Biodiversitetsrådets første rapport leverer én altoverskyggende anbefaling
Højst 2,3 procent af Danmarks landareal er beskyttet natur, og de nuværende tiltag for at øge arternes levesteder er langt fra nok, konkluderer rapporten.
Gråsæl ligger på en strand

Gråsælen er en af de arter, der savner levesteder med fred og ro i Danmark. (Foto: Shutterstock)

Gråsælen er en af de arter, der savner levesteder med fred og ro i Danmark. (Foto: Shutterstock)

Vi har alt for lidt plads til natur i Danmark, og det har i lang tid gået ud over biodiversiteten her i landet. For at beskytte den skal vi op i et helt andet gear, hvad angår naturbeskyttelse.

Det konkluderer den første rapport fra Biodiversitetsrådet, der blev etableret tilbage i 2021 for at vejlede regeringen i naturbevarelse.

Ifølge rapporten er det ikke lykkedes at rette op på den faldende variation af arter og levesteder i Danmark trods årtiers indsatser.

Biodiversitetsrådet mener derfor, at det ikke kun er nødvendigt at beskytte eksisterende naturområder, men også målrettet og permanent at omlægge arealer, der nu bruges til eksempelvis landbrug, skovbrug og fiskeri, til natur.

»Der er ingen tvivl om, at tilstanden for biodiversiteten i Danmark er utilstrækkelig, og at udviklingen ikke nævneværdigt er vendt til fremgang. Den vigtigste anbefaling fra rapporten er, at vi bliver nødt til at give mere plads til naturen,« siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet og professor i økoinformatik og biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Danmark står til at dumpe på EU-mål

Rapportens formål har først og fremmest været at gøre status på, hvor meget natur der er beskyttet i Danmark.

Det sker blandt andet i anledning af FN's Biodiversitetskonference (COP15), der afholdes i december, og hvor nye, globale mål for naturbeskyttelse forventes afklaret. Første udkast til disse mål kræver beskyttelse af 30 procent af land- og havarealer.

EU har også biodiversitetsmål, der sigter efter 30 procent beskyttet natur i 2030, hvoraf en tredjedel er strengt beskyttet. 

Det er netop disse krav samt vejledninger i biodiversitets-opgørelse fra EU-Kommissionen, som rapporten holder den danske naturs status op imod.

Den viser, at hidtidig handling på området såsom naturnationalparkerne og forsøg på oprettelse af urørt skov i forbindelse med Natur- og Biodiversitetspakken fra 2020 er utilstrækkelig, hvis man vil vende tabet til fremgang.

»Resultatet er et skidt billede af naturbeskyttelse i Danmark, fordi det viser, at danske tiltag falder helt igennem, når det gælder EU-kravene,« siger Johannes Birk Schjelde, naturpolitisk rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge den nye rapport kan højst 2,3 procent af danske landarealer med sikkerhed siges at være beskyttede, dog ikke strengt. Højst 12 procent af vores havarealer tæller med sikkerhed som beskyttede, og højst 4,1 procent som strengt beskyttede.

Og ifølge Biodiversitetsrådet skal der gives langt mere plads til beskyttet natur, hvis biodiversiteten skal bevares.

»Der er igangværende indsatser inden for naturbeskyttelse, blandt andet med naturnationalparkerne, men det er ikke nok, hvis vi skal få vendt den her udvikling,« forklarer Signe Normand.

 
graf artsrigdom biodiversitet Danmark natur naturbeskyttelse krise

Biodiversitetsmålet er ikke nået for størstedelen af dansk natur, og i mange tilfælde ved man slet ikke nok om dens status. (Illustration: Biodiversitetsrådet)


Mangel på data udgør en udfordring for rådets rapportering

Rapporten baserer sig på materiale fra tidligere rapporter i sin vurdering af biodiversitetens tilstand i Danmark.

Derudover gennemgår den etableret litteratur på området for at vurdere årsagerne til det store tab og holder sine resultater op imod EU-Kommissionens mål for biodiversitet for at vurdere, hvor der skal sættes ind og med hvor meget.

Udover mere plads til naturen kalder rapporten også på andre tiltag, blandt andet grundigere indsamling og organisering af biodiversitets-data. På grund af mangel på data er den præcise tilstand og udvikling for biodiversiteten ikke kendt.

»Hvis vi i fremtiden skal kunne vurdere, om tabet af biodiversitet er vendt til fremgang, er der behov for løbende at overvåge udviklingen samt tilvejebringe den viden, der er nødvendig for at kunne vurdere, om tilstanden for biodiversiteten i Danmark er tilstrækkelig,« siger Signe Normand. 

Johannes Birk Schjelde er enig i, at der bestemt er nogle områder inden for dansk natur, hvor man ikke ved nok om, hvad man har med at gøre, når det gælder beskyttelse.

»Det skal ikke forstås sådan, at vi skal drukne i flere rapporter, for nogle områder ved vi nok om til at kunne gøre noget. Men vores viden om havnatur har for eksempel en del mangler, så det kan kun betale sig at dedikere flere ressourcer til et nødvendigt datagrundlag,« mener han.

Trods begrænsningerne i data giver det ikke nogen grund til at tro, at rapporten fejlvurderer, når den konkluderer, at det går den forkerte vej med dansk biodiversitet.

»Overordnet er der ingen tvivl om, at der er mange flere arter, levesteder og processer, hvor vi med sikkerhed kan sige, at deres tilstand er utilstrækkelig, og udviklingen er negativ, end der er arter i fremgang,« siger Signe Normand.

Biodiversitetsrådet sikrer forskningsbaseret naturføring

Biodiversitetsrådet, et vejledende ekspertorgan ligesom Klimarådet, blev først etableret i 2021 og kun på midlertidig basis. Det står til at blive opløst i 2024, medmindre det gives en permanent bevilling. 

Selvom rapportens konklusioner ikke ligefrem byder på gode nyheder, er Johannes Birk Schjelde glad for, at der er etableret et videnskabeligt råd, der har kunnet udgive den:

»Det er godt nok endnu én i en række af rapporter, der tegner et dystert billede af dansk natur, men det betyder meget, at vi nu har et organ bestående af nogle af de bedste forskere på området, der kan sætte tid og sted på vores indsats.« 

Af samme grund går Danmarks Naturfredningsforening ind for, at Biodiversitetsrådet får en permanent bevilling, så man kan være mere sikker på, at Danmarks naturbeskyttelse er evidens- og forskningsbaseret.

»Der ligger åbenlyst en kæmpe opgave foran os, så det er super vigtigt, at vi ikke bare famler rundt i blinde, når vi skal vende biodiversitetskrisen,« siger Johannes Birk Schjelde.

Biodiversitetsrådets medlemmer

Biodiversitetsrådet består af forskere fra danske universiteter, der dækker biodiversitet i land- ferskvands- og havområder, samt samfundsmæssige aspekter af emnet. Her er rådets medlemmer:

  • Signe Normand, forperson, professor i biodiversitetsdynamikker og naturgenopretning på Aarhus Universitet
  • Carsten Rahbek, professor i makrøkologi på Københavns Universitet
  • Jens-Christian Svenning, professør i økologi på Aarhus Universitet
  • Sara Egemose, lektor i økologi på Syddansk Universitet
  • Karen Timmermann, professor i kystøkologi på Danmarks Tekniske Universitet
  • Birgitte Egelund Olsen, professor i miljøret på Aarhus Universitet
  • Niels Madsen, professor med fokus på biodiversitet i indre
    farvande og åbent hav, Aalborg Universitet
  • Niels Strange, professor i skov- og naturplanlægning, Københavns Universitet
  • Berit Charlotte Kaae, seniorforsker med fokus på adfærdsmæssige aspekter af
    biodiversitet, herunder friluftsliv, Københavns Universitet
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk