Danske forskere finder miljøvenlig kur mod global fiskedræber-parasit
Danske forskere har fundet et molekyle, der kan redde ferskvandsfisk fra en dræbende parasit, der hærger de fleste steder på kloden.

Parasitter er som regel meget specifikke i deres valg af vært, men der er undtagelser.

Den såkaldte 'fiskedræber' er et encellet snyltende fimredyr, som volder problemer for så godt som alle arter af ferskvandsfisk. Det gælder både vildfisk og opdrættede ferskvandsfisk.

Fimredyret giver sin vært en sygdom, der fører til døden efter få dage.

Der anvendes i øjeblikket betragtelige mængder af kradse kemikalier i opdrætsanlæggene for at holde styr på fimredyret, der lyder det vanskelige videnskabelige navn Ichthyophthirius.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Men kemikaliernes belastning af miljøet kan blive fortid ved hjælp af en ny opdagelse, som jeg og mine kolleger netop har gjort på Københavns Universitet.

Lægger akvarier øde

Ikke alene fiskeopdrættere og ferskvandsbiologer er bekendt med sygdommen, der kendes under navnet hvidpletsyge.

Det er ikke kun fiskeopdrættere og ferskvandsbiologer, der trækkes med konsekvenserne af hvidpletsyge.

De fleste akvarister har også stiftet bekendtskab med fimredyrssnylteren, der som oftest lægger akvarier øde på få dage.

Noget af det, der gør parasitten så god til at overleve de nuværende modtræk imod den, er, at dens liv bevæger sig i fire stadier, som ikke kan bekæmpes samtidigt med de nuværende midler.

Snylteren er derved god til at gemme sig.

Livscyklus for fiskedræberen, der giver hvidpletsyge hos ferskvandsfisk. De forskellige stadier kaldet trofont, tomont, tomocyste og theront vises. (Illustration: Kurt Buchmann)

Livscyklus for fiskedræberen, der giver hvidpletsyge hos ferskvandsfisk. De forskellige stadier kaldet trofont, tomont, tomocyste og theront vises. (Illustration: Kurt Buchmann)

Parasittens livscyklus fire stadier er:

  1. Et i fiskens hud (trofonten der spiser huden)
  2. Et fritsvømmende stadie (tomonten)
  3. Et indkapslet stadium (tomocysten)
  4. Det smittefarlige stadium (theronten), se figuren herunder

Nedbrydeligt molekyle dræber parasitten på få minutter

Vores nye forskningsresultater viser imidlertid, at et såkaldt surfaktantmolekyle fra bakterien Pseudomonas H6 kan dræbe alle de parasitstadier, som findes i miljøet – det være sig en sø, et fiskeopdræt eller et akvarie.

Indenfor sekunder til minutter efter tilsætning af surfaktanten går der hul på parasitten, som på den vis mister livet.

Fiskedræberparasitten bevæger sig rundt i vandet (tomontstadiet) ved brug af stadige bevægelser af fimrehår. Så snart surfaktanten er tilsat, går der hul på parasitten, og dens indhold strømmer ud. Umiddelbart efter dør den. (Video: Kurt Buchmann)

Surfaktanter fra bakterier nedbrydes hurtigt i miljøet, så der vil ikke ske ophobning i naturen efter brug af stoffet.

Hvor hurtigt det sker med lige præcis dette molekyle skal vi nu til at undersøge, men typisk vil der være tale om få timer.

Surfaktant-konceptet giver derfor håb om en mere effektiv og miljørigtig kontrol af snyltere.

I kilderne herunder kan du både læse den videnskabelige artikel og se yderligere to videoer af surfaktanten i aktion mod parasitten.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med