Delfiner bruger sneglehuse til at jage - og de har lært det af deres venner
delfiner jager kloge dyr redskaber

Delfiner kan lære af deres venner og ikke bare af deres mødre, viser et nyt studie. (Foto: S. Wild - Dolphin Innovation Project)

Delfiner kan lære af deres venner og ikke bare af deres mødre, viser et nyt studie. (Foto: S. Wild - Dolphin Innovation Project)

Kilde: 
03 juli 2020

Delfiner (Tursiops truncatus) bruger indimellem værktøj til at jage med.

Tidligere har man troet, de kun lærte den adfærd af deres mødre, men nu kan forskere også konstatere, at delfiner adopterer deres venners adfærd.

Det skriver det amerikanske medie NPR.

De observerede øresvin, som delfinarten kaldes, lever i Shark Bay i det vestlige Australien. De er blevet studeret i årtier.

Forskerne har identificeret mere end tusind forskellige individer og placeret dem i forhold til deres familier og nære relationer, skriver NPR.

Her har forskere tidligere beskrevet, hvordan nogle af delfiner i Shark Bay bruger svampe til at grave for at finde frem til fisk, der gemmer sig i havbunden.

Den teknik så man dengang næsten kun, at delfiner lærte af deres mødre.

Men nu viser et studie udgivet i Current Biology, hvordan vilde delfiner deler lært adfærd mellem hinanden udenfor familier.

Derigennem udvikler de deres egne kulturer, skriver NPR.

Med den nye, observerede teknik jager en delfin en fisk ind i et stort, tome sneglehus, fortæller Sonja Wild, der er forsker ved University of Konstanz i Tyskland og medforfatter på studiet.

»[De indsætter] deres næb i sneglehusets skal, tager tingen med op til overfladen og ryster så det hele over vandoverfladen for at dræne sneglehuset for vand, indtil fisken falder ned i deres åbne mund,« fortæller Wild til NPR.

»Det er ret bemærkelsesværdigt at være vidne til.«

Wild kunne sammen med de øvrige forskere se, at den særlige jagtteknik ikke spredte sig fra mor til barn, men mellem venner.

Det var ikke nogen sammenhæng mellem antallet af sneglehuse, der lå i området eller en genetisk relation til de delfiner, der kendte jagtmetoden, skriver NPR. 

En forsker i delfiners kognition ved Hunter College, der ikke er tilknyttet studiet, mener, resultaterne er spændende.

»Det kan sige noget om kilden til adfærden,« siger Diana Reiss til npr.

»Lærer de, fordi innoverer individuelt selv? Måske. […] De lader til at observere andre, iagttage hvad de gør og lære adfærden fra andre i den sociale gruppe.«

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.