Det får din hund ud af at se fjernsyn
Mange hundeejere hævder, at deres hunde ser fjernsyn - særligt programmer om andre hunde. Men får hunden overhovedet noget udbytte ud af tv-kiggeri? Og kan vi bruge den seneste forskning til at forbedre livet for menneskets bedste ven?
hunde tv skærm stavceller tapceller øjne syn farve interaktion lysreceptor-tappe

Hvad foregår der inde i hovedet på hunden, når den ser tv? Måske er det i virkeligheden lydene fra fjernsynet, hunden reagerer på, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Mange hundeejere har bemærket, at deres hunde er interesserede i, hvad der foregår på fjernsynet, computerskærmen og på diverse tablets.

Men hvad foregår der inde i hovedet på hundene, når de ser tv? 

Ved hjælp af eye-tracking-udstyr, der registrerer øjenbevægelserne, og som ligner det udstyr, man også benytter til mennesker, har forskerne tidligere fundet, at hundene foretrækker at se visse billeder og videoer fremfor andre.

Tidligere forskning indikerer desuden, at hundene bedst kan lide at se andre hunde, men vores studier har også afsløret, at det ofte er lyden fra tv'et eller computeren, der tiltrækker hundenes opmærksomhed.

De mest fortrukne lyde er fra hunde, der gør, piber eller hyler, mennesker der giver hundevenlige ordrer eller ros og lyden af legetøj, der laver pibelyde.

LÆS OGSÅ: Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger

Hunde og mennesker ser tv forskelligt

Hunde ser tv på en helt anden måde end mennesker. 

Hundens syn

Hundens syn er dikromatisk - det vil sige baseret på to typer af lysreceptor-tappe, der er følsomme over for henholdsvis korte bølgelængder og middel-til-lange bølgelængder.

Til sammenligning har mennesker tre skags tapceller.

Tappene er i stand til at genkende farve. Der findes tre typer tappe, der hver er i stand til at genkende en farve: blå, rød og grøn. 

Man mener, at har hunden et syn, der svarer til et menneske, der er farveblind og ikke kan skelne mellem rødt og grønt. Hundene ser ud til at opfatte blåt og gult bedst.

I stedet for at sidde stille bevæger hundene sig ofte helt tæt på fjernsynet for at tage et nærmere kig. 

De bevæger sig igen og igen mellem deres ejer og tv'et. De er rastløse, urolige og interaktive seere.

Dét, hundene kan se på tv-skærmen, er også helt forskelligt fra det, mennesker opfatter. 

Den måde, de forskellige medier benytter farverne, er afgørende for hundene, og det er også derfor, at tv-kanalerne for hunde som DogTv prioriterer brugen af netop disse farver.

LÆS OGSÅ: Kan hunde forstå, hvad der sker på TV?

Farverne er afgørende

Hundens syn er bedst, når det gælder objekter, der bevæger sig, i modsætning til stillestående objekter. 

Og mange dyrlæger har en mistanke om, at nutidens TV-skærme, der i dag kan vise flere billeder per sekund ('flicker fusion frequency' - den serie af billeder som vores øjne opfatter som film, red.), har gjort livet som tv-seere lettere for hundene.

LÆS OGSÅ: Hvad tænker hunde om mennesker?

Får hunde udbytte af tv-kiggeriet?

Forskerne har også brugt flere skærme på én gang for at se, om hundene er i stand til at bestemme sig for, hvad de vil se. 

De første resultater har vist, at når hundene står over for valget mellem tre forskellige skærme, vælger de én, og så ser de på den, uanset hvad der bliver vist på den skærm eller de øvrige to skærme.

Man mangler dog stadig at teste det med to skærme eller endda med flere end tre skærme.

hunde tv skærm stavceller tapceller øjne syn farve interaktion lysreceptor-tappe

Selvom vi ved, at hunde foretrækker at se korte klip af andre hunde i særlige farver, er der dog stadig mange mysterier om vores firbenede vens tv-kiggeri, der venter på at blive opklarede. (Foto: Shutterstock)

Selvom forskningen har vist, at hundene kan forholde sig til tv, og at de foretrækker visse programmer fremfor andre, har man ikke udforsket det meget komplekse spørgsmål, om de overhovedet nyder eller får udbytte ud af at se tv.

LÆS OGSÅ: Mennesker har gjort hunde hjælpeløse

Hvad motiverer hunde til at se tv?

Vi mennesker ser ikke nødvendigvis tv for nydelsens skyld eller for at blive i godt humør.

Vi oplever ofte, at der på tv vises foruroligende og sørgelige optagelser, der får en lang række forskellige følelser op i os - lige fra bekymring, sorg til skræk og rædsel. Vi ved simpelthen ikke, om lignende faktorer motiverer hunde til at se tv.

Hvad hundene forholder sig til, er forskelligt fra hund til hund og afhængigt af deres personlighed, erfaringer og præferencer.

Fordi hundene følger ejerens blik og anden kommunikation - som eksempelvis gestikulation og drejninger med hovedet - gætter man på, at ejerens præferencer har en effekt.

I modsætning til mennesker har hunde oftest kun meget korte interaktioner med øjenkontakt - ofte kortere end tre sekunder - og de foretrækker at kaste et blik på tv'et og ikke at fokusere på det på samme måde, som mennesker gør.

LÆS OGSÅ: Er min hund racist?

hunde tv skærm stavceller tapceller øjne syn farve interaktion lysreceptor-tappe

Teknologien har potentiale til at underholde hundene og til at forbedre deres velfærd, mens de tilbringer tid alene hjemme. (Foto: Shutterstock)

Hunde ser på ingenting det meste af tiden

Forskning har fundet, at hundene, selv med programmer, der er skabt specifikt til dem, tilbringer størstedelen af tiden med at se på ingenting.

Derfor vil det ideelle hunde-tv-program nok bestå af en masse ganske korte klip og ikke en lang sammenhængende historie.

Selvom vi ved, at hunde foretrækker at se korte klip af andre hunde i særlige farver, er der dog stadig mange mysterier, der venter på at blive opklarede.

LÆS OGSÅ: Er hunden slået af pinden som menneskets bedste ven?

Teknologien har potentiale til at underholde hundene og til at forbedre deres velfærd, mens de tilbringer tid alene hjemme eller i forskellige kenneler.

Men jeg tror, at det kommer til at vare længe, før vi kan forvente at se tv-anmeldelser specielt fremstillet for hunde. 

Ilyena Hirskyj-Douglas hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark