
Det er svært at forestille sig, hvordan den store og dødsensfarlige Tyrannosaurus rex har set ud som lille.
Men nu er forskere fra det Amerikanske Naturhistoriske Museum (AMNH) i New York kommet med det hidtil bedste bud, og den er faktisk ret nuttet, skriver LiveScience.
Ifølge forskerne var nyudklækkede T. rex-unger på størrelse med magre kalkuner, og så var de fra top til tå dækket i dun, som de bevarede i op til en relativt sen alder.
LÆS OGSÅ: T.rex har mistet fjerene ifølge nyt studie
Det løfter forskerne sløret for i forbindelse med åbningen af en ny udstilling på AMNH, der åbner 11. marts.
En fuldvoksen T. rex på 20 år måler typisk en højde på mellem 3,6 meter til 3,9 meter og en længde på 12 til 13 meter fra næse til hale, og så vejede den mellem 5,5 og 8 ton.
På den måde har forskerne regnet sig frem til, at de små unger må have taget omkring 3 kilo på om dagen, fortæller Mark Norell, kurator på udstillingen og palæontolog ved AMNH ifølge LiveScience.
LÆS OGSÅ: T.rex kan have brugt sin klo til andet end jagt
De små T. rex-unger havde desuden samme proportioner som deres voksne artsfæller og har derfor også haft nogle bittesmå arme, hvilket ofte bliver anset for komisk.
Men armene var bestemt ikke svage eller ubrugelige. De var både robuste og muskuløse, og de har sandsynligvis været brugt til at skære i bytte, som de allerede havde nedlagt med deres gigantiske kæbe eller hoved, lyder det fra museets forskere.
Arme-debatten kan du læse mere om i artiklen Uenige forskere: Brugte T. rex sine små arme til vild kamp?, hvor forskere diskuterer, om armene er brugt til kamp, sex eller pynt.
Se mere om museets arbejde med den nye udstilling og rekonstruktionen af T rex-ungen i videoen herunder.
Video: American Museum of Natural History
LÆS OGSÅ: T.rex havde savtakker på tænderne
LÆS OGSÅ: Sådan slagtede jeg en kæmpe, dunet fugl fra helvede
fghs