv ned, siger forskeren.

»Det er skrækscenariet. Og risikoen for sådanne hændelser, den stiger ret markant mellem 2 og 3 grader, fortæller forskeren.

Svært at lægge samfundet hurtigt nok om

I Indien har knap 10 procent eksempelvis adgang til aircondition.

I fremtiden kan man til en vis grad tilpasse sig hyppigere hedebølger, men hvis vi lader opvarmningen bevæge sig mod tre grader, kan ændringerne ske for hurtigt til, at alle kan følge med.

»Vi er ikke i stand til at lægge hele samfundet om for to milliarder mennesker, som vi nok taler om, tidsnok. Vi skal bygge videre på det samfund, vi har,« siger Bjørn Samset.

»Det er én af ​​grundene til, at man har sat 2 grader som et øvre temperaturmål. Går man over det, ser vi, at konsekvenserne begynder at blive så store for samfundet på mange måder og også for naturen.«

Samarbejde har meget at sige

Det er ikke kun, hvor varmt det bliver, der afgør, hvor store konsekvenserne bliver. Hvordan vi tilpasser os, og hvor sårbart samfundet viser sig at være, spiller en stor rolle.

Et eksempel på dette er hedebølgen i Europa i 2003. Titusindvis af mennesker døde, især ældre, der boede alene.

»Ved senere hedebølger har vi lært af det, og vi ser, at langt færre dør. Også selvom konsekvenserne for naturen er lige så stærke,« siger Bjørn Samset.

Det sydlige Afrika ved op til 3 graders opvarmning

Stor reduktion i nedbør og vandforsyning (middel sikkerhed).

Drastisk stigning i varme nætter og hedebølger forventes at have en betydelig effekt på landbrug, husdyr, sundhed og dødelighed (høj grad af sikkerhed).

Meget høj risiko for underernæring i samfund, der er afhængige af landbrug og husdyr i tørre områder.

Kilde: FN's klimapanels særrapport om 1,5 graders global opvarmning, kapitel 3.5: Avoided Impacts and Reduced Risks at 1.5°C Compared with 2°C of Global Warming 

Hvordan det bliver at leve i en 2-3 grader varmere verden afhænger også meget af, hvordan landene arbejder sammen. Det er noget forskere, der arbejder med klimarisiko i et samfundsmæssigt perspektiv, ser på, siger Bjørn Samset.

»Vi ser, at fremtidsscenarier, hvor vi har et stærkt internationalt samarbejde, hvor vi er i stand til at udveksle både teknologi, hjælp og det, der skal til, bliver konsekvenserne af klimaforandringerne mindre. Også selvom de på ingen måde er væk.«

Mere tørt end før

Klimaforandringerne forventes at øge risikoen for tørke flere steder.

»Der er to ting, der trækker i den forkerte retning,« siger Helge Drange.

Den ene er, at temperaturen stiger. Det betyder mere fordampning fra jorden. Og hvis det desuden er områder, der i gennemsnit får mindre nedbør, står man over for længerevarende tørke.

»I Sydeuropa, USA og Australien forventes der længerevarende tørke om sommeren,« siger Helge Drange.

Klimapanelet vurderer, at en landbrugs- eller økosystemtørke, der tidligere fandt sted en gang hvert 10. år i tørre områder, sandsynligvis vil forekomme hvert 4. år i en 2 grader varmere verden.

Hvis det bliver 4 grader varmere, stiger risikoen til omkring hvert andet år. Et sted midt imellem finder vi fremskrivningen for, hvis det bliver 3 grader varmere.

2 graders opvarmning COP26 klimatopmøde klimaforandringer politik Parisaftalen opvarmning netto nul

Ifølge norsk forsker er der fare for, at udkantzonerne omkring ørkenen bliver så tørre, at det ikke er muligt at have nogen form for jordbrug til sidst. (Foto: Shutterstock)

Norge på en gylden gren

Tørke og varme vil påvirke fødevareproduktionen, siger Helge Drange.

»Det har vi eksempler på, som hedebølgen i Europa i 2003, USA har haft flere og Rusland i 2010. Når de store fødevareproducenter har problemer, stiger den globale fødevarepris. Det er de fattigste, det går mest udover, igen.«

Nogle områder får bedre muligheder, siger Hans Olav Hygen.

»Der vil være områder, der i dag er lidt marginale, som får lidt bedre muligheder. Der sidder vi i Norge på en lidt gylden gren, som vi ofte er havnet på.«

»Men så er vi meget afhængige af det globale igen, så vi kan ikke stirre os blinde på, at der kan ske en lille forbedring her.«

Vestafrika og Sahel ved op til 3 graders opvarmning

Meget sandsynlig markant stigning i antallet af varme nætter, længden af ​​hedebølger og hyppigheden af ​​hedebølger.

Negativ effekt på afgrøder kan resultere i stor regional svækkelse af fødevaresikkerheden (medium sikkerhed).

Høj risiko for underernæring

Kilde: FN's klimapanels særrapport om 1,5 graders global opvarmning, kapitel 3.5: Avoided Impacts and Reduced Risks at 1.5°C Compared with 2°C of Global Warming

»Muligt at tilpasse sig«

Norge vil stå over for de største udfordringer med oversvømmelser og vand, hvis temperaturen stiger med 3 grader. Men det er muligt at tilpasse sig.

»Det, vi især skal arbejde med i Norge, er at undgå samt lide skade som følge af ekstremt nedbør, oversvømmelser og jordskred.

Klimaforandringerne vil få mange andre konsekvenser i Norge, men det kommer vi ikke ind på nu.

Generelt bliver allerede våde områder mere våde. En større del af regnen vil falde som kraftig regn. Andre farer forbundet med vand er, at oversvømmelsesmønsteret og monsunmønsteret i Sydøstasien kan ændre sig ret drastisk, siger Hans Olav Hygen.

»Der er rigtig mange mennesker, som er afhængige af monsunerne, at de fungerer godt.«

Fare for ørkendannelse

For andre vil vandmangel være et problem.

Hans Olav Hygen siger, at forholdene bliver særligt vanskelige i områder tæt på ørkener i en 3 grader varmere verden som følge af ørkenspredning.

»Jeg forventer, at udkantzonerne omkring ørkenen kan blive sværere at overleve i. Her er der fare for, at det bliver så tørt, at det ikke er muligt at have nogen form for jordbrug til sidst,« siger han.

2 graders opvarmning COP26 klimatopmøde klimaforandringer politik Parisaftalen opvarmning netto nul

I blandt andet Afrika vil klimaforandringerne øge risikoen for underernæring. (Foto: Shutterstock)

Forskel på risikoen for brand

Allerede i dag ser vi, at brandfaren er steget. Skovbrande er blevet mere voldsomme og sker nye steder.

»I Sibirien har det brændt næsten uafbrudt de seneste år, også om vinteren under sneen,« siger Helge Drange.

Risikoen forbundet med brand går fra høj til ‘ekstremt høj’ ved en opvarmning på omkring 3 grader, siger Bjørn Samset. Det er det højeste niveau.

»Det er et eksempel på noget, der bliver markant værre, hvis vi når 3 grader i stedet for 2.«

Hurtigere havniveaustigning

Både Helge Drange og Hans Olav Hygen finder tanken om havniveaustigningen i en varmere verden særligt ubehagelig.

Det seneste estimat fra FN's Klimapanel er, at havet vil stige med cirka 45-75 centimeter frem til 2100 i et scenarie med mellemhøj udledning. Det svarer til en temperaturstigning på 2,7 grader.

Inden år 2150 anslår de fra omkring 65 til 130 centimeter i samme scenarie, ifølge den norske miljøstyrelse. Stigningen vil fortsætte i de følgende århundreder.

Under alle omstændigheder vil havet stige med op til en meter, siger Bjørn Samset.

Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det sker. Hvis opvarmningen stoppes ved 1,5 til 2 grader, får vi bedre tid til at tilpasse os forandringerne.

Sydøstasien ved 3 graders opvarmning

Betydelig større risiko forbundet med oversvømmelser som følge af stigende havvandstand.

Tydelig stigning i kraftig nedbør og fald i afgrøder.

Kilde: FN's klimapanels særrapport om 1,5 graders global opvarmning, kapitel 3.5: Avoided Impacts and Reduced Risks at 1.5°C Compared with 2°C of Global Warming 

Lavtliggende kystområder bliver oversvømmet

Stigningen i havniveauet vil betyde, at mange ikke vil kunne bo så tæt på kysten.

90 procent af Bangladesh er for eksempel mindre end ti meter over havets overflade, ifølge Store norske leksikon. Landet vil blive ramt af mere alvorlige oversvømmelser og oversvømmelser, i takt med at havet stiger. Flere millioner vil formentlig blive tvunget til at flytte, lyder det fra Hans Olav Hygen.

»Det her er et land, der er super tæt befolket, og der er egentlig ikke plads til intern flytning. Hvad gør verden så? Det er et spørgsmål.«

230 millioner mennesker bor i dag mindre end en meter over højvandslinjen, viser et studie i Nature Communications.

»Folk bor meget på de flade floddeltaer rundt omkring i verden, men når havet stiger, bliver de ubeboelige, siger Hans Olav Hygen.

Byer kan beskytte sig mod stigende havniveau ved for eksempel at skabe barrierer mod havet. 

Mange skal nok iværksætte tiltag. Det er ikke kun det normale havniveau, der betyder noget, men også hvor høje de højeste oversvømmelser ved kysten bliver.

I særrapporten om hav og is skrev klimapanelet, at 100-års stormflodshændelser langs kysten bliver en årlig begivenhed mange steder i løbet af dette århundrede. Det gælder for alle scenarier.

2 graders opvarmning COP26 klimatopmøde klimaforandringer politik Parisaftalen opvarmning netto nul

Jakarta, som i årtier har haft store problemer med oversvømmelser, forudsiges at være en af de hurtigst synkende byer i verden. (Foto: Ahmad Ridho ErPutra/Shutterstock)

Et blik mod 2300

Hvis temperaturen er 3 grader, kommer vi ind i et regime, som planeten har været i før med hurtige ændringer i havniveauet, siger Helge Drange. Havet kan være steget med 2 - 4 meter i 2300, ifølge forskeren.

Det er der længe til. Hvem ved, hvordan vores byer vil se ud så? Men så lang tid er der heller ikke til det.

»Nu står jeg og kigger ned på molen i Bergen, som har ligget der i omkring 1.000 år. Når vi går til valg, er 100 eller 200 år lang tid, men det er ikke så langt væk alligevel,« siger Helge Drange.

»Tænk på al den infrastruktur, alle kystbyerne, al den historie, som vi har langs vores kyster, al fødevareproduktionen, alle de mennesker, der bor der. Der vil ske store forandringer.«

Han påpeger også, at det stigende havniveau ikke er en midlertidig effekt.

»Forhøjet havniveau vil vare i evig tid, som jeg plejer at sige. Ikke matematisk evig tid, men indtil vi får en ny istid, 20.000 til 50.000 - 60.000 år frem i tiden.«

Jo varmere vi lader det blive, desto større er risikoen for, at der sættes gang ukontrolleret afsmeltning i dele af Antarktis, siger Bjørn Samset. Det vil i så fald få havniveauet til at stige hurtigere, men det er ikke særlig sandsynligt.

»Det er et 'huset brænder'-scenarie. Man tror ikke, det vil ske, men hvis det sker, så er konsekvenserne så enorme, så man tager sine forholdsregler alligevel.«

Gletsjere vigtige for ferskvand

Andre konsekvenser af en større temperaturstigning er, at gletsjerafsmeltningen vil gå hurtigere.

Smeltevand fra gletsjerne er en vigtig kilde til vand i mange dele af verden, ifølge Bjørn Samsets nye bog ‘2070’. 

Omkring 25 procent af landområderne i verden har vandforsyning fra gletsjere.

»Især i Syd- og Østasien er mange afhængige af smeltevand fra Himalaya. Nu er der et stykke tid til gletsjerne forsvinder her, men selv en reduktion vil påvirke ferskvandsforsyningen længere nede.

Floderne er store og bruges af flere lande. Det er en potentiel kilde til konflikt,« siger Bjørn Samset.

Økosystemer under forandring

I en 3 grader varmere verden vil forholdene tilskynde, at mere af permafrosten smelter.

»Der kommer markant flere tab lidt over 2 grader. Det handler om, hvor mange dage begynder at gå over 0 grader, hvor man får smelteforhold over længere tid,« siger Bjørn Samset.

Afsmeltning fra permafrost udleder flere drivhusgasser, hvilket gør det sværere at begrænse den globale opvarmning. Det påvirker også naturen, der er tilpasset de kolde forhold.

I en 3 grader varmere verden er der fare for, at der generelt sker større ændringer i naturen og i havet, end hvis vi stopper ved 2.

Fisk, som migrerer, forsuring, ilttab i nogle zoner og ændrede forhold for marine planter er nogle af de ting, der kan ændre økosystemet i havet. Mens de er på land, kan dyr og planter blive påvirket af tørke og voldsom varme, brande, skiftende sæsoner, migrationer og så videre.

»Vi ved allerede, at klimaforandringerne påvirker dyr og natur i dag. Dem, der arbejder med det her, siger, at effekten bliver stærkere, jo varmere det bliver,« siger Bjørn Samset.

»Når det handler om noget, der er så grundlæggende for samfundet, som at naturen omkring os fungerer, er risikoen noget, vi bør undgå for alt i verden.

Lettere at tilpasse til 2 grader

Samset opsummerer, at 3 graders opvarmning vil give en stor stigning i ekstremvejr. Vi får et klima og en natur, der er længere væk fra det, vi er vant til.

»Den risiko er skyhøj. Ved 3 grader er det et spørgsmål, om milliardsamfundet af den type, vi har, rent faktisk kan drives uden meget, meget store forandringer.«

»Grunden til 2-gradersmålet er netop, at man mener, at vi kan nå at tilpasse os inden for de strukturer, vi har i dag. Det bliver dyrt og svært, men vi kan klare det. Men går vi over til 3 grader, så er det over til et område, hvor man begynder at tvivle på, om det er muligt.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her. 

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk