Blåhvaler sluger 43,6 kilogram mikroplast hver dag
blåhval-mikroplast

99 procent af mikroplasten, som blåhvaler indtager, kommer fra den føde, de spiser, ifølge nyt studie. (Foto: Shutterstock)

99 procent af mikroplasten, som blåhvaler indtager, kommer fra den føde, de spiser, ifølge nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
03 november 2022

Overalt på Jorden kan man finde mikroplast. Det findes i naturen og i havene. Det er endda blevet fundet i menneskers lunger og blod. 

Og nu har forskere i et nyt studie regnet sig frem til, hvor meget verdens største dyr, blåhvalen, indtager af mikroplast. 

Og resultatet er ganske overvældende. For ifølge det nye studie indtager blåhvalen ti millioner stykker mikroplast om dagen, hvilket løber op i 43,6 kilogram.

Det skriver AFP.

I studiet har forskerne lavet tre modeller med mulige scenarier for størrelsen og antallet af mundfulde, blåhvalen tog hver dag, og hvor meget der blev filtreret fra. 

Og det mest sandsynlige scenarie viste altså, at blåhvalen indtager op til ti millioner stykker mikroplast om dagen.

Særligt opsigtsvækkende er det, at 99 procent af mikroplasten, som hvalen indtager, befinder sig inde i den føde, som den spiser. Det har direkte skadelige implikationer for mennesker, da vi spiser nogle af de samme dyr.

»Vi spiser også ansjoser og sardiner,« siger Shirel Kahane-Rapport fra Stanford University i USA, som er en af forskerne bag studiet. 

Næste skridt er at bestemme, hvor meget skade mikroplasten påfører blåhvalen såvel som andre hvaler. 

Studiet blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.