Bi-kønnet: Denne bi er han i den ene side og hun i den anden side
bi ben to køn han hun

På sin højre side (venstre side af fotoet) er bien hun og har større kæbe og kortere antenne. På sin venstre side (højre side af fotoet) er bien en han og har mindre kæbe og længere antenne. (Foto: Krichilsky et al., J. Hymenopt. Res., 2020 / Videnskab.dk)

På sin højre side (venstre side af fotoet) er bien hun og har større kæbe og kortere antenne. På sin venstre side (højre side af fotoet) er bien en han og har mindre kæbe og længere antenne. (Foto: Krichilsky et al., J. Hymenopt. Res., 2020 / Videnskab.dk)

Kilde: 
07 april 2020

Forestil dig et menneske, der både er mand og kvinde. Hvor hele venstre side af kroppen er præget af fine, feminine træk, mens hele højre side fremstår grovere og behåret, måske – som hos en mand.

Gynandromorfi, som man kalder det, når et væsen kommer til verden tvekønnet på den måde, er faktisk ret normalt hos nogle dyr.

Nu har forskere fra Cornell University fundet det første kendte eksemplar i en nataktiv bi fra Mellem- og Sydamerika, Megalopta amoenae.

Og hvad der var særligt interessant ved eksemplaret var, at den var i live.

Det skriver Sciencealert.com

På sin venstre side (øverste halvdel) er bien fysiologisk en han med lille underkæbe, lang antenne og tyndt bagben med færre børster. På sin højre side (nederste halvdel) er bien en hun: En kortere antenne, fremtrædende kæbe fyldt med tænder og med et tykt, behåret bagben. (Foto: Krichilsky et al., J. Hymenopt. Res., 2020)

Bier med gynandromorfi findes oftest først, når de er døde, men i tilfældet med den lille, særlige bi havde forskerne altså mulighed for at lære meget mere om det fascinerende insekt ved at observere dens døgnrytme.

Forskerne bag studiet var allerede i færd med at undersøge den generelle døgnrytme hos det bevingede insekt, da de fandt bien.

Arten bruger døgnrytmen til at synkronisere adfærd og interaktioner, så det passer til den umiddelbare omverden.

Det viste sig, at han-hun-bien stod en smule tidligere op om morgenen end sine artsfæller, men var ellers mest aktiv på samme tidspunkt på dagen, som hunbier normalt er.

Enten kan fundet tyde på, at biens hjerne modtager blandede køns-specificerede signaler – eller også er den bare i sig selv et lidt specielt tilfælde, hvis man ser bort fra gynandromofien.

Forskerne påpeger med andre ord, at der er behov for videre studier i gynandromoforme biers adfærd.

Studiet er udgivet i Journal of Hymenoptera Research.

 

Tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.