DNA afslører: Huleløven var sin egen art

Den uddøde huleløve var en selvstændig art og ikke en underart til den moderne løve, mener forskere, der med dansk hjælp har kortlagt huleløvens arvemasse.

Forskerne har analyserer en knogle og en frossen klump pels fra en huleløve, og på den baggrund konkluderer de, at huleløven var en selvstændig art. (Illustration: Heinrich Harder/ Wikimedia Commons)

Jesper Olsen

Redaktionsassistent

31 august 2016

Dyr

For tusinder af år siden regerede løver i Europa.

Den for længst uddøde huleløve (Panthera leo spelaea) levede i istiden og mindede om den moderne løve (Panthera leo), om end den var væsentligt større (cirka 1,2 meter høj og 2,1 meter lang) og ikke havde nogen manke.

Pga. de mange ligheder har de fleste palæontologer regnet huleløven som en underart til løven. Men ifølge et nyt studie er huleløven så unik, at den bør betragtes som en selvstændig art. Det skriver Scientific American.

Huleløvens mitokondrielle DNA blev kortlagt

Palæogenetiker Ross Barnett og hans forskningshold har med dansk hjælp formået at kortlægge huleløvens mitokondrielle DNA.

Forskerne analyserede en knogle fundet i det canadiske Yukon-territorium i 2010 samt en frossen klump pels fundet ved en flodbred i Rusland i 2008. Begge dele anslås at være omkring 30.000 år gamle.

Store dele af analysearbejdet foregik i Danmark. Blandt andet blev knoglen kulstof 14-dateret hos Stafford Research LLC. i Aarhus, mens DNA-udtrækket foregik hos Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet.

Analysematerialet, knogle og hårklump, blev fundet i henholdsvis Canada og Rusland. Begge dele er knap 30.000 år gamle. (Foto: Barnett et al., 2016)

DNA afslører, at huleløven var selvstændig art

Ved at sammenligne det mitokondrielle DNA med en række levende kattedyr kom forskerne frem til, at huleløven ganske vist minder meget om den moderne løve, men at de to løve-typer afviger nok til at blive betragtet som særskilte arter.

Forskerne fandt endvidere ud af, at de to løvearter tilsyneladende begyndte at skille sig fra hinanden evolutionært langt tidligere end hidtil antaget, nemlig for cirka 1,89 millioner år siden.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi de ældste identificerede løvefossiler er omkring 1,2-1,4 millioner år gamle.

»Trods deres fortsatte dominans i Afrika, og indtil for nylig Asien, har de løveagtige katte efterladt sig et forvirrende fossilt spor,« skriver forskerne i studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Open Quaternary.

I modsætning til den moderne løve (billedet) havde huleløven formentlig ingen manke. (Foto: Shutterstock)

Læs også: Forhistorisk pungløve var på størrelse med et egern

Kilder

Annonce:

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Videnskab.dk (@videnskabdk)

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk