Bier og andre ‘vilde kræ’ befrugter blomsterne – men de har brug for vores hjælp

Dansk forår og sommer er lig med blomstrende enge og frugttræer med summende bier, sommerfugle, fluer og andre insekter, der flyver fra blomst til blomst.

Al den summen er et lydtapet, der vidner om en livsvigtig aktivitet: Brummende, svirrende og flaksende insekter på jagt efter nektar og pollen – og samtidig i færd med at bestøve planterne.

Nektar kan drikkes, og pollen, som er planternes kønsceller, kan spises. En del af blomsternes pollen vil dog undgå den skæbne og i stedet blive båret rundt af insekterne, og den pollen kan med lidt held overføres til en anden blomst af samme art.

Uden insekternes hjælp ville det være svært eller umuligt for mange planter at få transporteret pollen fra blomst til blomst og dermed få befrugtet blomsterne og producere frøene, der skal sikre næste generation.

Denne proces kaldes bestøvning, og for de vilde planter er det en vigtig ydelse, som insekterne og andre bestøvere står for. Det er det også for de afgrøder, der er afhængige af bestøvning for at sætte frø og frugter som for eksempel mange af de frugter, bær og nødder, vi spiser.

Færre levesteder for bestøverne

Men bestøverne er under pres, både i Danmark og resten af verden.

De seneste årtier har ændringer i vores landskab forårsaget tab af levesteder, som truer mange af vores bestøvende dyr. De er også presset af brug af pesticider og klimaændringer, som tilsammen er en farlig cocktail for bestøverne.

Mange af dem er truede, og nogle er allerede uddøde.

På Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet arbejder vi med at forstå, hvordan bestøvere og vilde blomsterplanter påvirker hinanden, hvor afhængige de er af hinanden, samt hvad bestøvere og deres bestøvning af planter betyder for os mennesker.

Først lidt baggrund om vigtigheden af blomsterbestøvning.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan du redde insekterne

Næsten alle blomster har brug for bestøvere

Ud af verdens cirka 350.000 arter af blomsterplanter er 85-90 procent afhængige af, at insekter og andre dyr tager del i deres formering ved at overføre pollen mellem blomsterne.

Det gælder især i troperne, hvor omkring 95 procent af alle planter er afhængige af bestøvere. På vores breddegrader skal ca. 60 procent af alle planter bestøves af dyr for at sætte frø. De resterende planter bruger oftest vinden til at flytte pollen fra blomst til blomst.

Bestøvere er også vigtige for produktionen af mange tropiske afgrøder som for eksempel kaffe, kakao og adskillige tropiske frugter, blandt andet kiwi og mange typer af meloner.

Men fra region til region kan der være stor forskel på, hvor vigtige bestøvere er for landbrugsproduktionen.

I Danmark er bestøvning mindre vigtigt end i troperne, selv om vores frugttræer og bærplanter – såsom æbler, pære, og jordbær – yder bedre, hvis de får besøg af bestøvere. Andre afgrøder som for eksempel squash, agurk og til dels raps har også gavn af dyrebestøvning.

Blandt verdens 107 vigtigste afgrøder ville udbyttet af cirka hver tiende blive reduceret med mere end 90 procent, hvis der ikke var bestøvere, mens produktionen af over hver fjerde af afgrøderne ville blive reducerede med fald på 40-90 procent.

Endelig ville bestøvermangel føre til en mindre reduktion i udbytterne i omkring 45 procent af afgrøderne.

Mængden af mad afhænger kun lidt af bestøvere

Men produktionsmængden – altså vores samlede fødevareproduktion – er faktisk relativt lidt påvirket af bestøvere.

Det skyldes, at de mest essentielle planter for verdens fødevareproduktion er baseret på relativt få arter, og at de arter – for eksempel hvede, ris og majs – ikke behøver hjælp fra dyr, da de er vind- eller selvbestøvede.

Bestøvning er således kun ansvarlig for omkring 5-8 procent af verdens samlede plantefødevarer.

Det er derfor mere diversiteten af fødevarer, især luksusvarer som tropiske frugter, kaffe og kakao, der ville påvirkes af mangel på bestøvere.

LÆS OGSÅ: Verdensstudie fastslår honningbiens vigtighed i den vilde natur

Planter er afhængige af bestøvere – og omvendt

Historien om blomsterplanternes samliv med deres bestøvere rækker mere end 100 millioner år tilbage i tiden.

Og det er en historie med to hovedroller.

Det er ikke kun planterne, der er afhængige af bestøverne, det omvendte gælder også. Bestøverne æder planternes pollen og drikker den nektar, de producerer.

Uden blomster ville tusinder af dyrearter derfor dø af sult. De lever i det, man kalder mutualistiske (gensidige) forhold, hvor begge parter har nytte af hinanden.

Forskere anslår, at mere end 350.000 dyrearter på globalt plan bestøver planter, for eksempel pattedyr, firben, fugle og især en myriade af insektgrupper. Selv skaldyr hjælper med til at bestøve visse planter i havet.

Langt de fleste bestøvere lever dog på land, og selv om dagsommerfugle og natsværmere tilsammen udgør den artsrigeste gruppe af bestøvere, er bier langt de vigtigste – især for vores afgrøder.

Bier i forreste linje

Rigdommen af bier er fantastisk. I alt er der 17.000-20.000 arter.

Alene i Europa findes knap 2.000 biarter, og næsten 300 af disse findes i Danmark. Bierne kan leve på mange måder. Solitære eller enlige bier lever alene eller i små kolonier. Ofte anlægger de ynglekamre – celler – i jorden, i grene og træhuler eller i revner i husvægge.

Humlebier er typisk store og lever i små kolonier, ofte i jorden. Der findes omkring 250 arter af humlebier i verden. De er berømte for deres ’buzz-bestøvning’, hvor humlebierne vibrerer deres muskler for at løsne pollen fra blomstens støvbærere.

Mest kendte er dog honningbierne i slægten Apis.

Der findes kun et par håndfulde arter af honningbier i verden. Da de producerer honning, har de været brugt som produktionsdyr i tusindvis af år – et af de få husdyr blandt insekterne.

Den mest berømte er den vestlige honningbi, Apis mellifera, som også er den, vi har herhjemme i Danmark.

Et bistade kan indeholde 40-80.000 bier, som producerer op til ca. 50-80 kg honning årligt. Globalt er det anslået, at der er ca. 81 millioner bistader, der tilsammen producerer ca. 1,6 millioner tons honning hvert år.

Den økonomiske værdi af bestøvning overstiger imidlertid langt værdien af honningproduktionen. Den globale økosystemtjeneste, som bestøverne står for, er anslået til at have en årlig værdi på svimlende 1.560-3.800 milliarder danske kroner. En meget stor andel skyldes vilde bestøvere.

Faktisk er kun ca. to procent af verdens vilde bier ansvarlig for 80 procent af denne økosystemtjeneste. Derfor skal vi også være ekstra opmærksomme på, at de ikke forsvinder, og at vi ikke bare tager dem for givet.

LÆS OGSÅ: Forskere: Hold op med at slå hvepse ihjel! De er lige så vigtige som bier

Mange bier og andre insekter er truede

Mens antallet af bistader med honningbier stiger rundt om i verden, har mange vilde bier og sommerfugle det svært.

I Europa er ni procent af alle bier og sommerfugle truede, og bestandene af mere end 30 procent af arterne er faldende.

Ikke mindre end 5 af i alt 29 danske arter af humlebier er truede, og vi kender til 3 humlebiarter, vi ved er uddøde herhjemme. Blandt andre blomsterbesøgende insekter er for eksempel omkring 30 procent af svirrefluerne og mere end 50 procent af alle dagsommerfugle truede.

Hvis vi også i fremtiden skal kunne nyde synet af en stor mangfoldighed af summende bier, sommerfugle og fluer i vores naturområder, haver og frugtplantager, bør denne negative udvikling stoppes.

Men hvor meget er vi borgere parate til at bruge på beskyttelse af vores vilde bier og andre insekter?

Hvad koster biernes beskyttelse?

Selvom vi ved forholdsvis meget om den økonomiske værdi af bestøvning for landbrugsproduktionen, ved vi kun lidt om, hvor stor værdi befolkningen tillægger vilde bier og andre bestøvere.

Netop det arbejder vi på at belyse i et ph.d.-projekt på Københavns Universitet. Det er selvsagt ikke en værdi, som er lige til at måle: Vilde bestøvere er ikke noget, vi kan købe i et supermarked.

I stedet forsøger man i den videnskabelige disciplin miljøøkonomi at bestemme værdien ved at lave en rundspørge, hvor man undersøger, hvad befolkningen er villige til at betale for eksempelvis at få flere bestøvere.

Dette kunne man for eksempel gøre ved at beskrive en naturpolitik, som vil lede til flere bestøvere, men som er forbundet med visse omkostninger. Det er ikke, fordi man derved tænker, vi skal til at købe bestøvning, når vi er ude at handle.

Men det svarer til den reelle situation, politikere står overfor: skal vi have højere service i daginstitutioner, bekæmpe klimaforandringer, sikre overlevelsen af vilde bestøvere, ja så er der en omkostning forbundet hermed.

Når man laver en rundspørge om befolkningens betalingsvilje, er det derved en hypotetisk mini-folkeafstemning, som kan sige, hvor meget vilde bestøvere er værd for befolkningen.

Hvis de betaler for beskyttelse af biodiversitet såsom bestøvere, er der færre penge til rådighed til andre ting.

Med den metode håber vi inden for de kommende år, at få et bedre indblik i befolkningens syn på værdien af vilde bier og andre ’vilde kræ’, der bestøver vores planter.

LÆS OGSÅ: Hvad kan jeg gøre for at hjælpe bierne?

LÆS OGSÅ: Bier forstår det matematiske koncept nul