For tusinder af år siden regerede løver i Europa.
Den for længst uddøde huleløve (Panthera leo spelaea) levede i istiden og mindede om den moderne løve (Panthera leo), om end den var væsentligt større (cirka 1,2 meter høj og 2,1 meter lang) og ikke havde nogen manke.
Pga. de mange ligheder har de fleste palæontologer regnet huleløven som en underart til løven. Men ifølge et nyt studie er huleløven så unik, at den bør betragtes som en selvstændig art. Det skriver Scientific American.
Huleløvens mitokondrielle DNA blev kortlagt
Palæogenetiker Ross Barnett og hans forskningshold har med dansk hjælp formået at kortlægge huleløvens mitokondrielle DNA.
Forskerne analyserede en knogle fundet i det canadiske Yukon-territorium i 2010 samt en frossen klump pels fundet ved en flodbred i Rusland i 2008. Begge dele anslås at være omkring 30.000 år gamle.
Store dele af analysearbejdet foregik i Danmark. Blandt andet blev knoglen kulstof 14-dateret hos Stafford Research LLC. i Aarhus, mens DNA-udtrækket foregik hos Center for GeoGenetik ved Københavns Universitet.
DNA afslører, at huleløven var selvstændig art
Ved at sammenligne det mitokondrielle DNA med en række levende kattedyr kom forskerne frem til, at huleløven ganske vist minder meget om den moderne løve, men at de to løve-typer afviger nok til at blive betragtet som særskilte arter.
Forskerne fandt endvidere ud af, at de to løvearter tilsyneladende begyndte at skille sig fra hinanden evolutionært langt tidligere end hidtil antaget, nemlig for cirka 1,89 millioner år siden.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi de ældste identificerede løvefossiler er omkring 1,2-1,4 millioner år gamle.
»Trods deres fortsatte dominans i Afrika, og indtil for nylig Asien, har de løveagtige katte efterladt sig et forvirrende fossilt spor,« skriver forskerne i studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Open Quaternary.