Aber skal også bruge læsebriller
bonobo abe

Når aberne groomer hinanden, kan det blive sværere at se, om man får alle lopperne med i takt med, at man bliver ældre og øjnene svigter. (Foto: Sciencemag)

Når aberne groomer hinanden, kan det blive sværere at se, om man får alle lopperne med i takt med, at man bliver ældre og øjnene svigter. (Foto: Sciencemag)

Kilde: 
08 november 2016

De fleste oplever, at synet bliver dårligere med alderen, og at man på et tidspunkt må anskaffe sig et par læsebriller for at kunne tyde skriften i morgenavisen.

Det er imidlertid ikke kun mennesker, der kan drage nytte af et par læsebriller. Ny forskning viser, at bonobo-aben – også kendt som dværgchimpansen – også kunne bruge hjælp til øjnene, skriver Sciencemag.

Forskerne bag studiet havde lagt mærke til, at ældre bonoboer ofte sidder en armslængde fra hinanden, når de groomer andre aber, ligesom ældre mennesker må holde en bog længere væk fra ansigtet for bedre at læse, hvad der står.

LÆS OGSÅ: Bavianer har skjult dagsorden, når de piller pels

Derfor tog forskerne billeder af 14 forskellige bonoboer i forskellige aldre, mens de plejede hinandens pels. Samtidig målte forskerne, hvor langt der var mellem abernes hænder og ansigt. Det viste sig, at ’grooming distancen’ steg eksponentielt med abernes alder.

Forskerne mener, at dette kan være et tegn på, at dårligere syn hos mennesker ikke skyldes, at vi ser for meget på skærme og små skrifttyper. I stedet kan det være et naturligt træk, som går tilbage til de forfædre, vi har tilfælles med aberne.

Studiet er udgivet i Current Biology.

LÆS OGSÅ: Aber forvirrer forskerne med menneskelignende 'værktøj'

LÆS OGSÅ: Hvor langt kan det menneskelige øje se?

sbl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.