Den nye regering åbner for forskning i atomkraft
Kilde: 
29 november 2016

»Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.«

Sådan lyder det på side 76 i regeringsgrundlaget for den nye trekløverregering.

Energi fra det radioaktive grundstof thorium findes der blandt andet store mængder af på Grønland, og det opfattes af mange som et bud på fremtidens atomkraft. Kina er blandt de lande, der satser stærkt på forskning i thorium.

LÆS OGSÅ: Thorium: Fremtidens atomkraft?

Det er første gang siden 1970’erne, at en regering har ytret sig positivt omkring kernekraft, skriver dr.dk. 

Det har indtil nu været umuligt for danske forskere at forske i thoriumbaserede teknologier, da atomkraft i Danmark er lig med nej tak.

Liberal Alliance har længe været positive over for thorium, som har delt vandene på Christiansborg.

»Jeg læser sætningen, som fuld opbakning til vores beslutningsforslag, som Venstre og K stemte ned sidste år. Nu skal man ikke forske i smug, og nu kan man få bevillinger indenfor området og dermed sikre, at vores kompetencer på området ikke siver ud af landet,« siger Liberal Alliances energiordfører Villum Christensen til dr.dk.

Præcist hvordan den nye regering vil gribe thorium-teknologien an, er det svært at gisne om, men holdningen til kernekraft er på globalt plan ikke længere udelukkende negativ.

Flere af de store internationale klima- og energiaftaler som Danmark er en del af, blandt andet FN's klimapanel, IPCC, diskuterer nu brugen af kernekraft for at nå klimamålene for 2050.

I Danmark er det især firmaer som Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, som klapper i hænderne over sætningen i regeringsgrundlaget. De har længe forsøgt at få støttekroner til at forske i kernekraft baseret på thorium.

De danske firmaers koncepter er anderledes end almindelige uran-drevne reaktorer, som man kender det fra Fukushima i Japan eller Tjernobyl i Ukraine. De danske koncepter baserer sig på flydende salt, som kan brænde affaldet fra gamle traditionelle kernekraftværker uden at kunne nedsmelte.

LÆS OGSÅ: Sådan går det galt på et atomkraftværk

LÆS OGSÅ: København versus Tjernobyl: Klimaforandringer versus atomkraft

pmd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.