Aktivitet og liv
stjerner sol energi stråling

Stjerner der er mindre aktive end vores egen Sol har det problem, at de kun overlever i meget kort tid - en milliard år sådan rundt regnet, hvilket man regner med er for kort tid til, at liv som vi kender det kan nå at udvikle sig. (Foto: Shutterstock)

Stjerner der er mindre aktive end vores egen Sol har det problem, at de kun overlever i meget kort tid - en milliard år sådan rundt regnet, hvilket man regner med er for kort tid til, at liv som vi kender det kan nå at udvikle sig. (Foto: Shutterstock)

Tredjedagen af mødet her i Rio har budt på 12 foredrag om aktiviteten på overfladen af Solen og andre stjerne.

Specielt startede vi med et rigtig godt foredrag, om hvilke effekt aktiviteten har på mulighederne for liv på planeter omkring andre stjerner. Konklusionen syndes at være, at for at en exoplanet skal have gode odds for at udvikle liv, så skal stjernen have en aktivitet meget lig vores egen Sol. Hvis stjernen er for aktiv, vil alt livet på planeterne omkring stjernen blive slået ihjel før det overhovedet når at blive dannet. Endvidere forhindrer for meget aktivitet også at planeterne udvikler en atmosfære - den bliver simpelthen blæst væk.

Stjerner der er mindre aktive end vores egen Sol har det problem, at de kun overlever i meget kort tid - en milliard år sådan rundt regnet, hvilket man regner med er for kort tid til, at liv som vi kender det kan nå at udvikle sig.

Solen på lavt blus

Et af de sidste foredrag kom med nye opdateret målinger af Solens totale udstråling som var meget overraskende. Målingerne fortaget af Claus Fröhlich vha. SOHO-satellitten viste, at Solens totale udstråling i det nuværende minimum er 22% (eller 0.22 W/m2) lavere end ved sidste minimum.

Dette er mange gange mere, end hvad man tidligere har forventet, at Solens totale udstråling kunne svinge med og det åbner mulighed for, at Solens totale udstråling over de sidste par hundrede år også kan have ændret sig med mere hvad vi tidligere har antaget. Dermed kan Solens totale udstråling have haft væsentlig betydning for klimaet. Dette er dog stadig svært at vurdere, da vi kun har nøjagtige målinger af Solens totale udstråling over de sidste 30 år, da sådanne målinger er nødt til, at blive lavet fra en satellit i rummet.

På dette grundlag kom klimarapporterne fra FN frem til, at ændringer i Solens totale udstråling kunne har haft en effekt på klimaet på 0.1 W/m2, hvilket ikke er nok til at forklare den globale opvarmning på omkring 2-3 W/m2. Det nye resultat fra Claus Fröhlich peger dog på, at vi skal være meget forsigtige med sådanne konklusioner, da det nu har vist sig at være meget svært (hvis ikke umuligt) at bestemme Solens totale udstråling fra f.eks. antallet af solpletter, som man tidligere har gjort.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.