Holdbar varmekilde øger chancen for liv på ismånen Enceladus
Under Enceladus' iskappe flyder det med vand takket være månens porøse kerne, der holder oceanet varmt, mener forskere.
Enceladus

Bevægelser i det indre af Enceladus skaber varme, som slipper ud ved månens sydpol. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Bevægelser i det indre af Enceladus skaber varme, som slipper ud ved månens sydpol. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Ismånen Enceladus, der kredser som gaskæmpen Saturn, rummer et stort ocean af flydende saltvand under iskappen.

Det konkluderede forskerne allerede i 2011, hvor vi skrev en artikel om det.

Hvor der er flydende vand, kan der også være liv, og derfor er Enceladus et af de bedste bud, hvis man skal finde liv andre steder i Solsystemet.

Spørgsmålet er så, hvor varmen til at opvarme vandet kommer fra. Det har en international gruppe af forskere nu et nyt bud på, fremgår det af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.

Lille måne med ocean

Enceladus er Saturns sjettestørste måne.

Den måler blot 504 km i diameter.

Forskerne mener, at det er gnidningsmodstanden i en porøs kerne, der giver rigeligt med varme til at holde vandet flydende, og at den proces kan give varme nok til milliarder af år.

»Det er en spændende idé, og det lyder fornuftigt og plausibelt,« siger Kjartan Kinch, der er astrofysiker og lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet om den nye model for Saturn-månen.

Tidevandskræfter opvarmer månen

Ved Enceladus' sydpol er iskappen så tynd, at vandet bliver sendt op igennem revner i isen og ud i rummet, og i 2015 fløj rumsonden Cassini igennem gejserne.

Tidligere i år kom det frem, at der må være en form for hydrotermisk aktivititet på bunden af oceanet, hvilket vi skrev vi om i artiklen Varme kilder kan understøtte liv på Saturns måne Enceladus.

Præcis hvordan vandet i det indre ocean bliver holdt varmt, har hidtil været et åbent spørgsmål.

Det har dog stået klart, at det må have noget at gøre med tidevandskræfter fra Saturn. Disse kræfter får månen til at skifte form, når den kredser om Saturn, og i den forbindelse opstår der friktionsvarme.

Men en måne med en fast, solid kerne, hvor friktionsvarmen afsættes i iskappen og smelter isen, er ikke en særlig holdbar løsning, har forskerne fundet ud af. Det ville ikke give nok varme til at holde vandet flydende i mere end 30 millioner år – en ren bagatel i kosmisk sammenhæng.

Varme nok til milliarder af år

Kernevarme

Forskernes model af varmens strømninger i kernen viser, at meget af varmen kan slippe ud ved månens sydpol. De røde områder er varmest. (Illustration: Choblet et al./Nature Astronomy)

Nu har forskerne altså er bedre bud på, hvordan saltvandet under isen kan holdes flydende, så oceanet kan bestå i længere tid.

Hvis kernen er porøs og fragmenteret, kan klippestykker gnide mod hinanden under indvirkning af tidevandskræfterne, og det kan skabe rigeligt med varme igennem milliarder af år.

»Når kernen er porøs og ikke alt for stiv, deformerer den mere, og der bliver afsat mere varme. Og jeg kan godt lide en forklaring, der er stabil over lang tid. Det er mere betryggende end en model, hvor oceanet kun kan bestå i millioner af år, og at det af en eller anden grund – måske noget med månens bane – så er lige nu, at vandet er flydende,« lyder det fra Kjartan Kinch.

»Det er selvfølgelig også en mere attraktiv model ud fra et livsperspektiv – livet ville have længere tid til at udvikle sig.«

90 grader varme kilder

»Vand trækker ned i kernen og kommer op igen, og det er den måde, varmen bliver transporteret. Derfor får man også varme kilder på specifikke steder på bunden af oceanet,« fortsætter Kjartan Kinch.

Forskerne skriver, at det vand, der passerer igennem hulrum eller porer i den porøse kerne og vælder op fra den igen, kan nå temperaturer på over 90 grader celsius.

Varmen frigives især ved månens sydpol, hvilket forklarer, hvorfor isen er tyndest i det område, og hvorfor det er der, gejsere skyder op fra overfladen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.