Bookmakerne peger på Greta Thunberg som vinder af Nobels fredspris
greta Thunberg Nobels fredspris

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Greta Thunberg skulle blive verdenskendt, da hun sidste år begyndte at strejke foran sin skole i Stockholm. (Foto: Shutterstock)

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Greta Thunberg skulle blive verdenskendt, da hun sidste år begyndte at strejke foran sin skole i Stockholm. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
09 oktober 2019

16-årige Greta Thunberg, der har tiltrukket sig stor international opmærksomhed, siden hun i august sidste år begyndte at protestere for klimaet, har på baggrund af sit arbejde modtaget en række priser. 

Og ifølge Phys.org ser bookmakerne nu også Thunberg som favorit til at vinde Nobels fredspris 2019.

Men er denne vurdering nu også realistisk?

Ikke hvis du spørger Henrik Urdal, forskningdirektør ved Institut for Fredsforskning i Oslo.

Urdal påpeger overfor Phys.org, at klimaforandringer og voldelige konflikter ikke kan relateres, i så høj grad at man kan give fredsprisen på baggrund af Thunbergs arbejde med klimaet.

Han påpeger også, at det mere end noget andet ville være en byrde for en pige, der er så ung, at modtage Nobels fredspris.

Videnskab.dk's kæmpe klimafokus

9.-12. oktober 2019 mødes borgmestre fra 90 af verdens største byer i København ved klimatopmødet C40.

Derfor skriver Videnskab.dk i samme periode kun om klimaforandringer. Vi dykker ned i årsagerne, konsekvenserne og løsningerne.

Vil du diskutere løsningerne? Meld dig ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

LÆS OGSÅ: Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968

Asle Sveen, der er historiker og ekspert i Nobels fredspris, fortæller også til Phys.org, at han på baggrund af Thunbergs unge alder ville være overrasket, hvis hun får prisen.

Dan Smith, direktør for Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut, vurderer derimod, at Thunberg har gode chancer for at vinde. Han mener også, at klimaforandringer og konflikter utvetydigt er forbundet.

Udover Greta Thunberg peger flere eksperter på Etiopiens premierminister, Abiy Ahme, der har mæglet fred mellem Etiopien og Eritrea.

Enkelte peger også på USA’s præsident, Donald Trump, som et kontroversielt bud for hans arbejde med at forhandle fred mellem Nord- og Sydkorea. 

Det er dog svært at gisne om, hvem vinderen bliver, da Den Norske Nobelkomite aldrig offentligør, hvem de nominerede er, inden prisen bliver givet. 

Vinderen bliver afsløret på fredag 11. oktober kl. 11 på på Nobel Instituttet i Oslo.

LÆS OGSÅ: FN's klimatopmøde manglede en afgørende ingrediens: Klimahandling

LÆS OGSÅ: Her er de mulige forklaringer på de unges klimaoprør

jsj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.