9-årige Valdemar: Hvad består Jordens ældste mineral af?
Jordens ældste mineral hedder formentlig zirkon og er flere milliarder år gammelt, men hvilke grundstoffer består det egentlig af?

9-årige Valdemar interesserer sig for geologi. Han ved, at Jordens formentlig ældste mineral er zirkon, men han vil gerne vide mere om det. (Video: Videnskabsklubben)

9-årige Valdemar interesserer sig for geologi. Han ved, at Jordens formentlig ældste mineral er zirkon, men han vil gerne vide mere om det. (Video: Videnskabsklubben)

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hvad er Jordens ældste mineral? Et umiddelbart bud hos de fleste er nok diamant, men det er formentlig ikke helt korrekt. 

Som 9-årige Valdemar også er klar over, mener forskere faktisk, at Jordens ældste mineral er et langt mere sjældent og komplekst mineral, der hedder zirkon. Valdemar, der i sin fritid går til videnskab i Videnskabsklubben, er dog interesseret i at vide, hvad det her mineral består af. 

Vi vil gerne hjælpe Valdemar, så vi har taget fat i Minik Thorleif Rosing, der er professor i geologi på Københavns Universitet. Han har nemlig stor ekspertise i mineraler, og hvor gamle de er.

Et meget robust mineral

»På Jorden er det ældste mineral formentlig zirkon, som man blandt andet har fundet i australske bjerge. De er omtrent 4,3 til 4,4 milliarder år gamle,« siger Minik Thorleif Rosing. 

Hvor findes zirkonkrystaller henne?

 

Der findes enormt meget zirkonium i Jordens skorpe helt generelt set, men lommer med koncentreret zirkonium er mere sjældne. Det er dog muligt at finde zirkonmineraler mange steder i verden.

Man kan blandt andet finde zirkonmineraler i sandet på strande i Australien, Indien, Brasilien og Florida (USA).

I Sydøstasien, Sri Lanka og New Zealand, men også i Australien, kan man finde mineralerne i vandløb eller udtørrede vandløb, mens zirkonmineraler kan blive fundet i store sten i Norge og Canada.

Kilde: Encyclopedia Britannica

De ældste mineraler på Jorden blev fundet, da forskere stødte på zirkonkrystaller i området Jack Hills i Australien. I studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience i 2014, konkluderede man altså, at man havde fundet en 4,4 milliarder år gammel zirkonkrystal.

Zirkon er et utroligt robust mineral, og det er netop en af årsagerne til, at det næsten er lige så gammelt som Jorden, der opstod for cirka 4,54 milliarder år siden.

»Det er ekstremt hårdt og kemisk robust og har derfor kunnet overleve næsten alle geologiske processer, det har været udsat for,« siger Minik Thorleif Rosing.

Zirkon kan modstå ekstremt højt tryk og utroligt høje temperaturer, og det står endda også enormt stærkt over for syre. Så selvom der har været nogle meget ekstreme forhold på Jorden i de seneste fire milliarder år, har zirkonmineralet ikke mærket meget til det.

Netop fundet af zirkonkrystallerne i bjergene i Jack Hills i det vestlige Australien var med til at ændre forskernes verdenssyn. Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.

zirkon blå

I studiet fra 2014 præsenterede de også et billede af de meget gamle zirkonmineraler. Den kun 400 mikrometer lange krystal er i virkeligheden rødlig, men fordi billedet er taget med en særlig teknologi, bliver den blå. (Foto: John Valley/University of Wisconsin)

En god konkurrent

Hvis man var en af dem, der troede, at diamanten er Jordens ældste mineral, er man dog ikke helt gal på den. Diamant er trods alt det hårdeste naturligt forekommende stof, der findes, men den ældste diamant er ‘kun’ fire milliarder år gammel.

»Forskellen på de to mineraler er meget konkret. Diamant er et kulstof og består altså kun af carbon. Zirkon består derimod af tre grundstoffer: zirkonium, silicium og oxygen,« siger Minik Thorleif Rosing.

Zirkons sammensætning gør, at man kan datere krystallerne bedre - altså finde ud af, hvor gamle de rent faktisk er.

zirkon rød på sand

Et mørkerødt zirkonmineral siddende på et sandfarvet kalkmineral kaldet calcit fundet i det nordlige Pakistan. (Foto: Rob Lavinsky, iRocks.com – CC-BY-SA-3.0)

Radiometrisk datering

 

Er en metode til bestemmelse af alder på mineraler, bjergarter og faktisk også arkæologiske fund. 

Det handler om at måle isotoperne i for eksempel et mineral. Radioaktive isotoper henfalder nemlig til andre isotoper. I zirkonium vil uran blive til bly, så hvis der ikke findes bly i zirkonkrystaller, er det en meget ung krystal.

Hvis der omvendt er bly i zirkonkrystaller, vil man kunne datere krystallens alder med relativt stor præcision, fordi man ved præcist, hvor hurtigt uran bliver til bly.

Kilde: Den Store Danske

»Zirkonium er nemt at datere, fordi det indeholder uran, som bliver til bly over tid. Ved at undersøge blyisotoperne kan man altså se, hvornår krystallen er blevet dannet,« siger Minik Thorleif Rosing.

Det er en metode, der kaldes ‘radiometrisk datering’. Og det er netop det, der har gjort forskerne i stand til at give et så præcist bud på, hvor gamle zirkonkrystallerne i de australske bjerge er. 

Diamant består, som sagt, derimod kun af carbon, så det er mere besværligt at datere diamantkrystaller. Forskere mener dog stadig, at man med sikkerhed kan sige, at zirkon er ældre.

zirkon

»Zirkonkrystaller er nogle meget små, smukke sten formet som firkantede prismer med små pyramider i enderne og er sommetider i brunlige eller rosa farver, men oftest farveløse. De fleste zirkonkrystaller er kun omtrent en tiendedel af en millimeter lange, så de er meget små,« siger Minik Thorleif Rosing. (Foto: Shutterstock)

Materiale til rumskibe

Der findes gennemsnitligt kun omkring 0,01 promille af grundstoffet zirkonium i bjerge, og det er en af årsagerne til, at zirkonkrystaller er så små. Det er altså et særdeles sjældent mineral.

Men fordi det er så stærkt og robust, er det værdifuldt i visse brancher.

»Man bruger zirkoniummetal til raketter og jetmotorer. Zirkon har et utroligt højt smeltepunkt, og det reagerer ikke særlig nemt med andre ting, så det bliver ofte brugt til at lave højteknologisk materiale,« siger Minik Thorleif Rosing.

Vi håber, at Valdemar har fået et tilfredsstillende indblik i det tudsegamle mineral zirkon. Vi kvitterer i hvert fald med en Videnskab.dk-T-shirt for det gode spørgsmål.

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.

I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig, på klubbens hjemmeside.

Foto: Lars Svankjær

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk