Den videnskabelige forklaring på, hvorfor Rudolfs næse er rød
BOGUDDRAG: De fleste danskere kender sangen, om Rudolf med den røde tud. Men har sangen egentlig hold i virkeligheden? Og kan en rød næse virkelig lyse i mørke?

I bogen 'Manden, der fik skåret sin hjerne i stykker' fortæller forfatter og videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær om en lang række videnskabelige forsøg, der er rettet mod børn på 11-14 år eller lidt yngre til højtlæsninger. I bogen indgår blandt andet fortællingen om rensdyret Rudolf og dens røde næse. (Foto: Kia Krarup Hansen/ BMJ 2012;345:e8311)

I bogen 'Manden, der fik skåret sin hjerne i stykker' fortæller forfatter og videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær om en lang række videnskabelige forsøg, der er rettet mod børn på 11-14 år eller lidt yngre til højtlæsninger. I bogen indgår blandt andet fortællingen om rensdyret Rudolf og dens røde næse. (Foto: Kia Krarup Hansen/ BMJ 2012;345:e8311)

Ikke al videnskab er vigtig og alvorlig.

Og slet ikke når det gælder forklaring på julefænomener, for eksempel hvorfor julemandens rensdyr Rudolf altid har sådan en rød næse.

Vi ved, at den er rød, for vi synger jo 'Kender du den om Rudolf – Rudolf med den røde tud'.

Men faktisk får rensdyr røde næser i kulden – og der er en god videnskabelig forklaring.

Boguddrag Videnskab Børn

'Manden, der fik skåret sin hjerne i skiver - og 49 andre vilde videnskabelige forsøg' handler om mærkelige videnskabelige forsøg gennem tiden. Den er rettet mod børn på 11-14 år eller lidt yngre til højtlæsninger. Bogen er udgivet på Politikens Forlag. (Illustration: Politikens Forlag)

For otte år siden kom teknologien

Før forskerne, med professor Arnoldus S. Blix fra Norge i spidsen, gik i gang i 2012, var der ikke lavet mange forsøg med, hvordan blodet flyder i huden på levende menneskers næse – eller for så vidt i rensdyrnæser.

Det meste af vores viden kom fra døde mennesker og dyr. Men i 2012 var teknologien på plads – et lille håndholdt videomikroskop, der kunne stikkes ind i folks næser og registrere, hvordan blodet cirkulerede inde i huden i næsen.

Og netop hvordan blodcirkulation foregår, har stor betydning for, hvor godt næsen udfører det, den er sat i verden til – ud over at opfange lugte.

Næsen skal nemlig opvarme luften, så den ikke er for kold, når den kommer ned i lungerne, den skal filtrere luften for støv og andre urenheder, og den skal sørge for, at luften er fuld af fugt.

Hvis ikke næsen virker, stopper den til eller giver sig til at bløde.

Næser til inspektion

For at blive klogere på, hvad der foregår i næser, fandt professor Arnoldus S. Blix fem mennesker, der meldte sig frivilligt til næseinspektion med mikroskopet.

Men det ville også være interessant at have noget at sammenligne menneskenæserne med. Professoren befandt sig i Nordnorge, og lige uden for vinduet gik rensdyrene rundt i sneen.

Og rensdyr får røde næser, når det er koldt, og det tydede på, at blodet spiller en stor rolle i rensdyrnæser. De var kort sagt oplagte som sammenligning.

De menneskelige forsøgspersoner var alle over 18 år, ikke-rygere og havde ikke på noget tidspunkt i deres liv haft problemer med næsen.

Kun en af personerne var anderledes. Han havde nemlig tredjegrads-polypper i næsen. Nogle gange vokser der nogle 'bobler' af hud ud i næsen.

Det hedder polypper. Hvis det bliver rigtig slemt, stopper de næsten næsen til. Så lyder det, som om man holder sig for næsen, når man snakker. Så store kan de blive.

De to rensdyr, der også deltog, var (så vidt man vidste) ikke-rygere og havde ikke nogen næseproblemer. Modsat menneskene blev de dog bedøvet, inden mikroskopet blev puttet ind i deres næser.

Og resultatet – og forklaringen på, hvorfor rensdyr har røde næser - lod ikke vente på sig.

Svaret er: Flere blodkar!

Det kunne man nemlig se ud af, hvor mange blodkar næserne havde. Menneskene havde i gennemsnit 15 blodkar pr. kvadratmillimeter.

Rensdyrene havde hele 20 blodkar pr. kvadratmillimeter. Altså mange flere end hos mennesker. Når blodet løber gennem næsens overflade, bliver næsen rød, og jo flere blodkar der er, jo mere rød bliver næsen, og det er derfor, Rudolfs næse er rød!

Om rensdyrs næser dog nogensinde bliver så røde, at de ligefrem kan lyse ligesom i julesangen, er dog nok meget, meget tvivlsomt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: