Hvornår rejste vores tidligere forfædre sig og lærte at gå på to ben?

Det er en diskussion, der længe har floreret blandt palæontologer.

Nu mener franske forskere, at en af de tidligste kendte abemennesker - Sahelanthropus tchadensis - gik på to ben så langt tilbage som for syv millioner år siden.

Det konkluderer de i et nyt studie publiceret i Nature, hvor de har analyseret lårbens- og underarmsknogler, der blev fundet i Toros-Menalla i Chad i 2001.

De franske forskere argumenterer for, at fossilerne af S. tchadensis viser, at tidlige mennesker udviklede evnen til at gå på to ben, kort efter at de adskilte sig fra chimpanserne, samtidig med, at de bibeholdt knogletræk, der tillod klatreevner.

Det er dog en vurdering, der bliver diskuteret blandt fagfolk.

En af dem er Bent Lindow, der er palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, og som kalder S. tchadensis »et vigtigt fossil«.

»Sahelanthropus er nok ikke den bestemte stamform, men det er det hidtil eneste fossil af en mulig menneskeslægtning fra det tidspunkt,« siger Bent Lindow

Usikker konklusion

Han tilføjer dog, at der har været videnskabelig kontrovers om, hvorvidt Sahelanthropus er nærmere beslægtet med chimpanser eller mennesket.

Derfor er Bent Lindow heller ikke overbevist om den konklusion, de franske forskere kommer til i det nye studie: at S. tchadensis gik på to ben på jorden.

»Jeg er uenig i deres første konklusion: de anatomiske træk og målinger af knogletykkelser og dimensioner er uklare og peger – for mig at se – i flere retninger,« siger han.

Han mener altså ikke, at det er til at se, om S. tchadensis normalt gik på to ben på jorden, gik på to ben i træerne eller bevægede sig på alle fire.

»Men jeg er helt enig i deres konklusion om underarmsknoglerne; det tyder på, at Sahelanthropus’ arme var tilpasset til at klatre i træerne - ligesom man ser det hos senere homininer (abemennesker, red.) som Ardipithecus og australopithecinerne,« siger Bent Lindow.

Videnskabelig kontrovers

Den videnskabelige kontrovers, Bent Lindow hentyder til, handler om, at der i den oprindelige videnskabelige beskrivelse af det noget knuste og deformerede kranie fra 2002 blev argumenteret for, at kraniets form viste, at S. tchadensis gik på to ben på jorden.

Men andre forskere var ikke enige og argumenterede for, at formen mere mindede om det hos chimpanser og endda gorillaer, der bevæger sig på alle fire på jorden.

»Diskussionen var desværre præget af, at palæontologen, der ledte forskningsgruppen, der fandt og beskrev fossilet, ikke tillod, at andre forskere fik adgang til kraniet og lavede uafhængige undersøgelser,« siger Bent Lindow.

Og i 2009 kom det så frem, at der blandt mange andre knogler også var fundet et fossilt lårbensskaft af en menneskeabe sammen med kraniet, som overraskende nok ikke var beskrevet sammen med kraniet, forklarer Bent Lindow.

»Lårbenet er ikke komplet, kun skaftet er bevaret. Enderne, hvor der er ledflader til knæ og hofte, mangler. Det er ærgerligt, for de vil normalt kunne give et klarere billede af, om lårbenet stammer fra en menneskeabe, der gik på to eller fire ben,« siger han.

Analyser af anatomi

Forskerne har undersøgt lårbens- og underarmsknoglerne på flere forskellige måder - blandt andet har de analyseret deres ydre og indre anatomi.

De fysiske træk blev sammenlignet med chimpanser, gorillaer, orangutanger, uddøde aber fra Miocæn-tiden, fortidige menneskeslægtninge og nutidige mennesker.

De har undersøgt de relative tykkelser af knoglevægge og den indre fordeling af knoglevæv, og så har de lavet 3D-modeller af knoglerne.

»Derefter har de sammenlignet deres resultater med en relativt stor prøve af nulevende og uddøde menneskeaber og menneskeslægtninge, hvis bevægelsesadfærd kendes i nutiden eller er velundersøgt hos de fortidige,« siger Bent Lindow.

Og det er sammenligningen med lårbenets struktur hos andre velundersøgte arter, der får forskerne til at konkludere, at S. tchadensis var tobenet på jorden - og sandsynligvis også i træer.

»De mener altså, at alle deres data forstærker forestillingen om en meget tidlig tobenet bevægelse i menneskehedens historie, selvom der på dette stadium også blev praktiseret andre bevægelsesformer,« siger Bent Lindow.

Sådan forestiller forskerne bag det nye studie sig, at Sahelanthropus gik på to ben på jorden og i træer. (Illustration: Sabine Riffaut, Guillaume Daver, Franck Guy / Palevoprim / CNRS – Université de Poitiers)

Flere forskere kan undersøge lårbenet

Selvom Bent Lindow ikke er enig i konklusionen - og ikke mener, der er viden nok til at konkludere, at S. tchadensis gik på to ben på jorden - synes han, at studiet er relevant.

»Vi har nu et detaljeret studie ud fra det, der er bevaret (lårbens- og underarmsknogler, red.), og som blev fundet sammen med kraniet, men som ikke blev beskrevet før,« siger Bent Lindow.

»Nu er det muligt, som forskerne skriver i artiklen, for andre forskere, der er interesserede i at undersøge 3D-data, forskerne har baseret deres analyser på, at efterprøve resultaterne.«