Derfor kan du umuligt skrælle en appelsin uden at blive griset til
Når du skræller en appelsin, sprøjtes der væske ud med en hastighed på 10,5 meter i sekundet svarende til 38 kilometer i timen. Den nye viden om appelsinens væskespredning kan potentielt inspirere spray-dosering af medicin.

Du bliver altid klistret til, når du spiser appelsiner, fordi der inde i citrusfrugters kirtler ophober sig et enormt tryk på et meget lille areal, der eksploderer, når du skræller appelsinen. (Video: Science Magazine)

Du bliver altid klistret til, når du spiser appelsiner, fordi der inde i citrusfrugters kirtler ophober sig et enormt tryk på et meget lille areal, der eksploderer, når du skræller appelsinen. (Video: Science Magazine)

Hvorfor er appelsinen ikke din foretrukne frugt, når du er på farten?

Måske fordi der opbygges så meget tryk inde i appelsiners væskefyldte kirtler, at der sprøjtes saft ud med 10,5 meter i sekundet eller 38 kilometer i timen, når du bryder appelsinskrællen. Det er hurtigere end insekter kan flyve, og hurtigere end regndråber kan falde.

Forskere fra University of Central Florida i USA har ved hjælp af trykmålere og videobilleder i slow motion undersøgt appelsinens unikke egenskaber, som muligvis kan overføres til lægemidler. De har netop præsenteret deres resultater på Society for Integrative and Comparative Biologys årlige møde i New Orleans.

Appelsindråber accelererer 1000 gange hurtigere end astronauter

appelsin frugt skræl væske sprøjte pille hastighed dråber citrusfrugt

Ifølge forskerne kan appelsiners utroligt hurtige og effektive væskespredning inspirere medicinalindustrien. Man vil muligvis kunne lave astma-inhalatorer, der efterligner teknikken. (Foto: Shutterstock)

Forskerne viser, at dråberne med den nærende væske faktisk går fra stilstand til topfart på mindre end en millimeter, hvilket betyder, at de udsættes for 1.000 gange hurtigere acceleration end den, astronauter oplever, når et rumskib letter.

Ifølge professor i de fysisk-kemiske aspekter af lægemidler Sven Frøkjær på Københavns Universitet er de amerikanske forskeres fund opsigtsvækkende.

»Det er en voldsomt kraftig acceleration, og der dannes en serie dråber ved accelerationen. Det er basalt set det samme, der sker, når man presser væske ud gennem en lille åbning med stor kraft – eksempelvis ved spraymaling.«

Appelsiner kan måske hjælpe astma-patienter

Forskerne bag studiet forklarer, at det opbyggede tryk inde i væskepartiklerne bliver markant større, det sekund man begynder at skrælle appelsinen.

Den orange mirakelfrugt

Hvis du kan klare at blive lidt griset til, er der gode grunde til at spise appelsiner. Som du nok ved, indeholder de en masse immunforsvarsstyrkende C-vitamin. Men de er også rige på:

  • mættende kostfibre
  • magnesium og kalium, der beskytter mod hjerte-kar-sygdomme
  • kalcium, der styrker knoglerne
  • folat, der hjælper kroppen med at lave nye celler.

»Når skrællen bøjes, komprimeres det bløde materiale, der omgiver kirtlerne, hvilket øger væskens tryk. I sidste ende vil væskens tryk overstige den yderste membrans styrke,« skriver lektor i fysik på University of Central Florida Andrew Dickerson og hans kollegaer i abstractet for Society for Integrative and Comparative Biologys årlige møde.

»Den efterfølgende komplette udtømning af væske i kirtlerne ved høj hastighed udgør en hidtil udkendt metode til at sprede små mængder aromatisk og flygtig væske,« fortsætter de.

Denne metode kan ifølge forskerne muligvis inspirere design af effektive astma-inhalatorer til nødsituationer, der kan fyldes med lommer af medicin.

Mere sandsynligt med hudpenetration

Men her er Sven Frøkjær skeptisk:

»Jeg har svært ved at se, hvordan den hurtige og kraftige acceleration kan udnyttes til inhalation. Før væske kan bruges til inhalation, skal den over på mikrodråbeform og forstøves- ellers kommer den ikke ned i luftvejene,« siger han.

Sven Frøkjær har selv forsket i, hvordan nanopartikler mest effektivt kan inhaleres - blandt andet ved Novo Nordisk i næsten 20 år.

»Hvis jeg skal pege på et sted, hvor accelerationen eventuelt kan udnyttes, vil det være ved hudpenetration. Men spørgsmålet er, om den kraft, dråberne kommer ud med, er stærk nok til at trænge ned gennem de øvre hudlag,« tilføjer han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk