Siden mennesker i Danmark for alvor begyndte at handle med andre folk over vand, har det påvirket naturen på land.
På Lolland-Falster lever brandmusen - en lille mus, som viser sig at være et af de tidligste eksempler på, at mennesker utilsigtet har indført fremmede pattedyr i den danske natur.
Brandmusen har nemlig længe været betragtet som eksklusiv for Lolland-Falster. Så da en bestand for godt ti år siden blev opdaget omkring Filskov i Jylland, vakte det undren hos biolog Thomas Secher Jensen fra Naturhistorisk Museum, Aarhus.
»Jeg tænkte: Hvor fa’en er de kommet fra? Med tyske campingvogne eller hvordan?«
Mus har fulgt med mennesker
Det er sådan set ikke nyt, at dyr spredes med menneskers vandringer. Husmusen har fulgt mennesket hele vejen fra Indien og er kommet til Danmark for over 5.000 år siden. Men husmus har altid levet sammen med og været afhængige af mennesker.
Brandmusen lever derimod uafhængigt af mennesker, og derfor er det specielt, hvis den har bredt sig til Danmark på grund af mennesker.
- Kendes på en sort stribe langs ryggen
- Stor udbredelse i Øst- og Sydeuropa samt store dele af Asien.
- Lever på åbne stepper og dyrkede marker og enge
- Lever af frugter og plantefrø og til dels insekter, orme og snegle. Tilsyneladende særligt glad for ærter.
Kilde: Den store danske
Brandmusen stammer oprindeligt fra de østeuropæiske stepper. Den trives godt i landbrugsområder og har derfor spredt sig vidt i Europa og Asien i takt med udbredelsen af agerbrug. I Danmark findes den næsten kun på øerne Lolland og Falster, men her er den til gengæld den mest almindelige museart.
Så da en bestand 'pludselig' også dukkede op i Jylland, langt væk fra nogen andre af deres art, åbnede det for at undersøge nærmere, hvor de jyske brandmus kommer fra.
Resultaterne er nu offentliggjort i et studie fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, Aarhus, som er udgivet i det prestigefyldte Royal Society's Biology Letters.
DNA afslører slægtshistorier
Ved at isolere det såkaldte mitokondrielle DNA, eller mitogenom, kunne forskerne få ekstremt detaljerede informationer om brandmusen.
Det er en metode, der har åbnet for meget detaljeret forskning i levende organismers historie. (Læs mere om metoden i faktaboksen)
Man har allerede meget velbeskrevne mitogenomsekvenser fra både mennesker og husdyr, samt nogle vilde dyr som husmus. Men mange vilde dyr har været langt sværere at få så komplette sekvenser fra.
- Forskerne indsamlede brandmus fra Danmark (Lolland-Falster og Jylland), Tyskland, Polen og Estland samt nogle få fra Sverige.
- Fra 86 mus tog de vævsprøver, som de kunne trække DNA ud fra.
- Med DNA’et kunne de danne en række meget lange DNA-sekvenser af det såkaldte mitokondrielle DNA (mitogenom). Mitokondrierne er en del af cellen, der producere det meste af den energi, cellen har brugt for.
- Ved at sammenligne DNA-sekvenserne fra de forskellige mus, kunne de se, hvor tæt musene er beslægtet.
Kilde: Magnus Jacobsen, postdoc, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Nu er det til gengæld lykkedes at kortlægge brandmusenes slægtskab langt mere detaljeret end tidligere, og det åbner for en masse ny viden om dette dyrs udbredelser og vandringer.
Det fortæller Liselotte Wesley Andersen, seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og også en af forfatterne til studiet af brandmusen.
Brandmus kørte med hestevogn eller tog
DNA-analyserne viste, at de jyske mus var tættest beslægtede med musene fra Lolland-Falster, men at deres veje skiltes for mellem 100 og 670 år siden. Musene var altså ikke kommet til Jylland med en tysk campingvogn.
Om det er de jyske mus, der kom først, og siden blev spredt til Lolland-Falster, eller omvendt, kan studiet ikke sige definitivt. Men ifølge Thomas Secher Jensen er det mest sandsynligt, at de jyske mus er kommet fra Lolland-Falster, eftersom bestanden er langt større der.
Uanset retningen blev nogle af dem på et tidspunkt flyttet, sandsynligvis med hestevogne eller måske tog, fortæller Thomas Secher Jensen.
Kom til Lolland-Falster med mennesker
Forskerne kunne også konkludere, at brandmusen sandsynligvis er kommet til Danmark senest for 1.100 år siden og allertidligst for 4.200 år siden.
Og netop dette resultat leder til svar på spørgsmålet om, hvordan brandmusen er kommet hertil. Det har der indtil nu været usikkerhed om.
En teori har været, at brandmusen er vandret til Lolland og Falster, da øerne var landfaste med Europa, som de var indtil for ca 8.000 år siden.
I 2009 blev der fundet brandmus på en kartoffelfarm i Sverige, hvor der ellers ikke lever brandmus naturligt.
De blev derfor også undersøgt, og DNA-analyserne fra en af musene viste med sikkerhed, at den ganske rigtigt kom fra området omkring Filskov.
De er altså højst sandsynligt kommet til Sverige som blinde passagerer i en sæk danske kartofler.
Kilde: Thomas Secher Jensen, seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Aarhus
Men for 4.000 år siden var Lolland og Falster blevet til øer. Brandmusen er altså kommet hertil via vandveje, og det har den kun kunnet gøre sammen med mennesker, mener forskerne.
Handel og skibe i bronzealderen
Ser man på den tid, hvor forskerne anslår, at brandmusen er kommet til landet, er det da også meget realistisk, at den er kommet til Lolland-Falster med mennesker.
Det mener arkæolog Anders Rasmussen, som er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, og som ikke har været involveret i studiet.
For omkring 4.000 år siden gik Danmark fra bondestenalder over til bronzealder. Og netop bronzealderen var kendetegnet ved handel med folk syd og øst for Østersøen. Og skibe var det vigtigste transportmiddel.
»Skibene i bronzealderen har været store nok til, at den slags væsner kan være kommet med,« siger Anders Rasmussen.
Også placeringen af Lolland-Falster er ifølge Anders Rasmussen oplagt for indføring af de blinde passagerer, da det har været en naturlig post for handel med Centraleuropa.
Indvandringshistorie for dyr og mennesker
- Magnus Jacobsen, postdoc, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
- Christina Vedel-Smith, Kurator og cand.scient, Naturhistorisk Museum, Aarhus
Udover at fortælle os, hvornår og hvordan brandmusen kom til Danmark, kan studier som dette fortælle en bredere historie.
»Det fortæller en indvandringshistorie. Hvornår kom arterne hertil, og hvor stor indflydelse har mennesket haft på naturen. Det er interessant at denne metode kan få informationer frem om disse organismer, som vi ikke har kunnet få før,« siger Liselotte Wesley Andersen.