Det mest detaljerede 3D-kort over Mælkevejen nogensinde viser, at vores galakse er 'skæv'
mælkevejen galakse skæv galaktisk plan cepheid

Det galaktiske plan bøjer ikke bare mod hver sin pol i de ydre regioner - det har også en svingende tykkelse. (Illustration: Skowron et al., Science, 2019)

Det galaktiske plan bøjer ikke bare mod hver sin pol i de ydre regioner - det har også en svingende tykkelse. (Illustration: Skowron et al., Science, 2019)

Kilde: 
02 august 2019

Vores galakse, Mælkevejen, tager form som en stor skævvreden skive - lidt som en grammofonplade, der er smeltet i kanterne.

Det viser et nyt studie, baseret på en særlig slags stjerner, cepheider, hvis lysstyrke er afhængig af stjernens størrelse og varierer over tid.

At disse stjerner så at sige kan skrue op og ned for lysstyrken har været afgørende for udformningen af kortet. Det skriver The Guardian.

Stjerner kan lyse svagere, fordi de befinder sig længere væk, men det kan også skyldes, at en stjerne ganske enkelt er mindre lysstærk.

Cepheidernes lysstyrke kan man i stedet regne ud fra, fordi deres maksimale lysstyrke er relateret til længden af den cyklus, stjernes pulserende lysstyrke gennemgår.

Ved at sammenligne cepheidernes iboende lysegenskaber med, hvor lysende stjernen ser ud til at være, kan forskerne udregne, hvor langt væk, stjernerne befinder sig.

Data fra flere end 2.400 cepheider indgår i studiet. 

»Stjernerne 60.000 lysår væk fra Mælkevejens centrum er mindst 4.500 (lysår, red.) over det galaktiske plan - det er en stor andel,« siger førsteforfatter på studiet Dorota Skowron fra University of Warsaw.

Mælkevejen har en radius på omkring 70.000 lysår og fire 'spiralarme'. På den ene side af galaksen er de ydre regioner bøjet 'opad' mod den galaktiske nordpol, mens den modsatte ende er bøjet 'nedad' mod sydpolen.

Professor Richard de Grijs fra Macquarie University, der har været medforfatter på et tidligere cepheide-studie, siger, at der kan være flere grunde til denne bøjning. For eksempel:

  • fusion med mindre galakser
  • at tyngdekraften er svagere i galaksens ydre regioner, og at elementerne herfra bliver trukket ud af det galaktiske plan af tyngdekraften fra andre nærliggende stjerner
  • interaktion med andre galakser og deres tyngdekraft

Ifølge studiet begynder skævheden cirka 26.000 lysår fra Mælkevejens centrum - rundt regnet der, hvor vores solsystem begynder. Efter 32.000 lysår begynder det at blive mere stejlt.

Det skal siges, at en skæv galakse langt fra er et sjældent fænomen. Faktisk peger forskerne på, at omkring halvdelen af alle galakser i universet er skæve.

Samtidig skulle Mælkevejen være betydeligt skævere end de andre.

Studiet er udgivet i Science.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.