Det er meget svært at opleve helt ny natur i Danmark. Det eksotiske og helt uventede lader noget tilbage at ønske. Det, der kommer nærmest, er den natur, der udvikler sig efter storstilede genopretninger.
Den mest nyskabende er måske genetableringen af den 970 hektar store Filsø; et arbejde, som blev indledt i 2012 ved oversvømmelse af marker, der havde været intensivt udnyttede i 60 år. Udvikling i artstallet i de tre første år har langt oversteget selv de vildeste forventninger.
\ Mit liv med bondelandets natur
Artiklen bygger på et uddrag af bogen ‘Mit liv med bondelandets natur’, som udkommer tirsdag 16. maj.
Bogen er professor Kaj Sand-Jensens beretning om personlige oplevelser og opdagelser i den danske natur.
Det er noget ganske særligt at følge udviklingen af de biologiske samfund fra det nulpunkt, som de dyrkede marker udgjorde, og hvor det er meget svært at forestille sig både forløbet og slutresultatet.
Følger man udviklingen tæt, kan man godt forklare den bagefter, men forudsige den, har vi ikke kunnet, fordi der ikke fandtes tidligere erfaringer om genskabelse af så stor en sø i et vindblæst område ved vestkysten af Jylland, eller andre steder i verden for den sags skyld.
Hver tur til Filsø har derfor også afsløret noget uventet.
14. november 2014 besøgte Theis Kragh og jeg Filsø sammen med en fotograf og en journalist fra dagbladet Politiken for at se på herlighederne.
Et rigt fugleliv med viber, havørne og falke
Da vi fra det intensivt dyrkede og naturmæssigt helt sterile landbrugsland øst for passerede bommen ind til Filsø, var det som at træde ind i en ny verden.
Lyden af trompeterende sangsvaner, syngende viber og skræppende gæs fyldte luften, og havørnen gik adstadigt på vingerne for at hilse på og vurdere, hvad det var for nogle gæster, der var ankommet til dens domicil.
Vandrefalken holdt sig ikke tilbage og indledte skinangreb mod islandske ryler som en magtdemonstration uden at vise interesse for at slå og æde dem. Den skulle vel bare vise, hvor dygtig den var.
Ænderne lå tæt ud over søen sammen med blishøns, lappedykkere, skalleslugere og skarver. Når det har gået heftigst til, har der ligget mere end titusinder krikænder på søen.
Men på denne dag i november 2014 var der især mange pibeænder ligesom i den oprindelige Filsø i 1920-1930’erne, da den berømte kunstmaler Johannes Larsen hvert år indlogerede sig på kroen i Henne Kirkeby for at gå på jagt på engene og i rørskoven ud til søen eller male pibeændernes hæsblæsende flugt hen over sivene.
Undlod han at male fuglene, faldt maleriets markedsværdi markant. Fuglene var hans kendemærke.
\ Læs mere
Vandplanterne måtte lade livet for svanerne
Tre måneder tidligere, i august 2014, havde vi fundet mange arter af vandplanter fordelt i store plamager i søen. De var øjensynligt spredt med andefugle, som havde snadret i dem oppe i Fidde Sø umiddelbart nord for Filsø eller i andre søer i nabolaget og havde skidt frøene ud på koncentrerede steder i Filsø.
De store plamager var tydeligvis sammensat af flere kvadratmeter store bestande, der havde udviklet sig fra afkastede frø og var smeltet sammen med andre nærtstående bestande.
Men nu, tre måneder senere, i november var vandplanterne næsten forsvundet, dels ædt af de mange svaner, blishøns og pibeænder, dels visnet hen. Flere steder kunne vi finde rester af vandplanternes jordstængler, som var rykket op af søbunden og flød rundt i det lave vand.
Børstebladet vandaks udvikler stivelsesfyldte stængelknolde nede i søbunden for at overleve vinteren. De stivelsesknolde var næsten helt borte. Svanerne og ganske særligt pibesvaner elsker dem.
Korsarve er også en art, det er værd at eftersøge næste år, for korsarve er meget tæt på at uddø i Danmark. Når man eftersøger det allersjældneste og nogen gange faktisk finder det, kan man komme tæt på den galapagoske fornemmelse selv under hjemlige himmelstrøg.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Det kommer der jo ikke nogen revolutionerende ny teori ud af, men en sjælden artsrig flora kan altså godt opstå af asken og bidrage helt afgørende til den nationale biodiversitet. Og på det punkt er Filsø noget ganske særligt – ikke bare i Danmark, men også internationalt.
Succesen kræver, at arterne fortsat findes i refugier i nærheden, at fugle effektivt spreder arterne, at søbunden hurtigt er blevet udarmet for næringsstoffer takket være bølgernes ophvirvling, og endelig at bølgerne, vekslende vandstand og fuglenes og kvægets græsning har holdt bunden åben for kolonisering af nye arter.
\ Læs mere
Med tiden bliver vegetationen nok tættere, og de stærke arter udkonkurrerer måske de svagere, og så slutter det med færre arter end nu.
Medmindre den fysiske forstyrrelse og græsningen fortsat formår at holde søbunden delvis åben og vegetationen lav.
