Aber mæsker sig i smittefarlige flagermus
Optagelser fra Afrika viser for første gang, at aber spiser fra ebolavirussens direkte smittebærer, flagermusen. I videoen kan du se fænomenet, som åbner op for en helt ny teori om, hvordan epidemien blev spredt.

I videoen kan du se, hvordan marekatten mæsker sig i bakteriebefængte flagermus. Det er første gang nogensinde, at denne mærkelige madvane er dokumenteret på video. (Video: Daily Mirror)

I videoen kan du se, hvordan marekatten mæsker sig i bakteriebefængte flagermus. Det er første gang nogensinde, at denne mærkelige madvane er dokumenteret på video. (Video: Daily Mirror)

Det kan godt være, vi er tæt beslægtet med aberne, men det betyder bestemt ikke, at vi har samme smag. 

For første gang nogensinde kan det dokumenteres på videooptagelser fra Kenya og Tanzania, at aber af arten marekatte er vilde med flagermus.

Så vilde, at de gladeligt guffer dem i sig.

»Vores undersøgelse viser, at flagermus er et oplagt bytte for marekatte. Ikke kun i Gombe, men også i Kakamega Forest i Kenya. Den adfærd, som vi observerede, og abernes gentagende fangst af dette bytte, viser, at flagermus er et foretrukket element i deres madrepertoire,« siger Kate Detwiler til ibtimes.co.uk. Hun er medforfatter til det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecohealth.

Mystiske madvaner ændrer teori om ebola

Abernes mystiske madvaner sår tvivl om, hvordan den dødelige virus ebola, der har hærget store dele af Vestafrika, i første instans blev spredt.

Indtil nu har Kate Detwiler, og resten af forskerholdet fra Florida Atlantic University and Columbia University i New York, antaget, at virussen smittede aberne, fordi de spiste nedfalden frugt, som var inficeret med spyt fra virusramte flagermus.

Læs også: Ebola: Flagermus er under kraftig anklage

Frugt og blade er nemlig abernes foretrukne føde, men det er altså også set, at de spiser både slanger, fugle og mus, hvis muligheden byder sig.

Med den nye opdagelse står det dog klart, at sulten også bliver stillet af flagermus. 

Det betyder, at ebolavirussen med stor sandsynlighed er blevet overført til aberne fra den direkte smittekilde.

Aber åd flagermus tæt på mennesker

Alle observationer har fundet sted tæt på menneskebefolkede områder, og det lukker op for muligheden for, at abernes aparte madvaner er forårsaget af menneskeskabte ændringer i miljøet.

»Mens konsekvenserne af miljømæssige ændringer hos flagermus er ukendte og kræver yderligere undersøgelse, tyder vores observationer på, at marekattes valg af flagermus som bytte kan være bestemt af levestedet og muligvis påvirket af menneskeskabte ændringer i miljøet,« siger hovedforfatter til studiet Elizabeth Tapanes til ibtimes.co.uk.

Læs også: Hjerteskærende: Abe beskytter sin døende kæreste

Forskerne fortæller i øvrigt, at det tog aberne mellem 10 minutter og en time at fortærre en flagermus, og i ét tilfælde nøjedes en abe ikke bare med at spise det bakteriebefængte kød. Den tog både knogler og kranie med oven i købet.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk