Dag 2 - havslanger og fisk
Rushen / Thai National Parks)

' >
ahaetulla_prasina_havslange_piskesnog_slange_ekspedition_nord_sulawesi_dna

Piskesnogene hører til de furetandet slanger, hvilket vil sige at de har nogle tænder bagers på overkæben, som er forstørret og furet, så de kan fungere som en nål når giften skal sprøjtes ind i byttedyr. (Foto: Rushen / Thai National Parks)

Piskesnogene hører til de furetandet slanger, hvilket vil sige at de har nogle tænder bagers på overkæben, som er forstørret og furet, så de kan fungere som en nål når giften skal sprøjtes ind i byttedyr. (Foto: Rushen / Thai National Parks)

Vejret har i dag vist sig fra sin bedre side og allerede fra morgenstunden har der været aktivitet.

Vi blev hentet før morgenmaden for at se på en slange der sad i en palme. Det var en piskesnog (Ahaetulla prasina) helt grøn og meget svær at få øje på når den sidder i et grøn træ. Piskesnogene høre til de furetandet slanger, hvilket vil sige at de har nogle tænder bagers på overkæben, som er forstørret og furet, så de kan fungere som en nål når giften skal sprøjtes ind i byttedyr.

Det er dog ikke en af de slanger, vi er ude efter, men det er jo altid spændende at møde en så elegant og veltilpasset slange (til at kravle i træer).Og så fik vi også fundet vores første havslange, en Laticauda colubrina også kaldet gullæbet havkrait. Damen (for det var en hun) blev fundet på cirka 3 meter vand og var i gang med at jage inde i korallerne. 

Hun forsvandt jævnlig ind i koralrevet, så kun lige halen og den sidste del af kroppen stak ud. En rigtig flot slange, som målte omkring 110 cm. 

Der indsamles væv fra hver enkelt slange

Laticauda colubrina hører til en lille gruppe af slanger kaldet havkraiter og lige nu er der beskrevet otte arter. Ingen har undersøgt hvor de slanger, der lever her i Nord-Sulawesi hører til genetisk – altså hvor de hører hjemme på havslangernes stamtræ.

For bare 10 år siden troede videnskaben, at der kun levede 4 arter havkraiter, men gennem de sidste syv år, har man fundet ud af at en af arterne kan splittes ud i mindst 4 arter. Vi vil blandt andet undersøge, hvor den Sulawesiske slange høre til i systemet ved hjælp af DNA.

Derfor indsamler vi et lille stykke væv fra hver slange vi møder, så vi kan tage tilbage til laboratoriet og finde dens DNA og sammenligne det med slanger fra andre steder i verden.

Der er også større fisk i revene

Ud over at støde på en enkel slange mødte vi også fem havskildpadder på de to dyk i dag, samt en masse forskellige fisk lige fra de helt små fx anemonefisk(Amphiprion spp.), Nemo og utallige skælfinnefisk (Chaetodontide) som man kan finde mere en 30 arter af her ved Sulawesi.

Nogle af de større fisk som for eksempel Napoleonfisk og Titan-aftrækkerfisk (Balistoides viridescens) var også på plads på revene. Det bliver filmet og fotograferet på livet løs, så vi kan måle de forskellige lokaliteters biodiversitet.

Det er et kæmpe arbejde for vi befinder os i et af det mest diverse steder på kloden. Selv en blå fisk (Coelecant) svømmer rundt her, dog lidt uden for normal dykker-rækkevide (cirka 100-200 meter). Det er kun 10 år siden at den kun anden nulevende art af denne ældgamle fiskegruppe blev opdaget her ud for Sulawesi.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.