Hvorfor er appelsinen ikke din foretrukne frugt, når du er på farten?
Måske fordi der opbygges så meget tryk inde i appelsiners væskefyldte kirtler, at der sprøjtes saft ud med 10,5 meter i sekundet eller 38 kilometer i timen, når du bryder appelsinskrællen. Det er hurtigere end insekter kan flyve, og hurtigere end regndråber kan falde.
Forskere fra University of Central Florida i USA har ved hjælp af trykmålere og videobilleder i slow motion undersøgt appelsinens unikke egenskaber, som muligvis kan overføres til lægemidler. De har netop præsenteret deres resultater på Society for Integrative and Comparative Biologys årlige møde i New Orleans.
Appelsindråber accelererer 1000 gange hurtigere end astronauter
Forskerne viser, at dråberne med den nærende væske faktisk går fra stilstand til topfart på mindre end en millimeter, hvilket betyder, at de udsættes for 1.000 gange hurtigere acceleration end den, astronauter oplever, når et rumskib letter.
Ifølge professor i de fysisk-kemiske aspekter af lægemidler Sven Frøkjær på Københavns Universitet er de amerikanske forskeres fund opsigtsvækkende.
»Det er en voldsomt kraftig acceleration, og der dannes en serie dråber ved accelerationen. Det er basalt set det samme, der sker, når man presser væske ud gennem en lille åbning med stor kraft – eksempelvis ved spraymaling.«
Appelsiner kan måske hjælpe astma-patienter
Forskerne bag studiet forklarer, at det opbyggede tryk inde i væskepartiklerne bliver markant større, det sekund man begynder at skrælle appelsinen.
Hvis du kan klare at blive lidt griset til, er der gode grunde til at spise appelsiner. Som du nok ved, indeholder de en masse immunforsvarsstyrkende C-vitamin. Men de er også rige på:
- mættende kostfibre
- magnesium og kalium, der beskytter mod hjerte-kar-sygdomme
- kalcium, der styrker knoglerne
- folat, der hjælper kroppen med at lave nye celler.
»Når skrællen bøjes, komprimeres det bløde materiale, der omgiver kirtlerne, hvilket øger væskens tryk. I sidste ende vil væskens tryk overstige den yderste membrans styrke,« skriver lektor i fysik på University of Central Florida Andrew Dickerson og hans kollegaer i abstractet for Society for Integrative and Comparative Biologys årlige møde.
»Den efterfølgende komplette udtømning af væske i kirtlerne ved høj hastighed udgør en hidtil udkendt metode til at sprede små mængder aromatisk og flygtig væske,« fortsætter de.
Denne metode kan ifølge forskerne muligvis inspirere design af effektive astma-inhalatorer til nødsituationer, der kan fyldes med lommer af medicin.
Mere sandsynligt med hudpenetration
Men her er Sven Frøkjær skeptisk:
»Jeg har svært ved at se, hvordan den hurtige og kraftige acceleration kan udnyttes til inhalation. Før væske kan bruges til inhalation, skal den over på mikrodråbeform og forstøves- ellers kommer den ikke ned i luftvejene,« siger han.
Sven Frøkjær har selv forsket i, hvordan nanopartikler mest effektivt kan inhaleres - blandt andet ved Novo Nordisk i næsten 20 år.
»Hvis jeg skal pege på et sted, hvor accelerationen eventuelt kan udnyttes, vil det være ved hudpenetration. Men spørgsmålet er, om den kraft, dråberne kommer ud med, er stærk nok til at trænge ned gennem de øvre hudlag,« tilføjer han.