Forskere har udregnet: Det er mest sandsynligt, at der findes 36 kontaktbare alien-civilisationer
Satellitter lytter efter liv i rummet

Mennesker har i tusindvis af år søgt efter svaret på, om der findes liv andre steder i universet. Nu anslår et forskerhold, at der sandsynligvis findes 36 alien-civilisationer, som vi potentielt kan komme i kontakt med. (Foto: Shutterstock)

Mennesker har i tusindvis af år søgt efter svaret på, om der findes liv andre steder i universet. Nu anslår et forskerhold, at der sandsynligvis findes 36 alien-civilisationer, som vi potentielt kan komme i kontakt med. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
16 juni 2020

Det kan godt være, der ikke er tale om små grønne mænd, eller mystiske væsener i UFO’er. Men ifølge nye beregninger findes der måske flere end 30 intelligente civilisationer i vores galakse, som er i stand til at kommunikere med andre.

Studiet kan ikke kun give os indsigt i chancerne for, at der findes liv udenfor Jorden. Det kan også gøre os klogere på vores egen fremtid og plads i kosmos, skriver The Guardian.

»For første gang har vi vitterligt et estimat for antallet af intelligente civilisationer, som vi potentielt kan finde og dermed finde ud af, om der findes liv andre steder i universet – noget, som har været et spørgsmål i tusindvis af år, og som vi stadig ikke kender svaret på,« udtaler Christopher Conselice, medforfatter til studiet og professor i astrofysik ved University of Nottingham ifølge The Guardian.

I 1961 fastsatte astronom Frank Drake syv faktorer, som man skal kende til for at finde frem til et estimat af, hvor mange observerbare civilisationer der findes i en galakse. De syv nøglefaktorer blev kendt som Drakes ligning. Det skriver The Guardian.

Men Conselice påpeger, at mange af faktorerne ikke er målbare, og at estimater baseret på Drakes ligning gennem tiden har varieret fra nul til flere milliarder civilisationer.

I studiet forklarer forskningsgruppen, hvordan de har forfinet ligningen med data og nye antagelser for at finde frem til deres estimater.

»Vi har antaget, at intelligent liv vil udvikle sig på andre planeter, på samme måde som det har gjort det på Jorden, så indenfor et par milliarder år vil liv automatisk opstå som en del af den naturlige evolution,« forklarer Conselice ifølge The Guardian.

Antagelserne tager ifølge Conselice udgangspunkt i, at intelligent liv opstår på videnskabelig vis og ikke ud fra tilfældigheder.

Samtidig forestiller han sig, at hvis der findes liv i rummet, så vil det ligne livet på Jorden. Vi ville altså ikke blive særligt chokerede, hvis vi så rumvæsenerne. Det skriver The Guardian.

I det nye studie estimerer forskerne, at der i dag findes mellem 4 og 211 civilisationer i Mælkevejen, som er i stand til at kommunikere med andre, og at det mest sandsynlige antal er 36.

Det tal baserer de blandt andet på, hvor længe vi selv har sendt signaler ud i rummet – nemlig i omkring 100 år, skriver The Guardian.

Forskningsgruppen tilføjer, at vores civilisation skal overleve I mindst 6.120 år endnu, hvis vi skal gøre os forhåbninger om tovejs-kommunikation. De går nemlig ud fra, at den intelligente civilisation, som er tættest på os, formentlig ligger 17.000 lysår væk.

Oliver Shorttle, som er ekspert i exoplaneter ved University og Cambridge, ser med skepsis på forskernes estimat og understreger, at man ved sådanne skøn bør tage højde for faktorer om udviklingen af liv, og hvor mange jord-lignende planeter, der betragtes som beboelige.

Patricia Sanchez-Baracaldo fra University of Bristol, som er ekspert i, hvordan Jorden blev beboelig, ser mere positivt på studiet og dets antagelser om, at liv kan eksistere andre steder end på Jorden.

Men hun understreger, at mange faktorer i udviklingen har været nødvendige for, at komplekst liv på Jorden har kunnet udivkle sig - for eksempel fotosyntesen. Det skriver The Guardian.

Professor Andrew Coates fra Mullard Space Science Laboratory ved University College London ser på forskernes fund som rimelige, men påpeger, at missionen med at finde liv i rummet formentlig skal ske tættere på vores egen planet – i hvert fald på nuværende tidspunkt.

»For eksempel med Rosalind Franklin Exomars 2020 til Mars og fremtidige missioner til Jupiter og Saturns måner Europa, Enceladus og Titan. Det er en fascinerende tid for søgen efter liv andre steder,« udtaler Coates ifølge The Guardian.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.