Analysen klar: Kinas måne-mission har hjembragt sten fra overraskende ung vulkan
Kina Månen Chang'e 5 Vulkan

Prøveresultaterne fra de sten, som det kinesiske rumfartøj Chang'e 5 hentede tilbage til Jorden fra Månen 16. december 2020, viser, at basalten er 1.963 millioner år (plus og minus 57 år). (Foto: Beijing Shrimp Center).

Prøveresultaterne fra de sten, som det kinesiske rumfartøj Chang'e 5 hentede tilbage til Jorden fra Månen 16. december 2020, viser, at basalten er 1.963 millioner år (plus og minus 57 år). (Foto: Beijing Shrimp Center).

Kilde: 
08 oktober 2021

Det kinesiske rumfartøj Chang’e-5 vendte 16. december 2020 hjem til Jorden efter at have samlet stenprøver fra Månen.

Mere end 40 år efter, at USA og Sovjetunionen lykkedes med at hente sten hjem fra Månen, har Kina nu sine egne prøver, og efter mange måneders undersøgelser, er konklusionen på, hvor stenene stammer fra, nu klar:

Stenene er to milliarder år gammel basalt, der er en bjergart, som opstår ved størkning af magma.

Basalten stammer derfor fra langt yngre vulkanrester end stenene fra den amerikanske Apollo-mission fra mellem 1969-1972, som viste sig at være mere end tre milliarder år gamle.

Det skriver BBC.

Chang’e 5-rumfartøjet hentede stenprøverne fra et område på Månen kaldet Oceanus Procellarum.

Chang'e 5 Kina Prøver

Den kinesiske rumsonde Chang'e 5 vendte tilbage fra Månen med to kilo prøver. Det er første gang i mere end fire årtier, at menneskeheden får nye prøver derfra, siden Sovjetunionen og USA hentede massevis af prøver mellem 1969 og 1972. (Foto: Shutterstock).

Ifølge BBC er de nye resultater fascinerende, da de beviser, at vulkanisme fortsatte på Månen, lang tid efter man ville have forventet det, og forskerne vil nu undersøge, hvad årsagen var til dette.

»En af de mulige forklaringer vi diskuterer i studiet, er, at Månen måske var i stand til at forblive aktiv i længere tid grundet dets interaktioner med Jorden i kredsløb,« spekulerer forskeren Katherine Joy fra University of Manchester i Storbritannien, der er medforfatter til studiet, ifølge BBC. Hun fortsætter:

»Måske bevægede Månen sig frem og tilbage i sit kredsløb, hvilket skabte, hvad vi kalder tidevandsopvarmning. Så lidt ligesom Månen er med til at skabe tidevand på Jorden, har tyngdekraften på Jorden været med til at påvirke Månen og skabe friktionssmeltning,« siger hun til BBC.

Månemissionen er endnu en fjer i hatten for Kinas rumprogram, der har kørt på højtryk i de seneste par år med et væld af succesfulde missioner.

Professor Brad Jolliff fra Washington University i St Louis i USA, der er medforfatter til studiet, fortæller til BBC, at han håber, at Kina nu vil sende endnu et rumfartøj til Månen, nærmere bestemt et sted kaldt South Pole Aitken Basin.

Prøver herfra vil nemlig kunne afsløre endnu flere hemmeligheder om Månens geologiske forhold.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.