Derfor tager chimpansen længere skridt end dig
chimpanse skridt

Chimpansen tager 25 procent længere skridt end et menneske. (foto: Unsplash/CC0 Public Domain)

Chimpansen tager 25 procent længere skridt end et menneske. (foto: Unsplash/CC0 Public Domain)

25 august 2021

I forhold til deres højde har chimpansen en skridtlængde, der er 25 procent længere end et menneskes. Det skyldes dens særlige bækken med smidige hofter, som kan rotere helt op til 61 grader.Bækkenrotationen kompenserer desuden for chimpansens krumme kropsholdning og korte ben. Konkluderer forskere i nyt studie.

Det skriver non-profi-organisationen The Company of Biologists i en pressemeddelelse.

Det har ellers været bredt anerkendt, at mennesket tog lange skridt – også de høje af os. Det skulle angiveligt være en evolutionær fordel.

»Det er det, som lærebøgerne altid har sagt, men i forhold til størrelse så tager mennesket ikke særligt lange skridt.« fortæller Nathan Thompson, medforfatter og forsker ved New York Institute of Technology ifølge pressemeddelelsen.

Thompsons fascination steg i takt med, at han dykkede ned litteraturen omkring chimpansers evne til at dreje deres bækken, når de går.

Det satte gang i hypotesen om, hvorvidt det var i hofterne, man skulle lede efter denne særlige rotation.

Forskerne bag studiet begyndte deres undersøgelser ved at lave 3D optagelser af chimpanser og mennesker.

Derefter skalerede de 3D modellerne af forsøgspersonerne ned til at være på højde med chimpanser.

Det viste sig, at på trods af, at menneskets ben proportionalt er 112 procent længere i forhold til abens, så har vi stadig en skridtlænge, der er 26,7 procent kortere.

Chimpanserne bøjede uden videre sine hofter mellem 28 og 61 gader, hvorimod forsøgspersonerne knapt kunne vride hofter og bækken mere end otte grader.

Og det er denne rotation mellem hofter og bækken, der gør, at chimpansen, relativ til sin størrelse, kan tage skridt der er 5,4 gange længere end mennesket.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of Experimental Biology

 

fth

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.