Dino-dræbende asteroide gav Jorden hedeslag
I 100.000 år, efter en kæmpe asteroide dræbte dinosaurerne, var den globale temperatur 5 grader højere end normalt. Nyt studie giver også indsigt i, hvor lang tid nutidens globale opvarmning vil vare ved.
Asteriode meteor dræbe dinoer medføre klimaforandringer global opvarmning 5 grader

Mange forskere mener, at en asteroide ramte Jorden og dræbte dinosaurerne. Men hvad der efterfølgende skete med klimaet har været omgærdet af mystik. Et nyt studie giver nu et sjældent indblik i perioden efter nedslaget. (Illustration: Shutterstock)

For 65 millioner år siden smadrede en kæmpemæssig asteroide ned i Jorden og udryddede dinosaurerne, lyder en fremherskende teori.

Nu viser ny forskning, hvad der skete med klimaet efterfølgende.

Hidtil har forskere diskuteret, om meteornedslaget blev efterfulgt af en meget lang isvinter eller en lang periode med varme, og det nye forskningsresultat lægger lodder i skålen i forhold til den sidste hypotese.

I hvert fald viser forskningen, der er foretaget ved at undersøge mikroskopiske rester af ældgamle fiskeknogler og skæl, at klodens temperatur steg med 5 grader, og at denne temperaturstigning varede i ikke mindre end 100.000 år.

Fem grader lyder måske ikke af så meget, men for livets balance har det været en monumental forskydning.

»Det er en meget stor temperaturstigning. Hvis det skete i dag, ville konsekvenserne for livet på Jorden være værre end vores værste estimater for de globale temperaturstigninger over det næste århundrede,« fortæller Kenneth Macleod, der er professor ved Department og Geological Sciences på University of Missouri, i en mail til Videnskab.dk.

»Det svarer til forskellen fra toppen af den seneste istid, hvor hele den nordlige halvkugle var dækket af en kilometer tyk iskappen, til i dag.«

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Studie er en vigtig brik i at forstå Jordens historie

Det nye studie er interessant, fordi det kommer med nye og ret unikke data, der kan kaste lys over, hvad der skete på bagsiden af en af de mest markante og katastrofale begivenheder i klodens historie.

De fleste forskere er enige om, at der umiddelbart efter meteornedslaget fulgte en periode på et årti med en voldsom nedkøling af Jorden på grund af støv i atmosfæren. Støvet holdt sollys ude, og derfor blev her koldt.

Det har dog været debatteret, hvad der skete bagefter, og her har nogle forskere haft den holdning, at kulden varede ved, mens andre har ment, at de massive skovbrande, som fulgte efter meteornedslaget, har sendt så store mængder CO2 op i atmosfæren, at det må have ledt til en voldsom global opvarmning – præcis som i dag.

De nye data giver et sjældent indblik i perioden, som altså hidtil har været omgivet af uvished og mystik.

Det fortæller Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.

»Studiet kommer med en interessant brik i puslespillet omkring at forstå ikke blot denne meget kendte masseuddøen, men det giver også et indblik i langtidsfølgerne efter store meteornedslag,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der ikke har noget med det nye studie at gøre.

Situationen kan sammenlignes med i dag

Forskningsresultat kan også bruges til at blive klogere på de nuværende globale opvarmninger, mener Kenneth Macleod.

Han fortæller, at både det hurtige skift i CO2-indholdet i atmosfæren, temperaturændringens størrelse, det temperaturmæssige udgangspunkt og det hurtige skifte i temperaturen er sammenlignelige mellem i dag og for 65 millioner år siden.

»Derfor kan dokumentering og forståelse af ændringer fra tiden før meteornedslaget til tiden efter meteornedslaget fungere som et globalt eksperiment for nogle af de konsekvenser for livet på Jorden, som den nuværende globale opvarmning kommer til at få fremadrettet,« siger Kenneth Macleod.

Asteriode meteor dræbe dinoer medføre klimaforandringer global opvarmning 5 grader

Da meteoren ramte, udryddede jordskælv på 11 på Richterskalaen, gigant-tsunamier, chokbølgen i sig selv og massive skovbrande en stor del af alt liv. (Illustration: Shutterstock)

Undersøgt 65 millioner år gamle fiskeknogler

I sin forskning har Kenneth Macleod undersøgt forholdet mellem forskellige former for ilt-atomer i 65 millioner år gamle fiskeknogler.

Nogle af fiskeknoglerne er fra før meteornedslaget, mens andre er fra forskellige tidspunkter efter.

Forholdet mellem to former for ilt i knoglerne fortæller noget om temperaturen på det tidspunkt, hvor knoglerne blev dannet. (Læs mere i boksen under artiklen)

De fortæller ikke, hvor varmt eller koldt det, var, men forskellen i koncentrationerne af ilt i den ene fiskeknogle i forhold til koncentrationerne af ilt i den anden fiskeknogle kan forskerne bruge til at fastslå, at den ene fiskeknogle blev dannet under relativt højere eller lavere temperatur end den anden.

Ved at undersøge en lang række fiskeknogler fra udgravninger i El Kef i Tunesien kunne forskerne slå fast, at temperaturens steg med 5 grader ret kort tid efter meteornedslaget, og at denne temperaturstigning varede 100.000 år, før temperaturen langsomt begyndte at falde igen.   

»Resultatet passer med de modeller for, hvor lang tid CO2 bliver i atmosfæren. Derfor kan man heller ikke forvente, at tingene, selvom vi stoppede med at udlede CO2 i dag, ville rette sig op igen til næste år. Det tager meget lang tid,« forklarer Kenneth Macleod.

Tunesien er unik

El Kef i Tunesien er et af få steder i verden, hvor der både er aflejringer fra før og efter meteornedslaget for 65 millioner år siden.

Derfor kan forskere bruge det til at kigge på blandt andet ændringer i sammensætningen af dyr og planter i perioden.

Kan have taget livet af de sidste dinosaurer

En stigning på 5 grader over 100.000 år har utvivlsomt haft stor indflydelse på livet på Jorden.

Da meteoren ramte, udryddede jordskælv på 11 på Richterskalaen, gigant-tsunamier, chokbølgen i sig selv og massive skovbrande en stor del af alt liv.

Den efterfølgende kuldeperiode tog sig af en stor del af det, som var tilbage.

De heldige overlevende skulle slås med global opvarmning og en fuldstændig ændring i klodens økosystemer.

»Man kan godt forestille sig, at de sidste dinosaurer, der først overlevede meteornedslaget og efterfølgende kuldeperioden, døde enten direkte eller indirekte på grund af temperaturstigninger. De dyr, der er blevet hårdest ramt, er dog formentlig dem, som har levet i lavvandede områder, hvor vandet blev varmet op til temperaturer, som dyrene ikke kunne overleve i,« siger Kenneth Macleod.

Målte oxygen-molekyler i fiskeknogler

I forskningen har forskerne målt indholdet af såkaldt oxygen-18 og oxygen-16 (oxygen-molekyler med forskellig vægt) i 65 millioner år gamle fiskeknogler fra El KEf i Tunesien.

For hver gang temperaturen er 4,5 grader højere, bliver der inkorporeret 1 procent mere oxygen-18 i fiskeknoglerne relativt til oxygen-16.

Da forskerne fandt, at der i perioden efter meteornedslaget var 1,2 procent mere oxygen-18 i fiskeknoglerne relativt til oxygen-16 i forhold til perioden før, kunne de konkludere, at meteornedslaget havde forårsaget en temperaturstigning på 5 grader.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.

Det sker