I Danmark slutter de lyse nætter omkring den 7. august. Den præcise dato afhænger af, hvor i Danmark, du bor. Jo længere nord på, du befinder dig, jo længere vil de lyse nætter vare.
Enden på de lyse nætter betyder også, at vi endelig får lidt mere nattemørke at observere nattehimlen i.
Sommertrekanten
Enden på de lyse nætter giver os mulighed for at nyde nogle af sommerens stjernebilleder.
Sommertrekanten er en af de mest fremtrædende stjernegrupper på sommerhimlen.
Sommertrekanten dannes af stjernerne Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen. Den ses mod øst i aftentimerne og er på himlen hele natten i sommermånederne.
To meteorsværme
Perseiderne er året største meteorsværm. I år er det beregnet, at Perseiderne kan blive mere talrige end normalt. Antal meteorer og tidspunkt for det eventuelt større maksimum er imidlertid usikker. Det lønner sig derfor at holde øje med himlen både natten mellem den 11. og 12. august og natten mellem den 12. og 13. august.
Det er resterne af kometen Swift-Tuttle, vi ser som lysende spor på himlen, når resterne møder Jordens atmosfære og brænder op. Perseiderne er kendt for at have mange store meteorer og ildkugler. Meteorerne vil radiere eller udspringe fra stjernebilledet Perseus, men vil kunne ses på hele himlen.
Først i august kan du også være heldig at få et glimt af en anden meteorsværm, Delta-Aquariderne. Den havde maksimum d. 27. juli, men er aktiv helt til d. 29. august. Delta-Aquariderne er svagere og udspringer fra stjernebillede Vandmanden.
Når du er ude at kigge på meteorsværme, er det en god idé at forberede dig godt. Tag et tæppe med som underlag og eventuelt puder, for meget af tiden går med at kigge opad. Selvom nætterne er varme, så medbring ekstra tøj eller tæpper, for varmen forsvinder hurtigt, når der er stjerneklart.
Planeter på himlen
I princippet er der fem planeter synlige på himlen i august, men Venus og Merkur står så lavt på himlen og så tæt på Solen, at de praktisk talt er umulige at se. Mulighederne for at se alle fem synlige planeter er bedre på den sydlige halvkugle.
Jupiter står også meget lavt på himlen, men er forholdsvis klar, så den burde være til at få øje på mod vest lige efter solnedgang. Mulighederne for at se Jupiter er bedst først på måneden, da den vil stå tættere og tættere på Solen, som måneden skrider frem.
Heldigere endnu kan man være med Mars og Saturn, der står tæt sammen mod syd efter solnedgang. De står også lavt på himlen, men noget højere end Jupiter. Saturn er øverst og Mars ses lidt under. De står i stjernebilledet Skorpionen.
Bliv klogere
Hvis du vil vide mere om, hvordan du bedst observere planeter og meteorsværme kan du tilmelde dig en af vores stjerneaftener, hvor vi gennemgår den aktuelle nattehimmel.
Læs mere om de forskellige arrangementer her.
Redigeret af Pernille Mette Damsgaard og Karsten Bomholt.
