Charles Darwin havde et nuanceret syn på dyreforsøg
charles darwin dyreforsøg dyrevelfærd forsøg videnskab blog

Charles Darwin var ikke kun grundlægger for den berømte evolutions-teori, han var også en stor fortaler for dyrevelfærd. (Foto: Shutterstock)

Charles Darwin var ikke kun grundlægger for den berømte evolutions-teori, han var også en stor fortaler for dyrevelfærd. (Foto: Shutterstock)

Dyr og mennesker kan føle smerte

Jeg har i en tidligere blog været inde på, hvordan Charles Darwins evolutionsteori har haft betydning for vores valg af forsøgsdyr. Men hvordan så Charles Darwin egentlig selv på dyreforsøg og dyrevelfærd? Faktisk var det et emne, der optog ham dybt. Allerede i 1838, over tyve år før offentliggørelsen af Arternes Oprindelse, gjorde han sig et notat om, at mennesket i sin arrogance føler sig hævet over andre skabninger, men at det snarere bør opfatte sig som skabt ud fra dyrene.

Disse tanker kom dog først for alvor frem, da Charles Darwin i 1871 offentliggjorde bogen Menneskets Afstamning (engelsk: The Descent of Man). Først da turde han på tryk redegøre for, at mennesket og dyrene har fælles ophav. I bogen redegjorde han først og fremmest for, at mennesket anatomisk og fysiologisk har ligheder med de øvrige dyrearter.

Det var han dog langt fra den første, der gjorde, idet blandt andet Jean Lamarck, Francis Galton og Thomas Huxley allerede havde beskrevet menneskets biologi og slægtskab med dyrene. Men Charles Darwins sammenligning gik videre end blot anatomi og fysiologi, idet han også fremhævede den mentale kapacitet, som både dyr og mennesker er i besiddelse af.

Både dyr og mennesker kan nemlig føle glæde, smerte og lykke, og Charles Darwin sammenlignede blandt andet, hvordan dyreunger og børn kan udvise de samme følelser. Året efter udgav han en mindre kendt bog (engelsk: The Expression of the Emotions in Man and Animals), hvor han uddybede sine tanker om dyrenes og menneskets mentale ligheder. Her var det tydeligt, at Charles Darwin befandt sig i et engelsk samfund, hvor filosoffen Jeremy Bentham små hundrede år tidligere havde hævdet, at dyr kan lide, og at vi derfor bør behandle dem ordentligt.

Hundefejden

Der er ingen tvivl om, at mange forsøgsdyr på Charles Darwins tid havde ret så kummerlige forhold, hvilket blandt andet fremgår af, at bedøvelsen først lige netop var på vej ind i laboratorierne.

Og faktisk fyldte det ofte Charles Darwin med stor afsky at tænke på dyreforsøgene, noget som tilmed i perioder gik ud over hans nattesøvn. I Menneskets Afstamning kommer han med et emotionelt eksempel herpå: ”Enhver har hørt om hunden, der, mens den led under vivisektion, slikkede operatørens hånd. Medmindre denne mand har et hjerte af sten, må han have følt anger indtil den sidste time af sit liv”. Charles Darwin stod i et dilemma, idet han på den ene side afskyede samtidens dyreforsøg, mens han på den anden side var en fortaler for eksperimentel fysiologi, som netop krævede brug af forsøgsdyr.

Selv arbejdede han mest med indsamlede døde dyr, men han vidste, at eksperimenter på levende dyr var nødvendige for forskningen. Dilemmaet blev særligt tydeligt i 1875, hvor det lykkedes engelske dyreværnsaktivister at sætte dagsordenen i den engelske debat. Da Charles Darwins datter Henrietta Litchfield, som var passioneret dyrerets forkæmper, bad ham underskrive en anmodning om stramning af lovgivningen, medgav han at nogle hundeforsøg blev gentaget unødigt mange gange og uden brug af bedøvelse.

Det tog han afstand fra, men han var alligevel modstander af en strammere lovgivning, da han frygtede at det ville sætte den eksperimentelle fysiologiske forskning i stå, og dette måtte for enhver pris undgås. Han lagde derfor i den kommende tid mange kræfter i at finde et kompromis, således at dyreforsøg kunne udføres på en human måde, blandt andet gennem brug af bedøvelsesmidler.

Den offentlige diskussion førte i 1876 til indførsel af en ny lovgivning til beskyttelse af forsøgsdyr. Charles Darwin er et godt eksempel på, hvordan forskere sagtens kan være forkæmpere for dyrevelfærd – og være det på en nuanceret og konstruktiv måde.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.