Alberte på 12: Hvad ville der ske, hvis alle bierne uddøde?
Du ville skulle sige farvel til nogle af de mest populære madvarer og goddag til en mere kedelig natur.

Alberte på 12 har et hjerte, der brænder for biodiversitet. Derfor har hun sendt et videospørgsmål ind til Spørg Videnskaben. Det går på, hvordan en verden uden bier ville være. (Video: Videnskabsklubben)

Alberte på 12 har et hjerte, der brænder for biodiversitet. Derfor har hun sendt et videospørgsmål ind til Spørg Videnskaben. Det går på, hvordan en verden uden bier ville være. (Video: Videnskabsklubben)

Nogle er bange for bier, fordi de stikker, og andre elsker dem for deres honning. Men hvad ville der egentlig ske, hvis alle de små, stribede insekter forsvandt helt fra Jordens overflade?

Det emne er Alberte på 12 år meget optaget af. Hun fra biodiversitetsholdet i Videnskabsklubben, som er et fritidstilbud til børn.

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.

I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig på klubbens hjemmeside.

Foto: Lars Svankjær

Som en rigtig biodiversitets-entusiast ved hun, at flere bi-arter er truede, fordi vores landbrug optager pladsen for insekternes blomsterenge, og fordi vi bruger pesticider i landbruget. Derfor har hun sendt sit spørgsmål ind til Spørg Videnskaben, hvor feltets forskere svarer.

»Det ærlige svar er, at det ville have store konsekvenser, hvis alle bier uddøde. Nok så store, at det ville være svært at overskue dem alle,« siger en lidt ældre biodiversitets-entusiast. Det er Per Kryger, som forsker i sygdomsbekæmpelse hos bier på Aarhus Universitet. 

I denne artikel giver Per Kryger sammen med en anden forsker Alberte et indblik i, hvad der ville ske, hvis alle bier forsvandt. Forskerne giver også et trick til, hvad især børn kan gøre for at hjælpe bierne med at overleve. 

Behårede bier er eksperter i at fragte pollen

Hvis Alberte – og du, læser - skal forstå, hvad der ville ske, hvis alle bierne forsvandt fra vores klode, skal I først kende biernes rolle på Jorden.

»Biernes vigtigste opgave er at være bestøvere. Det vil sige, at de flyver fra blomst til blomst og flytter pollen. Sådan hjælper de med at befrugte planterne, så den næste generation af planter vokser op, takket være biernes arbejde,« fortæller Per Kryger, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på AU, og fortsætter:

»Det er bierne gode til, fordi deres kroppe er fulde af hår, som fanger pollen fra en plante og sætter den af på den næste.« 

Bierne gør naturen farvestålende

For nogle planter er bier mindre vigtige, hvis de spreder deres pollen med vinden eller bruger andre af naturens små hjælpere som fugle, flagremus, biller, fluer eller sommerfugle til opgaven. Men andre planter er afhængige af biernes bestøvning, og for dem ville deres uddøen betyde alt. 

Dette ville have konsekvenser for vores haver.

»På kort sigt, men især på lang, ville vi få en verden, der ser meget anderledes ud, for nogle plantearter ville dø ud. Det ville især være de planter, vi mennesker synes er kønne. Bier kan nemlig se farver og sætter sig typisk på de farvestrålende blomster,« fortæller Per Kryger.

Påskens blomster som erantis, vintergækker, tulipaner og krokus har stor gavn af biernes besøg. I et større perspektiv ved forskere, at mere end 400 danske plantearter bliver besøgt af bier – nogle af dem er truede, og her ville konsekvenserne være slemme, hvis bierne forsvandt, siger Per Kryger.

»Forestil dig et forår, hvor alle de farvestrålende blomster er væk. Det er jo ikke noget, vi dør af, men bierne er med til at gøre verden kønnere, og det ville da gøre verden kedeligere,« siger han. 

Hvorfor er blomster farverige?

Blomster kommer i mange forskellige farver, så bierne kan finde ud af, hvilke blomster, de skal sætte sig på.

Bier kan se farver, og bruger dem til at navigere i plantelandskabet. Det kaldes farvekodet bestøvning. 

Faktisk kan planter sende et signal til bier om at de er ’for gamle’ og at de ikke kan betale sig at bestøve dem ved at skifte farve. Så flyver bierne udenom. 

Farvel til flere populære madvarer 

Okay, så hvis bierne uddøde, ville Alberte kunne kigge ud i haven og se et mindre farveflor af blomster. Men de lodne nektar-spiseres forsvinden ville også ramme menneskers levevis mere direkte. Vi ville vinke farvel til flere populære madvarer.

For eksempel ville det være slut med synet af hylder bugnende af æbler, kirsebær og jordbær i vores supermarkeder. Disse frugter bliver godt nok også bestøvet af andre insekter end honningbier, så de ville ikke forsvinde helt, men uden bier ville der komme færre og dårligere afgrøder.

»Udbyttet af høsten ville blive så lille, at æbler, kirsebær og jordbær ville blive dyre. På den måde ville de blive luksusvarer, som de fleste mennesker ikke har råd til,« forklarer Per Kryger.

»Biers forsvinden ville også gå ud over kvaliteten. Hos æbler er det vigtigt, at der kommer flere forskellige bestøvere til blomsten, ellers bliver æblerne ikke velformede. Det samme gælder jordbær« supplerer Beate Strandberg, som er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og arbejder med biodiversitet og vilde bestøvende insekter. 

Vilde bestøvende insekter og virkemidler

Her kan du se, hvor truede bier, dagsommerfugle og svirrefluer er. (Tabel: Strandberg et. al, ”Vilde bestøvende insekter og virkemidler”, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, 2021)

Børns yndlingsspise ville blive få en dårligere kvalitet

Faktisk er omkring en fjerdel af det, vi spiser, så afhængigt af bi-bestøvning, at vores kost ville blive påvirket kraftigt, hvis bierne forsvandt.

Vi ville ikke komme til at mangle rug og franskbrød og ris, for deres pollen spredes med vinden. Men tomater samt visse frugter og bær har brug for bier til at flytte pollen, vurderer Per Kryger og Beate Strandberg. 

Desuden ville vi skulle vinke farvel til to meget populære varer, som mange nok ville komme til at savne. Den første er kaffe, for kaffeplanten bliver kun bestøvet af vilde bier.

»For børn er kaffe nok ikke så spændende, men de fleste børn elsker chokolade, og kakaobønnen bestøves også i høj grad af bier, så det ville påvirke kvaliteten af chokolade, hvis bierne forsvandt,« siger Per Kryger.

Hvis vi skal blive i genren af ting, som børn godt kan lide, ville kvaliteten af mælk, ost og smør også dale. Køer skal nemlig spise kløver for at producere god mælk, og - du havde måske gættet det -kløver er en plante, der kræver bestøvning af bier for at producere frø. 

Så mange bi-arter er truede

Man kender til 292 bi-arter i Danmark, og den danske rødliste har vurderet status på de 244. Heraf er 137 arter ikke truede.

For de resterende arter gælder det, at 19 arter er uddøde i Danmark, og at 56 arter er truede.

  • Heraf er 18 arter kritisk truede
  • 21 arter er sårbare
  • 26 arter er næsten truede
  • 6 arter har man ikke tilstrækkelige data på
  • 48 arter er ikke rødlistevurderede, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. 

Kilde: Den danske rødliste 2019, Aarhus Universitet

Er det realistisk, at alle bier uddør?

Der er ingen tvivl om at Albertes tankeeksperiment er spændende og lidt skræmmende, men kan vi faktisk risikere, at alle verdens bier uddør?

Det er der ifølge de to forskere ikke direkte udsigt til, men verdens insektarter er generelt i voldsom tilbagegang, og når der bliver færre forskellige plantearter, fordi vi bruger naturen til landbrug og bebyggelse, har det store konsekvenser for de små insekter.

»Verdens bier forsvinder ikke sådan bare lige, men færre forskellige arter af bier betyder tab af biodiversitet. Hvad der kommer først: Tab af bier eller tab af planter, der er afhængige af biernes besøg, er svært at sige. Men tab af vilde bier hænger tæt sammen med tab af plantearter,« siger Beate Strandberg, og fortsætter:

»Og nu snakker jeg ikke bare om bestøvning af de planter, som vi spiser frugterne af. Vilde planter har brug for mange forskellige bestøvende insekter. Derfor er det super vigtigt at vi passer på de vilde bier og andre insekter. De er afgørende for biodiversiteten i fremtiden.« 

Lige nu klarer nogle bi-arter sig godt, men der er også et stort antal bier, som enten er truede eller i tilbagegang, fortæller Per Kryger. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Et børnevenligt råd til at hjælpe bierne

Heldigvis er der rigeligt, du selv kan gøre, hvis du vil hjælpe bierne. Per Kryger har et særligt trick, som han især opfordrer børn til at benytte sig af:

»Noget, som alle børn elsker at gøre, er at sparke til mælkebøtter, når de er hvide, og det er faktisk en rigtig god ting for bierne,« siger Per Kryger.

I foråret har bierne nemlig travlt med at samle mad til sig selv og deres afkom. Til det har de brug for pollen, som giver dem proteiner og mineraler, og nektar, der giver dem energi, og den gule markblomst udmærker sig ved at være rig på begge dele.

Vi siger mange tak for spørgsmålet til Alberte og kvitterer med en eftertragtet Videnskab.dk t-shirt. Imens hun venter på, at den når frem, kan hun og andre interesserede læsere finde flere ideer til, hvordan man let kan hjælpe bierne, her

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.