Arktiske 'zombie-brande' skaber ond cirkel
Brande, der ikke vil dø ud ved polarcirklen, kan udlede kolossale mængder CO2 og metan i atmosfæren, så det er meget vigtigt at afværge, at de opstår.
zombiebrande naturbrande metan CO2 klima skovbrande hedebølger temperaturer polarcirklen Alaska Arktis

Zombiebrandene opstår under særlige naturforhold. Det er ikke alene træer, som går op i røg; også tørvemoser står for skud, hvilket resulterer i udledningen af enorme mængder af drivhusgassen metan. (Foto: Skovbrand i Alaska/Shutterstock)

Zombiebrandene opstår under særlige naturforhold. Det er ikke alene træer, som går op i røg; også tørvemoser står for skud, hvilket resulterer i udledningen af enorme mængder af drivhusgassen metan. (Foto: Skovbrand i Alaska/Shutterstock)

Partner Covering Climate Now

Videnskab.dk oversætter artikler om klima fra andre medier gennem samarbejdet Covering Climate Now.

Nogle brande nægter at dø. Gløderne fra brande overlever vinteren under jordoverfladen og dukker så op igen, når foråret titter frem, som eksempelvis set i Alaska.

Brandene bliver kaldt 'zombie-brande', og nu er fænomenet måske nået hele vejen til polarcirklen – et område, der lider under hastig opvarmning, og som i 2019 oplevede brande, der er helt uden fortilfælde.

EU’s Copernicus Atmosphere Monitoring Service holder nu et vågent øje med brandene via satellitter. Copernicus-programmet udgør Europas flagskib og er den hidtil største satsning indenfor jordobservation.

»'Zombie-brande' er et passende navn«

Zombie-brandene opstår af gløder fra tidligere brande, som har overlevet vinteren, især i tørvemoser (et moseområde med en vegetation, som er tilpasset høj jordfugtighed, og som ofte danner tørv).  

Gløderne 'går i dvale' under sneen og blusser så op igen, når sneen smelter, og vegetationen tørrer ud og bliver brændbar.

»'Zombie-brande' er et passende navn,« siger Thomas Smith, som er adjunkt i miljøgeografi ved the London School of Economics.

»De blusser op igen og er meget svære at slå ned.«

I april stødte to brandteknikere på en zombiebrand i nærheden Willow i Alaska. Branden startede helt tilbage i august 2019.

Gløder antænder nye brande

Gløderne kan hurtigt få sat gang i nye brande.

»Zombie-brandene begynder at brænde, så snart sneen smelter,« fortæller Jessica McCarty, som er arktisk brandforsker og adjunkt ved fakultetet for geografi ved Miami University.

De 'overvintrende' brande starter højst sandsynligt efter et år med store naturbrande, hvor store landområder går op i røg.  De blusser ofte op i udkanten af det forrige års brand.

»Det indikerer, at en brand har overlevet,« siger Thomas Smith. Og så kan gløderne satte ild til den udtørrede vegetation.

Det er dog svært at sige med sikkerhed, om brandene identificeret af Copernicus Atmosphere Monitoring Service i polarcirklen – som er opstået usædvanligt tidligt i sæsonen og i meget fjerntliggende områder – rent faktisk er zombiebrande.

Det kan godt være, at brandene er påsat af mennesker i landbrugsøjemed, eller måske ved et uheld.

Kan forårsage voldsomme brande i sommeren 2020

»Det er rigtig svært at sige med sikkerhed,« påpeger Thomas Smith.

Hvis der virkelig er tale om zombiebrande, er der risiko for, at 2019-brandene antænder store brande i sommeren 2020.

»Hvis det er tilfældet, risikerer vi ved visse miljømæssige forhold at opleve en kumulativ effekt af sidste års brandsæson i Arktis , der kan gnave sig ind i den forestående sæson og endnu en gang føre til omfattende og længerevarende brande på tværs af regionen,« siger Mark Parrington. Han er seniorforsker og ekspert i naturbrande ved EU's Copernicus Atmosphere Monitoring Service.

Overordnet set, har brandene i polarcirklen – der kan udlede kolossale mængder CO2 og metan i atmosfæren – været normale i år, men forskerne forventer, at de rigtig kommer i gang i juni.

Hvad mere er, de vil formentlig blive forværrede af den varmeste vinter i Rusland, siden registreringerne begyndte, samt nylige hedebølger i Sibirien, hvor temperaturerne nåede op på 4,4 grader celcius over gennemsnittet.

»Vi risikerer at få en temmelig lang brandsæson,« siger Thomas Smith. Naturbrandene er glade for tør vegetation, påpeger han, og der er rigelig med udtørrede landområder i år.

Hvad sker der nu?

Forskerne, der undersøger brandene, forventer en stigning i antallet af zombiebrande.

Det skyldes, at kloden bliver stadig varmere, særlig i den arktiske region, og det betyder, at der er mere udtørret vegetation, som kan gå op i røg. Det sker faktisk allerede.

»Arktiske brande er samlet set blevet mere almindelige,« forklarer Jessica McCarty ved Miami University.

Og nogle af disse brande vil uden tvivl ulme under sneen hele vinteren.

»Som følge af opvarmningen i den arktiske region vil vi angiveligt se flere overvintrende brande,« siger Thomas Smith.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

»Vi har ingen måde at bekæmpe dem.«

Det er noget af en udfordring at stoppe zombiebrandene. De kan opstå i meget fjerntliggende lokationer uden veje eller mulighed for at bekæmpe dem, før de bryder ud.

»Vi har ingen måde at bekæmpe dem,« siger Jessica McCarty. »De forekommer ofte i meget fjerntliggende områder. Hvordan skal vi slukke dem?«

Det er et absolut afgørende spørgsmål i de kommende årtier. Det er afgørende, at vi lærer at afværge arktiske naturbrande, understreger Jessica McCarty.

Skaber en ond cirkel

Det er fordi, de arktiske brande ikke alene brænder træer. De brænder også tørvemoser, hvilket resulterer i udledningen af drivhusgassen, metan. Den metan, som ligger gemt i tørven, er 25 gange så potent som CO2 over 10 år.

Det er en ond cirkel. Opvarmningen af Arktis producerer flere brande. Flere  brande brænder mere skov og tørvemoser. Det udleder mere metan og CO2 i luften - og det resulterer i yderligere opvarmning.

»Hvis vi ikke stopper disse zombiebrande, ødelægger de de arktiske økosystemer,« siger Jessica McCarty.

»Yderligere opvarmning fører til flere zombie-brande. Det tegner ikke godt.«  

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Mashable og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet, og som Videnskab.dk er med i. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.