Betyder det noget, at tomater er bær, og valnødder er frugt?
Biologerne taler ikke om grøntsager, og de kalder bananerne bær. Hvorfor bruger de andre betegnelser end os andre, og har det overhovedet nogen betydning?
frugt bær urt grøntsager botanik biologi biologer botaniker falske frugter bana jordbær pærer æbler kål kokos stenfrugt bladfrugt klassifikation frø nødder

Tomat er en varme-, nærings- og vandkrævende, en- eller flerårig, opstigende til klatrende, håret urt med spredte blade. (Foto: Shutterstock)

Tomat er en varme-, nærings- og vandkrævende, en- eller flerårig, opstigende til klatrende, håret urt med spredte blade. (Foto: Shutterstock)

Har du nogensinde stillet en skål peanuts frem og så informeret gæsterne om, at det strengt taget ikke er nødder, men bælgfrugter?

Eller sætter du måske et frugtfad på bordet fyldt med appelsiner og bananer, mens du understreger over for hele familien, at det egentlig er bær?

Vi spurgte en botaniker, hvorfor de klassificerer planter helt anderledes end alle os andre.

Anne Krag Brysting er professor i plantetaksonomi – det vil sige klassificeringen af planter – ved Universitetet i Oslo.

Hun forklarer, at biologerne inddeler naturen i kategorier, så de lettere kan kommunikere med hinanden.

Frugter og planter bliver kategoriseret efter deres grundlæggende strukturer.

LÆS OGSÅ: Endelig slipper botanikere for latin

Der findes falske frugter

Frugt er i botanisk sammenhæng plantens frøbærende del. Når frugtbladet svulmer op, bliver det til en frugt med ét eller flere frø indeni – og dét er frugten.

frugt bær urt grøntsager botanik biologi biologer botaniker falske frugter bana jordbær pærer æbler kål kokos stenfrugt bladfrugt klassifikation frø nødder

Frugtblad i en almindelig haveplante (Foto: Paintser)

Ifølge Anne Krag Brysting ser botanikerne primært på tre ting, når de skal kategorisere en plante:

  • Er frugten tør eller saftig?
  • Sprækker den eller ej?
  • Er den sammensat af ét eller flere frugtblade?

I tillæg findes der falske frugter, som ikke udelukkende består af frugtblade, men også af selve blomsten.

Jordbær, æbler og pærer er eksempler på typiske falske frugter.

LÆS OGSÅ: Derfor er jordbær så lækre

Chili er et bær

Og for at gøre forvirringen total, så spiser vi forskellige dele af frugterne. Men hvilke dele, som er spiselige, påvirker ikke den botaniske definition.

Det er vanskeligt at forstå, at både kokos, mandler, pepperkorn og mango faktisk er den samme type frugt, fordi vi spiser mandlens frø, mangoens frugtvæg, vi spiser hele pepperkornet, og når vi spiser kokos, spiser vi den næring, som egentlig er til for, at frøet kan gro.

Hvis vi sammenligner disse frugter, er de dog påfaldende ens. De har en ret tyk skal, de har et frø, og de har det bløde frugtkød omkring frøet, som er typisk for stenfrugter.

Bær ligner stenfrugterne meget, men har som regel mange frø.

En undtagelse er avocado, som Anne Krag Brysting forklarer, anses for at være et bær, selv om den kun har ét frø.

Tomater, chili, blåbær, meloner, appelsiner, bananer og kiwi havner alle blandt bærrene.

Hindbær er derimod hverken et bær eller én enkelt frugt, men derimod mange små sammenvoksede stenfrugter.

frugt bær urt grøntsager botanik biologi biologer botaniker falske frugter bana jordbær pærer æbler kål kokos stenfrugt bladfrugt klassifikation frø nødder

Alle de forskellige kåltyper stammer fra planten Brassica oleracea eller vildkål. (Foto: Shutterstock)

Så hindbær ligner altså mango mere – eller mange bittesmå mangoer.

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?

Vildkål blev til havekål og broccoli

Biologerne forholder sig ikke til grøntsager i klassificeringen af planter og afgrøder.

Udtrykket har ingen klar biologisk betydning, fordi grøntsager er en eller flere dele af en plante, som kan anvendes på forskellige måder.

Brassica oleracea eller vildkål er et godt eksempel på en plante, som bliver anvendt som grøntsag i madlavning.

Det er denne plante, som alle de forskellige kåltyper stammer fra, forklarer Even Brattberg fra Norges miljø- og biovitenskapelige universitet.

Havekål opstod, da vi dyrkede vildkål og udvalgte kålene med det største hoved og den korteste stængel.

Når vi dyrker planter med forskellige egenskaber på denne måde, kaldes det rendyrkning.

De talrige afvigende kålformer er fremkommet ved udvalg af planter med abnorm udvikling af blade (for eksempel grønkål og hvidkål), knopper (rosenkål), blomster og stilk (broccoli) eller blomsterstande (blomkål).

LÆS OGSÅ: Frugt og grøntsager er ikke sundt for alle

frugt bær urt grøntsager botanik biologi biologer botaniker falske frugter bana jordbær pærer æbler kål kokos stenfrugt bladfrugt klassifikation frø nødder

De talrige kålformer er resultatet af rendyrkning, hvor man er gået efter bestemte egenskaber. (Foto: Shutterstock)

Grøntsager er mange ting

Udover alle de forskellige kåltyper, har vi guleroden, som er en rod, ærten, som er et frø fra en bælgfrugt, løg, som er blade, selleri, som er stilke, og ingefær og gurkemeje, som er underjordiske plantestængeler.

Også krydderier er for vag en betegnelse for biologerne. Krydderier kan være alt fra knuste blade til dele af blomsten og jordstængeler.

Men ordet 'urt' har en helt klar betydning inden for botanikken.

Urt betyder, at der ikke er er bark på stænglen, skriver Halvor Aarnes, som er plantefysiolog ved Universitetet i Oslo.

Forvirrende nok er bananplanten en urt, mens rosmarin ikke er det.

LÆS OGSÅ: Kan valnødder afværge hjertesygdomme?

Ikke så vigtigt i daglig tale

Anne Krag Brysting forklarer også, at der i biologien altid er noget, der ikke helt passer ind i definitionerne, og frugter er ingen undtagelse.

De fleste frugtklassifikationer stammer fra Tyskland og er temmelig gamle. Kategorierne blev foretaget på grundlag af de tilgængelige frugter, så enkelte mere eksotiske frugter, såsom litchi og rambutan, passer ikke helt ind.

De biologiske definitioner er egentlig ikke så vigtige i dagligdagen, mener Anne Krag Brysting. 

Det er altså ikke fejl eller misforståelser, der gør, at vi kalder en valnød for en nød, selv om den rent biologisk er en stenfrugt ligesom en fersken. Det kan bare ikke bruges i en botanisk sammenhæng.

Så du kan med god samvittighed fortsat kalde hindbær for bær og jordnødder for nødder, og kald bare gulerødder og kål for grøntsager, hvis du har lyst til det.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk