Dansk forsker angriber FN's klimapanel
Dansk forsker rejser kritik af FN's klimapanel: Forfatterne bag FN's klimarapporter er en lille og indspist gruppe, der agerer mere politisk end videnskabeligt.

Forsøgsopstilling på DTU Space til måling af aerosoldannelse.

Forsøgsopstilling på DTU Space til måling af aerosoldannelse.
Partner KVANT - Tidskrift for Fysik og Astronomi

KVANT er et fagblad for fysik, astronomi, geofysik og beslægtede fag.

 

FN’s klimapanel IPCC får hård kritik i en artikel i det nyeste nummer af tidsskriftet Kvant skrevet af seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space.

Jens Olaf Pepke Pedersen påpeger, at FN’s klimapanel ofte nævner, at der står 2.000 forskere bag panelets rapporter, men reelt skrives rapporterne af et lille antal hovedforfattere.

Disse hovedforfattere kender ofte hinanden i forvejen og citerer hinandens artikler, mens de mange bidragydere ikke har nogen indflydelse på hverken indhold eller konklusioner.

»Ideelt set skulle IPCC efter min mening sammendrage den eksisterende viden på klimaområdet, og herunder også i sine rapporter objektivt gøre rede for de uenigheder og modstridende synspunkter, der eksisterer blandt forskerne,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

Ifølge seniorforskeren fungerer IPCC imidlertid mere som et politisk organ, der producerer de argumenter, politikerne ønsker at bruge som grundlag for beslutninger.

Videnskabelige metoder hemmeligholdes

Pepke Pedersen henviser blandt andet til den lækkede e-mail-korrespondance fra 2009 og 2011 mellem nogle af de centrale IPCC-forfattere, som er blevet kendt under betegnelsen Climategate.

Ifølge Pepke Pedersen viser den lækkede email-korrespondance, hvordan flere af forfatterne optræder mere som politikere end forskere. For eksempel er de udmærket klar over, at der er problemer med deres data og konklusioner.

Men i stedet for at løse problemerne, drøfter forskerne, hvordan de skal skjule dem, undgå at udlevere deres datamateriale, samt forhindre at konkurrerende forskere får offentliggjort deres artikler.

Hockeystaven

I artiklen i Kvant skriver Pepke Pedersen: »I årevis har der således været mystik om flere rekonstruktioner af Jordens klima gennem de sidste 1.000-2.000 år.«

Tidlig solplettegning af den engelske munk og krønnikeskriver John fra Worchester (ca. 1130).

»Især den berømte 'Hockeystav', som samstemmende viser, at klimaet var nærmest konstant, indtil temperaturen begyndte at stige voldsomt i starten af 1900-tallet.«

»Hockeystaven har derfor fået nærmest ikon-status i klimadebatten, som et tydeligt bevis på, at mennesket var skyld i en global opvarmning.«

Kortslutter normale videnskabelige metoder

»Imidlertid har forskerne bag de forskellige ’hockeystave’ ikke villet lade andre forskere få adgang til deres data eller computermodeller.«

»Man har naturligvis ikke temperaturmålinger så langt tilbage i tiden. Derfor er man nødt til at beregne en temperatur på grundlag af indirekte målinger af for eksempel årringstykkelser i træer, ligesom de områder, man har målinger fra, ikke er jævnt fordelt over Jordkloden.«

»Alt dette sker ved hjælp af forskellige statistiske metoder. Ved ikke at lade andre efterprøve deres resultater, har disse klimaforskere kortsluttet de normale videnskabelige metoder, der normalt sikrer forskningen mod fejl og fusk.«

Solpletter har været kendt i flere tusinde år

I artiklen i Kvant gennemgår Jens Olaf Pepke Pedersen desuden vores nuværende viden om sammenhængen mellem Solens aktivitet og klimaændringer på Jorden.

Et af de tydelige tegn på Solens aktivitet er de såkaldte solpletter. Og de er sandsynligvis blevet observeret gennem flere tusinde år.

Det har også i mange år været klart, at Solen påvirker Jordens klima. Men forskerne er først nu ved at afdække den fysiske mekanisme bag sammenhængen. 

Denne artikel refererer indholdet i en artikel i det seneste nummer af tidsskriftet KVANT.

KVANT er fagblad for fysik, astronomi, geofysik og beslægtede fag. Bladet henvender sig primært til forskere undervisere og studerende.

I det nyeste nummer kan du blandt andet læse om:

• Solaktivitet og klimaændringer - af Jens Olaf Pepke Pedersen
• Afkølingstid - breddeopgave 45-46 med didaktisk kommentar - af Jens Højgaard Jensen
• Rest fra Jordens fødsel fundet - af John Rosendal Nielsen
• Om enheden mol i SI-systemet - af Finn Berg Rasmussen
• Planetkalender for København 2012 - af Martin Götz
• Stjernehimlen - af Michael Cramer Andersen
• Molekylære motorer: Små systemer langt fra ligevægt - af Natalia Golubeva

Det seneste nummer af KVANT kan hentes HER.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk