Årets bedste naturfoto skal kåres: Se pletskuddene, der vækker både gru og glæde
En blodig løvemund, minedrift set fra rummet, fluorescerende spøgelsessvampe og en sød, flyvende hund er blandt finalisterne.
Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto

Det mørkerøde og dryppende blod fra en nedlagt gnu indikerer, at den unge, uerfarne hunløve ikke har lavet et rent drab. Gnuen er måske stadig i live. (Foto: Lara Jackson – ‘Raw Moment’. Natural History Museum)

 

Det mørkerøde og dryppende blod fra en nedlagt gnu indikerer, at den unge, uerfarne hunløve ikke har lavet et rent drab. Gnuen er måske stadig i live. (Foto: Lara Jackson – ‘Raw Moment’. Natural History Museum)

 

Den unge hunløve på fotoet ovenfor begyndte at æde gnuen, imens den var i gang med at nedlægge den.

Fotografen Lara Jackson var (heldigvis) på behørig afstand af hunløven, da hun med sit kamera fangede dette intense øjeblik.

Billedet er blandt finalisterne i fotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year, der i 57 år har været en årligt tilbagevendende begivenhed.

Fotoudstillingen fortæller dramatiske historier fra vores natur, og i år bliver vi også udfordret med fotografier fra den pressede planet, vi alle sammen skal kunne være på.

Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto

Fotoet hedder ‘Rovdrift’ og giver et skræmmende billede af, hvad overfiskeri er for en størrelse. (‘Rovdrift’ af Audun Rikardsen, Norge. Natural History Museum)

Marinbiologi Audun Rikardsen har skudt dette foto, hvor båden i baggrunden havde fanget så mange sild ind, af deres net sprang. Resultatet var denne flydende massegrav af døde og halvdøde sild.

Grådighed er en grim ting, og den eksisterer desværre i stor grad indenfor fiskeri, hvor overfiskeri i øjeblikket truer verdenshavenes økosystemer.

Man regner med, at en tredjedel af havenes fiskebestande presses så hårdt, at det ikke er bæredygtigt.

Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto

Jorden set oppefra er noget er det smukkeste. Desværre er virkeligheden bag dette mønster ikke så køn. Det er nemlig udsivning af tungmetaller efter omkring 50 års minedrift. (Foto: ‘Et giftigt mønster’ af Gheorghe Popa, Rumænien. Natural History Museum)

Den rumænske dronefotograf Gheorghe Popa har et formål med sin fotografier: at skabe opmærksomhed omkring naturkatastrofer i sit land.

Dette foto er taget ud fra Rosia Poieni-minen, som er en af de største depoter for kobber, malm og guld.

Grundvandet ud fra minen er siden 1970’erne blevet forgiftet, i en sådan grad at 400 familier bosat i området har været nødt til at flytte.

Rødræven (Vulpes vulpes) er på jagt efter lakseådsler langs vandet på en lille ø i Karluk Lake, Alaska. (Foto: ‘Ræv i storm’ af Jonny Armstrong, USA. Natural History Museum)

Hun er den ene ud af kun to ræve på øen. Fotografen havde fulgt hende i flere dage, hvor han så hende fouragere bær, slå ud efter fugle og legesygt nappe efter hælene på en ung brunbjørn.

Man kan kalde det stilhed før stormen. For måden, Jonny Armstrong har opfanget det særlige lys på, er ved, at han har ligget på maven, imens hans kollega har fanget rævens opmærksom med en let belysning.

Da ræven kiggede op, fik Jonny den særlige atmosfæriske glød over pelsen og mørke baggrund.

Heldigt - For få sekunder efter buldrede storm og regn hen over dem.

Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto

Nej, fotografen Juergen Freund er ikke taget ud i skoven for at spise spøgelsessvampe. (Foto: ‘Magiske svampe’ af Juergen Freund, Tyskland/Australien. Natural History Museum)                 

I 90 minutter lå Juergen Fruend i junglen sammen med igler og myg for at få skuddet af de fluorescerende spøgelsessvampe (Neonothopanus Gardneri) i kassen.

For at opnå effekten af det smukke, glødende lys har Juergen Freund taget otte fotografier, hvor hvert af de otte skud havde en eksponeringstid på fem minutter.

Herefter lagde han de otte skud sammen, hvilket har skabt denne grønne, glødende effekt, som spøgelsessvampen er kendetegnet ved.

Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto

Spiser de hinanden? Se teksten nedenfor, og find ud af, hvem der vandt. (Foto: ‘En gribende slutning’ af Wei Fu, Thailand. Natural History Museum)

En Tokay-Gekko (Gekko gecko) og en Paradissnog (Chrysopelea paradisi). Førstnævnte er paradissnogens yndlingsbytte.

Så det nyttede da heller ikke noget for den lille tokay-gekko, da den i et desperat, sidste hug forsøgte sig med et hårdt bid i panden og i munden af snogen.

Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto

En hvidhalet glente giver en anden hvidhalet glenteunge en mus. (Foto: ‘Værsgo’ af Jack Zhi, USA. Natural History Museum)

Der skal vilje og vedholdenhed til ud over det sædvanlige, hvis man, som Jack Zhi, skal fotografere to hvidhalede glenter (Elanus leucurus) servere mus for hinanden.

Tre år med observation af rovfuglen eskalerede i et drama, hvor Zhi måtte droppe kamerastativet og løbe hen til åstedet, og rette kameraet i retning af de samarbejdende glenter.

Det er en del af de unge, hvidhalede glenters udvikling at lære at tage imod bytte fra deres forældre.

De går typisk på jagt om natten, hvor de stille svæver i luften for så at dykke ned mod jorden, når de ser et småt byttedyr.

Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto dyr natur

 Frivilligt myggestik!? En fotograf må lide, hvis han eller hun skal have det anderledes fotografi med hjem. (foto: ‘Den mageløse myg’ af Gil Wizen, Israel/Canada. Natural History Museum) 

Det gælder om at holde sig i ro, hvis man skal fange både farver og symmetri i en sabethes-myg.

Det var heller ikke rart efterfølgende, erkender Gil Wizen, som med en multieksponering af i alt seks fotografier, gjorde det muligt at fremhæve detaljer og farver i myggen.

Sabethes-myggen måler ikke mere end fire millimeter og holder til i Central- og Sydamerika. Man kan kun blive stukket af hunner, da de skal bruge blod til at udvikle deres æg.

Wildlife Photographer of the Year 2021 stem konkurrence foto dyr natur

Den lille flagermus hedder en flyvende hund. (Pteropodidae) Og selvom det ikke er en hund, som vi normalt tænker det, så er den da fuldstændig nuttet. (Foto: ‘En hjælpende hånd’ af Douglas Gimesy, Australien. Natural History Museum)

Den lille flyvende hund er formentlig blevet tabt af sin mor. Australske gråhovedede flyvende hunde bærer nemlig sine unger de første tre uger af deres liv.

Ungen har derfor været heldig at blive fundet, da den kun var cirka tre uger gammel. Black Rock Animal Shelter, et dyrehospital i Melbourne, Australien, tog den til sig, og med intensiv behandling, døgnet rundt begyndte den lille dag for dag at komme til hægterne.

På fotoet ligger den sammen med en dyrepasser, der er tilknyttet Black Rock Animal Shelter.

15. oktober åbner hele udstillingen på Natural History Museum i London. Men konkurrencen rejser verden rundt, og i Danmark bliver den vist på Statens Naturhistoriske Museum fra 19. november.

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker