Mystisk skabning gravede tunneller i sandet, dengang alt liv var primitivt
Tunnelerne tyder på, at amøbelignende liv kunne bevæge sig 1,5 milliarder år tidligere, end vi har troet.

3D-konstruktion af gennemsigtige gange gravet for 2,1 milliarder år siden skabt gennem røntgenskanning. (Illustration: Albani et al., 2019)

3D-konstruktion af gennemsigtige gange gravet for 2,1 milliarder år siden skabt gennem røntgenskanning. (Illustration: Albani et al., 2019)

Tilbage i 2007 opdagede en forskergruppe nogle mærkelige mønstre i en samling særligt velbevarede klipper i Gabon i Vestafrika.

Mønstrene lignede, at noget levende var kravlet igennem jordafleringerne. Men deres dateringer afslørede, at mønstrene var lavet for 2,1 milliarder år siden. En tid, hvor livet menes at have bestået af ubevægeligt liv.

Indtil nu har den generelle opfattelse været, at livet først lærte at bevæge sig for omkring 550 millioner år siden, da dyrene opstod.

Nu konkluderer forskergruppen bag et helt nyt studie, at der er tale om liv, og at vi derfor kan rykke datoen, for hvornår livet kunne bevæge sig, tilbage med hele 1,5 milliarder år.

»Helt ærligt kunne vi allerede i 2007 se, at det måtte være noget levende, der havde lavet strukturerne. Men det krævede rigtig gode beviser at påstå noget så vildt, og dem har vi nu,« siger Abderrazak El Albani, der er hovedforfatter på studiet og professor i geologi ved l’Université de Poitiers i Paris, til Videnskab.dk.

Studiet, der også har dansk deltagelse fra Nordcee (Nordic Center for Earth Evolution) ved Syddansk Universitet, er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Forskergruppen har også tidligere beskrevet fossiler fra fundet i Nature i 2010

Klumper af liv gravede sig gennem mudderet

Det internationale forskerhold har lavet 3D-modeller af de aflange gange i de gamle mudderlag ved hjælp af en metode, der kaldes røntgen-mikrotomografi.

Modellerne afslører, at organismen eller organismerne, der har gravet sig gennem sandet, er cirka 17 centimeter lange og 6 millimeter brede, og de har formodentlig levet på lavt vand nær klipperne.

Det er altså nogle forholdsvist store organismer for deres tid, som har gravet sig frem for at finde føde. 

»Vi foreslår, at det kan have været grupper af amøbe-lignende organismer, der har samlet sig i klumper for at kunne bevæge sig og finde føde. Men den eller de har været nødt til at være rimelig sofistikerede for at kunne skubbe sig gennem sandet,« siger Abderrazak El Albani.

Gennem en metode kaldet røntgen-mikrotomografi har forskerne lavet 3D-modeller af gangene, som de tidlige organismer har lavet i jordarterne. (f) og (g): størrelsen af gangene set udefra. (h): gange på langs af hinanden. Kassen i h viser, hvor tværsnitsbilledet (i) er taget fra. (Illustrationer: Albani et al., 2019)

Dansk forsker: Flot og grundigt studie

Minik Rosing, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og selv forsker i jordens tidligste liv, er imponeret over det nye studie.

»Holdet består af et bredt ekspertfelt, og det er meget overbevisende dokumentation. Jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at det er liv, der har lavet sporene,« siger han.

Sporene i de afrikanske klipper ligner mest af alt noget, der stammer fra sneglelignende væsner. Men det er nok alligevel for godt til at være sandt, mener Minik Rosing.

»Som forskerne selv siger, behøver det ikke nødvendigvis at være ét dyr, der har lavet dem. Jeg er enig med forskerne i, at det godt kan have været flere enkelte organismer, der har samlet sig i en klump,« siger han.

LÆS OGSÅ: Mikrober har overlevet i 1,5 millioner år under 400 meter is

Bevægelse kan have udviklet sig flere gange

Da de mystiske gange blev gravet for 2,1 milliarder år siden, var Jorden i den såkaldte palæoproterozoriske periode. Den forløb fra for 2,5 milliarder år siden og helt frem til for 1,6 milliarder år siden.

Det er en tid, hvor der ikke fandtes planter, så landjorden lå øde hen, bortset fra nogle enkelte organismer på fugtige steder. Men i havet var der liv.

I starten af perioden steg mængden af ilt i Jordens atmosfære drastisk, og det har ifølge forskerne i det nye studie sat gang i udviklingen af liv. Formentlig på grund af cyanobakterier, der gennem fotosyntese bruger Solens lys til at producere ilt.

»Ilten har skabt betingelser for, at livet kunne udvikle sig. Enten har denne organisme udviklet sig i en periode med meget ilt, hvorefter den er uddød, og så er bevægelse opstået igen senere hen, eller også er den et evolutionært forstadie til det liv, der opstår senere,« siger Abderrazak El Albani.

Minik Rosing er enig.

»Der er mere og mere, der tyder på, at fluktuationer af ilt og næringstilførsel til havet har givet nogle ryk i livets udvikling,« siger han.

Det er altså ikke sikkert, at organismen som har lavet sporene i klipperne i Gabon har sat sig spor i vores egen udviklingshistorie, da den muligvis kan have uddøet i en periode med mindre ilt.

De 2,1 milliarder år gamle organismer kan ifølge forskerne bag det nye studie minde om det nulevende svampedyr kaldet Troldsmør. (Foto: Norbert Nagel / Wikimedia Commons).

Organismer minder muligvis om Troldsmør

Hvis du nu sidder og har svært ved at forestille dig, hvordan de her organismer har set ud, så kan vi trøste med, at forskerne heller ikke ved det præcist.

Men de sammenligner dem faktisk med en gruppe nulevende organismer, der kan leve som enkeltceller, men også klumpe sig sammen i perioder med mangel på føde.

»De har været nødt til at være samlet for at kunne bevæge sig, som de har gjort. Det kræver en form for samarbejde at bevæge sig både horisontalt og vertikalt, som de har gjort i jagten på føde,« siger Abderrazak El Albani.

Et eksempel på en organisme, der i dag lever på denne måde i perioder er svampedyret, der på dansk hedder Troldsmør. På engelsk har den et par endnu mere flatterende navne: Scrambled Eggs Slime (rørægsslim red.) og Dog’s Vomit (hundeopkast red).

Navnene skyldes formentlig den gule, nubrede overflade på svampedyret.

Amøberne i Troldsmør samler sig i klumper af op til 20 centimeter i diameter, og de bevæger sig rundt og spiser de bakterier, de finder, gennem bunden af deres overflade.

Når de er samlet, har de kun én membran rundt om sig, men hver enkelt amøbe har sin egen cellekerne.

Troldsmør lever på nedbrudt træ og findes i Danmark såvel som i resten af verden.

LÆS OGSÅ: Store opdagelser: Livets oprindelse

LÆS OGSÅ: Dansk chokfund: Stort hul i teori om livets udvikling

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.