Dumpekarakter: Danmark passer ikke godt nok på de store dyr
Danmark dumper, når det gælder beskyttelse af verdens store dyrearter, viser forskning. Danmarks Naturfredningsforening er enig i dumpekarakteren.
danmark dansk natur naturbevaring beskyttelse megafauna store dyr truede

Danmark får dumpekarakter i nyt studie, som indekserer verdens lande, udfra hvor gode de er til at beskytte verdens truede dyrearter. En af årsagerne til dumpekarateren er, at vi har udryddet næsten alle vores store dyr og ikke passer godt nok på dem, vi har tilbage. (Foto: Shutterstock)

Danmark får dumpekarakter i nyt studie, som indekserer verdens lande, udfra hvor gode de er til at beskytte verdens truede dyrearter. En af årsagerne til dumpekarateren er, at vi har udryddet næsten alle vores store dyr og ikke passer godt nok på dem, vi har tilbage. (Foto: Shutterstock)

Danmark er ikke gode nok til at passe på verdens truede dyrearter.

Det viser et nyt, videnskabeligt studie, der rangerer verdens lande i et indeks, i forhold til hvor gode de er til at beskytte klodens megafauna (store dyr).

Ud af 152 lande ligger Danmark på en sørgelig 117. plads og roder rundt blandt lande som Liberia og Saudi-Arabien.

Årsagen er, at vi for længst har udryddet størstedelen af vores egne store dyr, og at vi ikke gør nok for at beskytte dem, der er tilbage, ved eksempelvis af give dem tilstrækkeligt store, beskyttede områder at leve i.

Red Verden: Stort tema i gang

 


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Danmark er dog langtfra det eneste land, som, ifølge forskerne bag det nye studie, skal forbedre sig.

»Vores studie illustrerer landenes mangler i forhold til at beskytte megafaunaen, og det etablerer en måde at se på bevaring af global biodiversitet som et fælles ansvarsområde. Ultimativt vil vi gerne have, at rangeringen af de forskellige lande bliver publiceret hvert år, så vi finder ud af, hvordan de forskellige landes regeringer kan forbedre sig,« skriver forskerne i deres nye studie.

Det nye studie, der er blevet ledt af Peter A. Lindsey fra Department of Zoology and Entomology ved University of Pretoria i Sydafrika, blev for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Global Ecology and Conservation.

Naturligt, at Danmark er så dårligt placeret

At Danmark klarer sig så dårligt sammenlignet med andre lande, undrer ikke professor og VILLUM Investigator Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Han forsker selv i global biodiversitet og megafauna og mener, at studiet illustrerer, at vi kan gøre det meget bedre her i landet.

Han mener også, at vi helt bestemt kan bruge studiet til at perspektivere over den nationale status og indsats i naturbeskyttelse sammenlignet med resten af verden.

Top 10 i det nye indeks
  1. Botswana
  2. Namibia
  3. Tanzania
  4. Bhutan
  5. Zimbabwe
  6. Norge
  7. Centralafrikanske republik
  8. Canada
  9. Zambia
  10. Rwanda

Jens-Christian Svenning er enig i, at det er mangel på store dyrearter i Danmark og mangel på beskyttelse til dem, som er her, der får Danmark til at halte bagefter.

»Flere beskyttede områder er centralt, ikke bare store dyr, men for hele vores biologiske mangfoldighed. Mangel på plads er det absolut største problem for den biologiske mangfoldighed i Danmark,« siger  Jens-Christian Svenning.

»Derudover er der store muligheder for at få mere af megafaunaen tilbage i flere områder rundt om i landet, ikke bare for dyrenes egen skyld, men også for deres økologiske funktion i forhold til at få en rigere og mere selvforvaltende natur. Det vil give en mere spændende natur, til gavn og fornøjelse for alle borgere,« anbefaler Jens-Christian Svenning.

LÆS OGSÅ: Øjenåbner: Tab af store dyr går ud over Jordens næringsstofkredsløb

danmark dansk natur naturbevaring beskyttelse megafauna store dyr truede

De fleste af de store planteædere og rovdyr i Danmark er stort set udryddet og erstattet med husdyr. (Foto: Shutterstock)

Danmarks Naturfredningsforening er enig med studiet

Også hos Danmarks Naturfredningsforening synes man, at studiet rammer plet, og at vores placering på listen er meget rammende.

»Det er vores opfattelse, at indplaceringen af Danmark i den næst-ringeste kategori, under det globale gennemsnit, matcher meget godt med virkeligheden. De fleste af de store planteædere og rovdyr i Danmark er stort set udryddet og erstattet med husdyr. Desuden har man opretholdt jagtmuligheder på de få tilbageværende store pattedyrarter som kronhjort, vildsvin og ræv,« fortæller projektleder fra foreningen, Ann Berit Frostholm.

Hun har læst det nye studie og siger, at det er åbenlyst, at der er brug for at sætte fokus på, hvor effektivt regeringer verden over arbejder med naturbeskyttelse.

Rødlisten

En rødliste er en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at forvinde eller allerede er forsvundet.

I Danmark udarbejder DCE/Aarhus Universitet den danske Rødliste.

Se listen her.

»Trods et mål om at stoppe tabet af biodiversitet i 2010, vidner naturovervågningsdata og forskning om, at vi er meget langt fra at nå den målsætning i 2017. Det gælder i Europa, og det gælder også i Danmark, hvor vi har 369 kritisk truede dyrearter på rødlisten (se faktaboks, red.), hvor eksempelvis flere naturtyper er dokumenteret i ugunstig bevaringsstatus og med forværret tilstand de seneste 10 år,« siger Ann Berit Frostholm.

I det nye studie hæfter hun sig specielt ved, at 21 procent af landene i Europa, herunder Danmark, præsterer langt under niveau, mens 90 procent af de Nord- og Centralamerikanske lande og 70 procent af de afrikanske lande performer godt over gennemsnit.

»Forskerne bag indekset har en væsentlig pointe i, at vi her får serveret en baseline for landenes indsat for at bevare store, vilde planteædere og rovdyr. Det giver os mulighed for at se, hvem der tager opgaven med at stoppe tabet af biodiversitet alvorligt,« udtaler Ann Berit Frostholm.

LÆS OGSÅ: Er bævere, bisoner og elefanter i Danmark noget hø?

danmark dansk natur naturbevaring beskyttelse megafauna store dyr truede

I Danmark har man opretholdt jagtmuligheder på de få tilbageværende store pattedyrarter som kronhjort, vildsvin og ræv. (Foto: Shutterstock)

Danmark ligger i den dårligste halvdel

Indekset giver Danmark en samlet score på 47,91 ud af 100, hvilket placerer os på 117. pladsen. Forskerne placerer os i kategori med andre lande, som har fået mærkatet ’below average’ klistret på sig.

Kina ligger eksempelvis på 119. pladsen med en score på 46,83, mens Ecuador ligger på 116. pladsen med en score på 47,92.

Det er dog ikke den værste kategori i det nye indeks. Det er kategorien, som forskerne har kaldt for ’underperform’. I den ligger lande som Libanon (141. plads med en score på 24,85), Luxemburg (125. plads. 39,83) og Somalia (133. plads. 30,14).

I bunden af indekset ligger Syrien, de Forenede Arabiske Emirater og San Marino, der alle har en indeksscore under 10.

Om studiet:

I det nye studie har forskerne indhentet data omkring landenes beskyttede natur og bidrag til naturbeskyttelse fra blandt andet Verdensbanken og IUCN (International Union for Conservation of Nature).

LÆS OGSÅ: Bisonokser skaber plads til flere plantearter i Danmark

Danmark støtter mest økonomisk

At Danmark trods alt har en score på omkring 50 skyldes ifølge det nye studie, at vi økonomisk bidrager betydeligt til at bevare naturen.

Danmark er således sammen med Italien, Canada, Namibia og Schweiz de lande, som i forhold til bruttonationalproduktet giver allermest.

Sammenligner man Danmark med vores nordiske naboer, ser det dog overordnet ikke for godt ud.

Sverige ligger nummer 16, Finland nummer 20, mens Norge topper den nordiske liste som nummer 6.

Kigger man til den anden side af Atlanten, ligger USA som nummer 18 på listen og Canada som nummer 8.

Ud over Canada og Norge er Bhutan det eneste ikke-afrikanske land på listens top 10.

LÆS OGSÅ: Elefanter og næsehorn burde leve i Danmark

danmark dansk natur naturbevaring beskyttelse megafauna store dyr truede

At lande i Afrika ifølge det nye studie ligger godt placeret skyldes, at mange af dem scorer højt på parametrene omkring at have mange store dyr og at have store beskyttede naturområder. (Foto: Shutterstock)

Afrikanske lande ligger i top

10 Lavest-rangerede lande i det nye indeks:

143. Irak
144. Oman
145. Lichtenstein
146. Uruguay
147. Yemen
148. Qatar
149. Libyen
150. Syrien
151. Forenede Arabiske Emirater
152. San Marino

Skulle det lykkes Danmark at kravle over en score på 50, vil det placere os i gruppen ’above average’ sammen med lande som Spanien (71. plads. 62,77), Tyskland (80. plads. 81,05) og Elfenbenskysten (86. plads. 67,28).

Topscorerne i det nye indeks er Botswana (100), Namibia (98,95) og Tanzania (96,69), der i indekset har fået betegnelsen ’performer’.

At lande i Afrika ifølge det nye studie ligger godt placeret skyldes, at mange af dem scorer højt på parametrene omkring at have mange store dyr og at have store beskyttede naturområder.

Det betyder dog ikke, at den hellige gral er velforvaret.

»At et land scorer højt i forhold til andre lande betyder ikke, at deres beskyttelse af megafauna er tilstrækkelig. Eksempelvis falder antallet af vilde dyr i mange områder i Afrika, selvom de er beskyttede,« skriver forskerne.

Asien er det område i verden med flest lande i den dårligste kategori, og det skyldes ifølge forskerne, at antallet af store dyr forsvinder hurtigt, samtidig med at store landområder bliver omdannet til landbrug, selvom de på papiret er beskyttede.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Om 200 år er koen det største pattedyr på land

LÆS OGSÅ: Mennesket udryddede alle de store dyr på Jorden

LÆS OGSÅ: Derfor vil forskerne have elge til Danmark

Indeks sammensat af tre faktorer

I det nye studie har forskerne rangeret 152 lande i verden ud fra et indeks, som måler deres respektive indsats, når det gælder beskyttelse af verdens store dyrearter.

Indekset er strikket sammen af tre parametre, som hver især er ganget med hinanden for at komme frem til en værdi, som er sammenlignelig landene imellem.

Værdierne er herefter blevet oversat til en skala fra 1 til 100.

Indeksets parametre består af:

  • Summen af hjemmehørende store pattedyrsarters udbredelsesarealer i landet, relativt til landets størrelse. Forskerne inkluderede pattedyr over 15 kilo for rovdyr og over 100 kilo for planteædere.
  • Summen af procentdelen af de hjemmehørende store pattedyrarters udbredelsesarealer i landet, der har status af beskyttede områder.
  • Finansiel støtte til national og international naturbevaring.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk