Din kat sporer dine bevægelser gennem dine lyde, ifølge ny forskning
kat kognition intelligens forskning

Katte besidder formodentlig 'objekt performance', det vil sige evnen til at forstå, at noget, der er udenfor synsvinklen, stadig eksisterer. Den evne lærer babyer, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Forlader far rummet, ved barnet nu, at han stadig findes. (Foto: Shutterstock)

Katte besidder formodentlig 'objekt performance', det vil sige evnen til at forstå, at noget, der er udenfor synsvinklen, stadig eksisterer. Den evne lærer babyer, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Forlader far rummet, ved barnet nu, at han stadig findes. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
12 november 2021

Katte skaber 'mentale oversigtskort' ved hjælp af lydene omkring dem. Din kat ved altså formodentlig, hvor du er, selvom du er i et helt andet rum.

Det skriver Livescience.

Resultaterne i et nyt kattestudie tyder også på, at katte besidder såkaldt socio-rummelig kognition, hvilket er »en vigtig egenskab i kompleks tænkning,« skriver forskerne bag ifølge Livescience.

Forskerne afspillede tre forskellige slags lyde for kattene: 

  • Deres ejere, der kaldte på dem
  • Fremmede, der kaldte på dem
  • Tilfældige elektroniske lyde

Optagelserne blev afspillet i et rum, hvor katten var, to gange. Første gang i den ene ende nær ved en dør, næste gang i den anden ende af rummet, nær en anden dør eller et vindue.

katte intelligens forskning kognition

Forskerne afspillede lydene først i den ene ende af rummet og dernæst i den anden. Katten forventede formodentlig at se nogen træde ind ad døren, men blev i stedet forvirrede over, at lydene pludselig kunne høres fra et andet sted i rummet. (Illustration: Forskerne bag studiet). 

Kattene virkede overraskede, når den samme lyd kom fra et andet sted, end de havde regnet med. Allermest når det var ejerens stemme, der pludselig kom fra den anden ende af rummet.

Det tyder altså på, at kattene har en form for rumlig intelligens, hvor de aktivt bruger lyde til at danne sig et overblik med, skriver Live Science. Men også at de danner mentale billeder af, hvad lydene forestiller, da ejerens velkendte stemme skabte størst overraskelse, når den tilsyneladende opstod ud af det blå. 

Noget peger dermed på, at din kat ser dig for sit indre katteblik, hvis du kalder på den fra et tilstødende rum, skriver Live Science.

Studiet er udgivet i PLOS One.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.