Årets største meteorsværm i august
Augusts nattehimmel byder på mange spændende astronomiske begivenheder. Det er i denne måned, at de lyse nætter ender, og så er muligheden stor for at se stjerneskud under Perseiderne.
Perseiderne august

I august er der rig mulighed for at se stjerneskud under årets største meteorsværm, Perseiderne. (Foto: David Kingham, The National Maritime Museum Royal Observatory Greenwich’s Astronomy Photographer of the Year 2013)

I august er der rig mulighed for at se stjerneskud under årets største meteorsværm, Perseiderne. (Foto: David Kingham, The National Maritime Museum Royal Observatory Greenwich’s Astronomy Photographer of the Year 2013)

I Danmark slutter de lyse nætter omkring den 7. august. Den præcise dato afhænger af, hvor i Danmark, du bor. Jo længere nord på, du befinder dig, jo længere vil de lyse nætter vare.

Enden på de lyse nætter betyder også, at vi endelig får lidt mere nattemørke at observere nattehimlen i.

Sommertrekanten

Enden på de lyse nætter giver os mulighed for at nyde nogle af sommerens stjernebilleder.

Sommertrekanten er en af de mest fremtrædende stjernegrupper på sommerhimlen.

Sommertrekanten dannes af stjernerne Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen. Den ses mod øst i aftentimerne og er på himlen hele natten i sommermånederne.

To meteorsværme

Perseiderne er året største meteorsværm. I år er det beregnet, at Perseiderne kan blive mere talrige end normalt. Antal meteorer og tidspunkt for det eventuelt større maksimum er imidlertid usikker. Det lønner sig derfor at holde øje med himlen både natten mellem den 11. og 12. august og natten mellem den 12. og 13. august.

Det er resterne af kometen Swift-Tuttle,  vi ser som lysende spor på himlen, når resterne møder Jordens atmosfære og brænder op. Perseiderne er kendt for at have mange store meteorer og ildkugler. Meteorerne vil radiere eller udspringe fra stjernebilledet Perseus, men vil kunne ses på hele himlen.

Først i august kan du også være heldig at få et glimt af en anden meteorsværm, Delta-Aquariderne. Den havde maksimum d. 27. juli, men er aktiv helt til d. 29. august. Delta-Aquariderne er svagere og udspringer fra stjernebillede Vandmanden. 

Når du er ude at kigge på meteorsværme, er det en god idé at forberede dig godt. Tag et tæppe med som underlag og eventuelt puder, for meget af tiden går med at kigge opad. Selvom nætterne er varme, så medbring ekstra tøj eller tæpper, for varmen forsvinder hurtigt, når der er stjerneklart.

Planeter på himlen

I princippet er der fem planeter synlige på himlen i august, men Venus og Merkur står så lavt på himlen og så tæt på Solen, at de praktisk talt er umulige at se. Mulighederne for at se alle fem synlige planeter er bedre på den sydlige halvkugle.

Jupiter står også meget lavt på himlen, men er forholdsvis klar, så den burde være til at få øje på mod vest lige efter solnedgang. Mulighederne for at se Jupiter er bedst først på måneden, da den vil stå tættere og tættere på Solen, som måneden skrider frem.

Heldigere endnu kan man være med Mars og Saturn, der står tæt sammen mod syd efter solnedgang.  De står også lavt på himlen, men noget højere end Jupiter. Saturn er øverst og Mars ses lidt under. De står i stjernebilledet Skorpionen.

Bliv klogere

Hvis du vil vide mere om, hvordan du bedst observere planeter og meteorsværme kan du tilmelde dig en af vores stjerneaftener, hvor vi gennemgår den aktuelle nattehimmel.

Læs mere om de forskellige arrangementer her.

Redigeret af Pernille Mette Damsgaard og Karsten Bomholt.

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Corona-tal

    Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

    Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

    Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

    Ny video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


    Ugens videnskabsbillede

    Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

    Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

    Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

    Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

    Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

    Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

    Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

    Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

    Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

    Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

    Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

    Med venlig hilsen

    Videnskab.dk