Astronomer bekræfter: 'Farfarout' er det fjerneste objekt i Solsystemet

Farfarout har nu fået det mindre sexede navn 2018 AG37. (Billede: NOIRLab/NSF/AURA/J. da Silva/CC BY 4.0)

Farfarout har nu fået det mindre sexede navn 2018 AG37. (Billede: NOIRLab/NSF/AURA/J. da Silva/CC BY 4.0)

Kilde: 
12 februar 2021

Objektet ‘Farfarout’ er i officielt det fjerneste objekt i Solsystemet - som vi kender til.

Det skriver forskningscentret NOIRLab i en pressemeddelelse.

Astronomerne fik første gang øje på Farfarout, som måske er en asteroide eller en meget lille dværgplanet, tilbage i 2018.

Men det krævede længere tid at bekræfte, hvor langt væk den rent faktisk var.

»Farfarout er et årtusinde om at kredse om Solen én gang,« fortæller astronom David Tholen fra University of Hawai‘i.

»På grund af dette bevæger den sig meget langsomt over himlen, og det kræver flere års observationer for akkurat at afgøre dens bane.

På sit fjerneste er Farfarout svimlende 175 astronomiske enheder (au) væk fra Solen (Jorden er 1 au væk) og er et ekstremt svagt lyspunkt på himlen. 

Men Farfarouts kredsløb er dog ret aflangt, og når den er tættest på Solen, er okbjektet ‘kun’ 27 au væk, inden for planeten Neptuns kredsløb.

»Farfarout blev sandsynligvis kastet ind i det ydre Solsystem efter at have været kommet for tæt på Neptun, i den fjerne fortid,« fortæller astronom Chad Trujillo.

»Og Farfarout vil formentlig interagere med Neptun igen i fremtiden, siden deres kredsløb krydser hinanden.«

Baseret på lyset, den udsender, og dens afstand fra Solen, vurderer forskerne, at Farfarout har en diameter på 250 kilometer.

Samme hold astronomer opdagede i sin tid dværgplaneten ‘Farout’, som nu er blevet overhalet som det fjerneste objekt i Solsystemet, men de forventer også, at de vil opdage endnu fjernere objekter i fremtiden.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.