'Den danske Hawking': »Verden har mistet sin mest betydningsfulde fysiker«
Stephen Hawking har været et stort forbillede og inspiration for danske Arne Lykke Larsen, der ligesom Hawking lider af ALS og er teoretisk fysiker.

Den danske fysiker Arne Lykke Larsen (til venstre) er bundet til en kørestol. Ligesom den verdensberømte fysiker Stephen Hawking (til højre) lider han af sygdommen ALS. (Fotos: Thomas Hoffmann/Kristian H. Nielsen) 

Den danske fysiker Arne Lykke Larsen (til venstre) er bundet til en kørestol. Ligesom den verdensberømte fysiker Stephen Hawking (til højre) lider han af sygdommen ALS. (Fotos: Thomas Hoffmann/Kristian H. Nielsen) 

For lidt over en måned siden  blev verden en unik videnskabsmand fattigere, da Stephen Hawking døde i sit hjem i Cambridge, England.

»Det var en meget trist nyhed at vågne op til onsdag 14. marts,« fortæller lektor Arne Lykke Larsen, som på flere måder har delt skæbne med Stephen Hawking.

Både Hawking og Lykke Larsen har gjort karriere inden for teoretisk fysik, og herudover har de begge fået stillet diagnosen Amyotrofisk lateral sklerose, ALS.

For Arne Lykke Larsen betyder den nervesvækkende sygdom, at han er lam, ikke kan tale og ikke selv har trukket vejret i de seneste 12 år.

Men ligesom Hawking har Arne Lykke Larsen trodset sygdommen og fortsat ufortrødent med at forske, rejse, skrive bøger, holde foredrag og passe sit arbejde på Syddansk Universitet.

»Hawking har altid betydet utroligt meget for mig personligt, efter at jeg fik ALS. Han viste mig, at man kan passe et arbejde og gå på arbejde fem dage om ugen,« lyder det i en e-mail fra Arne Lykke Larsen, som er lektor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Stephen Hawking

Stephen Hawking var matematik-professor på Cambridge Universitet i England.

Han blev født i 1942 og døde 14. marts 2018 (76 år).

Hans hovedområder var forskning i sorte huller, kosmos og kvante-tyngdekraft.

Hawking led af den invaliderende sygdom ALS.

Taler gennem computer

Ligesom Hawking formulerer Arne Lykke Larsen sine sætninger ved at rette blikket mod bestemte bogstaver og ord på en computerskærm. Ordene bliver læst højt for de omkringværende ved hjælp af en computer – en teknologi kendt som elektronisk talesyntese.

Netop denne brug af teknologien til at kommunikere med omverdenen er inspireret af Stephen Hawking.

»Hans brug af elektronisk talesyntese har betydet meget for mig. Jeg mistede hurtigt talen, og kort efter diagnosen begyndte jeg at holde foredrag med elektronisk talesyntese, hvilket var ukendt i Danmark på det tidspunkt,« siger Arne Lykke Larsen.

Stephen Hawking var også kendt for at holde udsolgte foredrag. Da han besøgte Danmark i 2016, havde 30.000 mennesker stået på venteliste for at få fingrene i en af de 1.800 billetter til Hawkings foredrag i DR’s Koncertsal. Fremover er det imidlertid slut med at høre Hawkings karakteristiske, mekaniske stemme på scenen.

»Jeg er vist en af de få, der stadig holder foredrag med elektronisk talesyntese,« skriver Arne Lykke Larsen i sin email til Videnskab.dk.

Inspirerer ALS-ramte

Arne Lykke Larsen fik konstateret ALS i år 2000.

På det tidspunkt havde Stephen Hawking allerede levet med diagnosen i knap fire årtier og bevist for offentligheden, at en invaliderende sygdom ikke nødvendigvis er en hindring for at stifte familie og gøre en imponerende karriere.

Lægerne havde ellers skønnet, at Hawking kun havde få år tilbage, da han som 21-årig fik stillet diagnosen ALS. Men Hawking bød lægevidenskaben trods og levede yderligere 55 år.

»Han har været en stor inspiration for andre ALS-ramte. Han har vist, at man kan leve et langt liv og være aktiv,« siger Arne Lykke Larsen.

Arne Lykke Larsen

Lektor i teoretisk højpartikelfysik ved Syddansk Universitet.

Forsker blandt andet i strengteori, kosmologi og teorien om alting.

Forfatter til bøgerne 'Hellere dø af grin end af ALS' (2009) og 'Alt er Muligt' (2011).

Succesfuld kommunikatør

En hyldestartikel til Hawking, som i sidste uge blev bragt i det ansete videnskabelige tidsskrift Science, påpeger ligeledes, at Hawkings »mod og høje humør i lyset af sit handicap har inspireret millioner.«

»Stephen opnåede videnskabelig storhed på trods af et alvorligt fysisk handicap, samtidig med at han udviste en livsstil og stor humor, der syntes at være mirakuløs under omstændighederne,« lyder det i artiklen.

I artiklen fremhæves det samtidig, at Hawking ved siden af sin forskningskarriere formåede at være en yderst succesfuld formidler: Hans mest berømte bog ,’A Brief History of Time’ fra 1988, blev solgt i mere end 10 millioner eksemplarer og oversat til en række sprog.

»Selvom hans videnskabelige bedrifter alene ville være nok til at sikre ham et vedvarende eftermæle, blev Stephen Hawking også en af verdens mest succesfulde videnskabskommunikatører,« skriver den amerikanske teoretiske fysiker John Preskill i den nye artikel i Science.

Arne Lykke Larsen SDU ALS Stephen Hawking

Arne Lykke Larsens kommunikation med omverdenen sker ved hjælp af teknologi. Infrarøde sensorer for oven og neden i skærmen opfanger hans øjenbevægelser, så han kan manøvrere rundt på skærmen. (Foto: Thomas Hoffmann/Videnskab.dk)

Dystre forudsigelser

Arne Lykke Larsen er enig i, at Stephen Hawking ikke kun havde stor betydning for forskningsverdenen, men også for den brede offentlighed.

»For almindelige mennesker havde Hawking stor autoritet. Hawking var meget i medierne i Storbritannien og havde en mening om alt, ikke bare om fysik. Han mente blandt andet, at vi overlod alt for meget til vore computere, og at de snart ville tage magten fra os og slå os ihjel!« skriver Arne Lykke Larsen.

Du kan læse mere om Hawkings dystre forudsigelser og meninger i artiklen Hawkings vigtigste advarsler til menneskeheden.

Modbeviste Einstein

Arne Lykke Larsen mener, at Hawkings vigtigste videnskabelige bedrift er hans forskning i sorte huller. Sorte huller er ekstremt kompakte objekter, der findes rundt omkring i universet – for eksempel er der et stort sort hul i centrum af vores galakse Mælkevejen.

Ifølge Einsteins teorier er tyngdekraften tæt på et sort hul så stærk, at intet – end ikke lys – kan slippe væk. Men Hawking formåede at chokere hele fysikverdenen ved at bevise, at varmestråling faktisk godt kan undslippe tyngdekraften fra sorte huller. Denne varmestråling, som trodser sorte hullers tyngdekraft, er i dag kendt som Hawkingstråling.

»Hawkings vigtigste bidrag til fysikken var, at han opdagede, at sorte huller udsender Hawking-stråling, altså, at sorte huller kvantemekanisk udsender varmestråling, ligesom andre legemer,« fortæller Arne Lykke Larsen og tilføjer:

»Dermed vil Hawking leve for evigt i litteraturen som den, der gav navn til Hawkingstråling. Næsten dagligt kommer der videnskabelige artikler med Hawkingstråling i titlen; det har der gjort siden hans opdagelse.«

Du kan læse mere om Hawkingstråling og sorte huller i denne artikel, som Arne Lykke Larsen har skrevet til forskernes platform, Forskerzonen, på Videnskab.dk.

Beviste tidens begyndelse

Ud over sin forskning i sorte huller har Hawking  også ydet væsentlige bidrag inden for eksempelvis kosmologien (læren om universets materielle struktur og opbygning) og forståelsen af tidens oprindelse, påpeger Arne Lykke Larsen.

Hans forskning i tidens oprindelse fremhæves også i den nye artikel om Hawking i tidsskriftet Science.

»En af hans (Hawkings, red.) tidlige bedrifter var at bevise, at tiden har en begyndelse – at fysikkens love ifølge vores nuværende forståelse må være blevet nedbrudt meget tidligt i universets historie, ved Big Bang,« lyder det i artiklen i Science.

Samlet set er der for Arne Lykke Larsen ingen tvivl om, at verden med Hawking har mistet en videnskabsmand af historisk kaliber.

»Han har haft en kæmpe betydning. Hawking er nok den enkeltperson, der har haft størst betydning for fysikken i vores tid,« siger Arne Lykke Larsen.

step

Stephen Hawking »udviste en livsstil og stor humor, der syntes at være mirakuløs under omstændighederne,« lyder det i en ny artikel i Science. Her ses Hawking i vægtløs tilstand under en parabolflyvning i 2007. (Foto: Jim Campbell/Aero-News Network)

'Hawking er en slapsvans'

Arne Lykke Larsen har mødt Stephen Hawking ved flere lejligheder – også før han selv fik konstateret ALS.

»Jeg har mødt ham mange gange, især i halvfemserne hvor han var midt i halvtredserne og mere rørig, altså på min nuværende alder, godt og vel,« siger Arne Lykke Larsen.

Selvom Arne Lykke Larsen altid har haft stor respekt for Hawking, kunne han alligevel ikke dy sig for at give den berømte fysiker en verbal uppercut, da Videnskab.dk interviewede ham i 2016.

»Stephen Hawking er en slapsvans - en tøsedreng. Han kan jo trække vejret selv,« skrev Lykke Larsen med (glimt i) øjnene, da Videnskab.dk’s journalist besøgte ham dengang.

'Danmarks Hawking'?

Som ALS-ramt, teoretisk fysiker er Arne Lykke Larsen vant til at blive omtalt som ’Den danske Hawking’ eller ’Danmarks egen Hawking’.

Men han har tilsyneladende forståelse for sammenligningen.

»Sammenligningen med Stephen Hawking? Det er klart, at han var på et helt andet niveau, men vi arbejdede jo på nogenlunde de samme ting (sorte huller, kosmologi og teorien om alting), så jeg har stor indsigt i hans arbejde. Og i hans tilstand,« slutter Arne Lykke Larsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: