Danskere opklarer gammelt mysterie om trækfugles ruter
Danskere har kortlagt nattergales, gøges og tornskaders trækruter. Forskningen er et kvantespring i forståelsen af fuglenes rejse, lyder det fra en begejstret fagfælle.
gøg trækfugle vegetation nattergal tornskade ornitologi

Gøg på træk med en sattelitsender på ryggen. (Foto: Palle Sørensen)

Gøg på træk med en sattelitsender på ryggen. (Foto: Palle Sørensen)

Når gøgeæg klækker, er de pjuskede unger, som popper ud, forældreløse.

For gøge er redesnyltere: De lægger æg i fremmede fugles reder og forlader deres afkom, før det ser dagens lys. De små gøge må selv finde ud af, hvor de skal flyve hen, når de insekter, de lever af, forsvinder om efteråret.

»En gøgeunge ser aldrig sine forældre,« siger Kasper Thorup, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum og Center for Macroecology, Evolution and Climate Change, Københavns Universitet (KU).    

»Alligevel finder den på ganske uforståelig vis ud af, hvor den skal flyve hen fra Danmark, når den alene tager på træk om efteråret,« fortsætter han.

Fugle flyver efter vegetation

Indtil videre har ornitologer ikke vidst, hvad der styrer gøgens og andre trækfugles vej mod varmere himmelstrøg, men nu har Kasper Thorup og kolleger kortlagt de ruter, gøge, nattergale og tornskader følger, når de om efteråret flyver fra Danmark til Afrika.

De tre fuglearter følger ruter, som er bestemt af fødeudbudet - det vil sige den vegetation, der er undervejs, viser deres studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Animationsvideo viser gøgens, tornskadens og nattergalens rute gennem Afrika. Fuglene flyver efter områder, hvor vegetationen er grøn og frodig på præcis det tidspunkt af året, hvor de kommer forbi. (Video: Carla Schaffer / AAAS) 

»Studiet er ekstremt interessant og et kvantespring i forståelsen af, hvordan de her fugle trækker,« siger Karsten Laursen, der er ornitolog og seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Bioscience.

Karsten Laursen har ikke selv været involveret i studiet, men han har begejstret læst den videnskabelige artikel.

»Ingen har tidligere vist, at disse fugle trækker efter et bestemt mønster, som er baseret på fødemængden forskellige steder undervejs,« siger han.

Arterne flyver forskellige ruter

I det nye studie har Kasper Thorup og hans kolleger fra KU vist, at:

  • Gøgen flyver gennem regioner i det sydlige Afrika, hvor der er grøn regnskovslignende vegetation store dele af året. Den stopper fem-syv gange undervejs på sit træk og sætter sig i nogle uger ad gangen i den frodige vegetation.

  • Nattergale og tornskader flyver en anden rute og opholder sig undervejs i en anden type vegetation: De sætter sig i oaser i områder, der normalt er tørre, men som bliver grønne i korte perioder, når det regner. De opholder sig i en måneds tid hvert sted.

»Vi ved ikke, hvorfor arterne flyver forskellige ruter og sætter sig i forskellig vegetation, men vi formoder, at det har noget at gøre med, hvilken type insekter de spiser,« siger Kasper Thorup.

»Gøgen lever af store insekter, for eksempel sommerfuglelarver. De store insekter lever på steder, hvor der er grønt i længere tid af gangen. De to andre fuglearter spiser mindre insekter,« fortsætter han.    

Gøge har fået rygsække på

For at kunne kortlægge trækfuglenes rejse til Afrika og deres adfærd undervejs har Kasper Thorup og hans kolleger fra Københavns Universitet sat satellitsendere og såkaldte lysloggere på 38 fugle, før de forlod Danmark.

Gøgene har fået satellitsendere med solceller på ryggen som rygsække. Nattergalene og tornskaderne har fået lysloggerne spændt om benene. På den måde har forskerne kunnet følge fuglenes færd gennem et helt år, indtil de om foråret er vendt tilbage til Danmark for at yngle.

»Trækfuglene bliver tilsyneladende født med et nedarvet program, som timer, hvor de flyver hen, og hvor de stopper undervejs. Vi forstår endnu ikke, hvordan programmet fungerer, men det er så præcist, at det på en eller anden måde bringer fuglene dertil, hvor vegetationen forventes at kunne give dem den føde, de har brug for,« siger Kasper Thorup.

Se hvordan Kasper Thorup sætter en satellitsender fast på ryggen af en gøg. (Video: Naturhistorisk museum, København)

Klimaændringer er fatale for fuglene

Kasper Thorup og kollegerne har også set på, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke gøgens, nattergalens og tornskadens trækrute.

Fremtiden ser temmelig dyster ud for de små trækfugle, viser forskernes beregninger, som er baseret på modeller lavet af FN’s klimapanel.

»I år 2080 vil klimaforandringerne have påvirket vegetationen så meget, at der ikke længere vil være de frodige, grønne områder på fuglenes rute, som de er afhængige af,« siger Kasper Thorup og fortsætter:

»Konsekvensen er sandsynligvis, at arterne går tilbage. Vi ser allerede, at trækfugle er på tilbagegang, fordi Afrika undergår enorme landskabsændringer -  man fælder skov og laver landbrug på en skala, som er svær at forstå. Med klimaforandringerne bliver det endnu sværere for disse arter at klare sig.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk