Boreplatforme skaber kunstige rev i Nordsøen
Derfor opfordrer et internationalt hold af forskere nu til at lade flere af dem blive.

Boreplatforme og andre kunstige offshore-installationer i havet kan gavne livet under havoverfladen omkring dem.

Det konkluderer et studie, som en større international forskergruppe står bag - herunder forskere fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Forskerne har blandt andet undersøgt det maritime liv omkring en borerig - selve maskinen, der laver huller i jorden - fra en boreplatform i Nordsøen med et nedsænket kamera.

Den viste et liv med masser af fladfisk, torsk og bundfauna som muslinger og tang - se alle billederne i galleriet foroven.

»En gammel olierig får samme funktion som et naturligt stenrev i eksempelvis Nordsøen,« fortæller seniorforsker Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.

Han har været med i undersøgelserne, der netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift ’Frontiers in Ecology and the Environment’.

Opdagelse clasher med regler på området

Ifølge Jonas Teilmann og de andre medvirkende forskere er opdagelsen især vigtig, da den skaber anledning til at gentænke de internationalt bestemte regler på området.

Boreplatforme og andre lignende installationer som vindmøller skal nemlig, som følge af international lov, fjernes, når de er brugt færdig - hvilket typisk sker efter omkring 25-30 år.

Men det giver ingen mening at fjerne det hele, når nogle af resterne som rør og betonelementer faktisk gavner det biologiske liv under overfladen.

Derfor opfordrer forskerne bag også politikere og embedsmænd i hele verden til at lave et midlertidigt stop for den obligatoriske fjernelse af offshore-infrastruktur.

I stedet anbefaler de, at det bør bygge på en konkret vurdering, hver gang en boreplatform eller en anden kunstig installationer fjernes helt.

boreplatforme Nordsøen kunstige rev

En slangestjerne har indtaget en undersøisk installation, der er mindre end et år gammel. (Foto:  D. Jones.)

Andre forskere er enige

Michael Olesen, lektor og forsker ved Københavns Universitets Sektion for Marinbiologi, kalder forskningsgruppens arbejde for en fagligt set udmærket artikel, og han er enig i, at det ikke giver mening at konsekvent at fjerne alle former for offshore-infrastruktur.

»Jeg skal dog advare mod at se på det entydigt positivt, da der økologisk set kan være et problem,« tilføjer han.

Michael Olesen forklarer blandt andet, at et habitat med en blødere havbund i sidste ende ofte er vigtigere for et rigt liv med fisk, end et habitat med hårdere havbund, som boreplatforme, eksempelvis skaber.

Derfor påpeger han også, at en konkret vurdering er den bedste løsning.

Set før, at kunstige rev gavner livet i havet

Kollega til Michael Olesen på Københavns Universitets Sektion for Marinbiologi professor emeritus Tom Fenchel, er ligeledes enig i forskernes opfordring til politikerne om at lade reglerne bygge på konkrete vurderinger.

Han påpeger også, at det er almindeligt kendt, at kunstige rev kan gavne mangfoldigheden af dyre- og algeliv.

For eksempel gjorde man noget lignende med en udtjent Ærø-færge, som man i 2014 lod sænke 10 kilometer sydvest fra Svendborg.

»Ærø-færgen i det Sydfynske farvand blev sænket som en slags erstatning for stenrev. Principielt er det vel ikke meget anderledes end bropiller, der er et resultat af brobyggeriet,« fortæller Tom Fenchel og tilføjer:

»Så at lade de undersøiske efterladenskaber fra olieboringer og havmøller forblive er vel fornuftigt nok efter en konkret vurdering. Og selvfølgelig at det ikke bliver en slags rationale for at smide alt mulig skrammel ud i havet.« 

Sparede penge kan bruges til forbedring

Rundt om i verden står der mere end 7.500 olie- og gasplatforme, ligesom der er et sted mellem 10.000 og 20.000 vindmøller, der på et tidspunkt skal fjernes.

Man har estimeret, at det vil koste op til 100 milliarder euro at fjerne disse installationer.

De penge kan man måske spare og i stedet sikre bedre vilkår for livet i havet.

»Ved at lade en betydelig del af disse efterladenskaber blive stående kan vi sikre en større biodiversitet i havet. De fysiske strukturer sikrer også, at områderne ikke bliver trawlet. De tunge trawl gør havbunden til en ensartet ørken, hvor biodiversiteten har trange kår,« siger Jonas Teilmann.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.