Bier i vild parringskamp og stenbukkenes flugt: Årets vildeste naturfotos er fundet
Igen i år har Wildlife Photographer of the Year kåret de smukkeste, vildeste og mest underfundige pletskud af livet på vores klode. Se nogle af de vilde billeder her.
The Big Buzz  - Karine Aigner

(Foto: Karine Aigner)

(Foto: Karine Aigner)

I begyndelsen af september 2022 bragte vi her på Videnskab.dk en artikel med nogle af de mageløse naturfotos, der var blevet nomineret til Wildlife Photographer of the Year.

Konkurrencen er en slags Oscar-uddeling for fotografer med særligt fokus på naturfotografi, og dermed er selv de billeder, der ikke vinder, bestemt et kig værd.

Men nogle skal jo vinde, og 11. oktober blev sløret løftet for vinderne i de i alt 19 kategorier.

Hvis du ikke har mulighed for at besøge Statens Naturhistoriske Museum, når billederne fra 25. november kan ses udstillet dér, eller bare ikke kan vente, kan du hér se nogle af de spektakulære billeder, der i årets konkurrence er løbet med den største hæder.

Og vinderen er...

Det var den amerikanske fotograf Karine Aigner, der endte med at løbe med hovedprisen og dermed titlen som Wildlife Photographer of the Year 2022.

Den prestigiøse pris tildeles for hendes billede af en gruppe bier i tæt kamp om at parre sig - det billede, der pryder toppen af denne artikel.

Det lykkedes amerikaneren at få skudt sit portræt af den summende kugle af kaktusbier ved hjælp af et makroobjektiv. Helt præcist er der i midten af kuglen en han, der klamrer sig til kuglens eneste hun.

Billedet bærer titlen 'The Big Buzz' og vandt foruden hovedprisen også i kategorien 'adfærd: hvirvelløse dyr'.

På spring i sneen

The Great Cliff Chase

(Foto: Anand Nambiar)

Det kan være, at det tager dig et øjeblik, før du ser det.

Stenbukkene kamuflerer sig allerede godt mellem klippefremspringene i sneen, som de adræt kaster sig ned ad bjergsiden. Men hvis du ser godt efter, kan du se, hvad de løber fra - en sneleopard.

Det sjældne pletskud er fanget af den indiske fotograf Anand Nambiar, der i månedsvis trænede sig op til at kunne klare den tynde luft og højderne i naturreservatet Khyipur Wildlife Sanctuary i det nordlige Indien.

Heldigvis gav de mange måneders hårde slid pote - fotografiet, der har fået titlen 'The great cliff chase', løb med førstepræmien i kategorien 'adfærd: pattedyr'.

De Hængende Slangers Hule

The Bat-Snatcher

(Foto: Fernando Constantino Martínez Belmar)

På den mexicanske Yucatán-halvø findes den mystiske Kantemó-grotte, også kendt som De Hængende Slangers Hule. Her udspiller der sig hver aften et sælsomt - og ærlig talt ret uhyggeligt - fænomen.

Netop som tusindvis af flagermus forlader grotten for at jage, kommer Yucatán-rottesnogene nemlig frem fra sprækker i loftet, hvor de har slået sig ned. Mens flagermusene strømmer ud, ser slangerne deres snit til at få et måltid. Og når de har fået deres aftensmad, trækker de sig hurtigt tilbage, hvor de kom fra.

Den mexicanske fotograf Fernando Constantino Martínez Belmar ventede i mørket i grotten for at fange netop dét øjeblik. For at forstyrre dyrene så lidt som muligt valgte han at bruge rødt lys, som både slangerne og flagermusene er mindre følsomme overfor.

Det enestående og makabre pletskud - 'The bat-snatcher' - sikrede da også Belmar årets pris i kategorien 'adfærd: padder og krybdyr'.

Charme, selvtillid og lækre fjer

Puff Perfect

(Foto: José Juan Hernández Martinez)

'Puff Perfect' var titlen, som den spanske fotograf José Juan Hernández Martinez landede på, da han skulle navngive dette fantastiske billede.

Fuglen er en kravetrappe. En han, der tager et kort hvil fra sin hektiske parringsdans.

Martinez ankom til gerningsstedet på den spanske ø Las Palmas om natten og lagde sig på lur, så han var klar til at fange det mageløse optrin. Kravetrappen vender nemlig år efter år tilbage til det samme sted, når de skal gøre kur til en mage.

Fotoet er løbet med førstepladsen i kategorien 'dyreportrætter'.

Det store i de små

Shooting Star

(Foto: Tony Wu)

Kinko-bugten i det sydlige Japan er ikke bare et logistisk knudepunkt for færger og godsruter.

Under overfladen summer bugten af liv , blandt andet de mange søstjerner, der lever og dør i den lune bugt.

Den amerikansk-japanske fotograf Tony Wu havde kun et makroobjektiv på sig, da han pludselig blev overvældet af synet af hundredvis af søstjerner omkring ham, der pludselig begyndte at gyde. Hvide tråde af æg og sæd fyldte vandet som elektriske signaler, mens søstjernerne svajede, hævede og sænkede sig for at frigive deres arvemateriale.

Trods sit manglende udstyr lykkedes det Wu at tage dette underfundige billede, der ikke ligner noget fra bunden af en bugt nær en millionby, men noget James Webb-teleskopet burde kigge nærmere på.

Den tanke havde Wu øjensynligt også. Fotoet er i alt fald navngivet 'Shooting Star' og vandt i kategorien 'under vand'.

Den lyttende fugl

The Listening Bird

(Foto: Nick Kanakis)

Normalt er det os, der skal lytte til fuglenes sang, men denne gang er det anderledes.

En ung gråbrystet skovsmutte leder efter mad i den columbianske nationalpark Tatamá, og når man selv er meget lille, er ens bytte endnu mindre. Derfor må skovsmutten prøve at lytte efter små insekter, der gemmer sig i skovbunden.

Det charmerende portræt af den unge fugl, der har fået navnet 'The Listening Bird', er egentlig et udtryk for lidt af et lykketræf. De er nemlig særdeles godt kamuflerede i skovbunden, og denne unge fyr ville sandsynligvis være flygtet, hvis den amerikanske fotograf Nick Kanakis havde nærmet sig.

Det smukke, stemningsfulde efterårsbillede vandt i kategorien 'adfærd: fugle'.

Himmelske flamingoer

Heavenly Flamingos

(Foto: Junji Takasago)

Højt i Andesbjergene i det sydvestlige Bolivia ligger Salay de Uyuni - verdens største saltslette.

Når regnen er faldet, og vandet ligger blikstille hen, opstår der et mageløst optisk fænomen: Jord og himmel går i ét. Det er derfor, sletten af og til bliver kaldt for Himlens Spejl.

Om det var en særlig interesse for netop dette fænomen, der fik den japanske fotograf Junji Takasago til at trodse højdesygen, melder historien ikke noget om. Uanset hvad besteg han bjerget og lagde sig på lur mere end 3.500 meter over havets overflade.

Her fangede han dette pletskud, som han har navngivet 'Heavenly flamingos' - himmelske flamingoer. De chilenske flamingoer (Phoenicopterus chilensis) udgør et sært fokus i det drømmende motiv, spejlet perfekt i det lave vand på saltsletten.

Fotoet vandt således - måske ikke overraskende - i kategorien 'naturens kunstværker'.

Det er dog ikke sikkert, at dette naturens kunstværk får lov at stå. Flamingoernes levested er nemlig truet af minedrift, da Salay de Uyuni også er hjemsted for en af Bolivias største lithium-miner.

Hvorhen nu, lille bjørn?

Spectacled Bear's slim outlook

© Daniel Mideros

Wildlife Photographer of the Year vil ikke bare hylde vores klode, dens spektakulære natur og det farverige dyreliv.

Konkurrencen sætter nemlig også fokus på dér, hvor vi mennesker med vores adfærd truer dette skatkammers eksistens. Den situation er indfanget ganske sobert på den equadorianske fotograf Daniel Mideros' foto af en brillebjørn midt i en verden, der ikke længere tilhører den.

Mideros har givet sit pletskud titlen 'Spectacled bear’s slim outlook', hvilket groft kan oversættes til brillebjørnens smalle fremtidsudsigter.

Øjeblikket er fanget ikke langt uden for Equadors hovedstad, Quito, hvor Daniel Mideros satte kamerafælder op langs en såkaldt vildtkorridor, altså en passage, som dyrene bruger til at nå de højtliggende sletter.

Men ud over brillebjørnen er der ikke meget vildt at se. Det naturlige landskab forsvinder, og det enlige dyr må finde en måde at overleve, mens stadig flere levesteder bliver inddraget og omformet af mennesker.

Billedet tog førstepladsen i kategorien 'dyr i deres miljø'.

Flere smukke billeder

Dette er som sagt kun et lille udsnit af de mange vidunderlige, dystre, tankevækkende og betagende pletskud, der i år fandt vej til fotokonkurrencen.

Du kan finde en række af de nominerede i en tidligere artikel fra Videnskab.dk eller gå på opdagelse i alle 19 kategorier på Wildlife Photographer of the Years hjemmeside.

Ønsker du at se de imponerende værker i al deres herlighed, kan du også allerede nu planlægge et besøg på Statens Naturhistoriske Museum, hvor fotografierne bliver udstillet fra 25. november. Du kan læse mere om den udstilling hér.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk