2016 slår varmerekord: Se, hvor temperaturen var mest unormal
For tredje år i træk slår jordkloden en kedelig rekord. 2016 er nu officielt det varmeste år, siden man begyndte at lave temperaturmålinger i 1880’erne.
Varmerekord 2016 global opvarmning klima

Kortet viser, hvor på kloden temperaturen var mest 'unormal' i 2016. Kortet viser ikke absolutte temperaturer, men hvor meget højere eller lavere hvert område på Jorden var i 2016 i forhold til  gennemsnitstemperaturen i perioden fra 1951 til 1980. (Grafik: NASAs Earth Observatory)

Kortet viser, hvor på kloden temperaturen var mest 'unormal' i 2016. Kortet viser ikke absolutte temperaturer, men hvor meget højere eller lavere hvert område på Jorden var i 2016 i forhold til  gennemsnitstemperaturen i perioden fra 1951 til 1980. (Grafik: NASAs Earth Observatory)

På nytårsaften ved indgangen til 2016 lavede professor Eigil Kaas et væddemål om, hvorvidt jordkloden ville slå varmerekord igen i 2016.

Den erfarne klimaforsker troede ikke, at det kunne ske for tredje år i træk. Men han tog fejl.

»Vi havde allerede slået en pæn varmerekord i 2015. Jeg ville ikke have troet, at det blev så meget varmere end normalt i år 2016. Men det blev det,« fortæller Eigil Kaas, som er professor i Klima- og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Varmerekorden for 2016 er netop blevet udråbt officielt på en pressekonference afholdt af det amerikanske rumforskningsagentur NASA og amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).

NASA: Vi er løbet tør for ord

Uafhængige analyser fra både NASA, NOAA, Europæiske Copernicus og meteorologiske institutter i Storbritannien og Japan viser alle, at 2016 blev det varmeste år, siden man begyndte at lave målinger i slutningen af 1800-tallet.

»For to år siden skrev vi: ’Året 2014 var Jordens varmeste i 134 års optegnelser.’ Sidste år skrev vi: ’2015 var det varmeste år der nogensinde er registreret på Jorden, og det var ikke engang tæt på.' I år er vi løbet tør for måder at sige det på,« skriver NASAs Earth Observatory i en pressemeddelelse.

Ser man på grafikken ovenfor, som er lavet af NASAs Earth Observatory, kan man få overblik over, hvor i verden jordkloden oplevede de største temperaturstigninger i 2016. Det er vigtigt at forstå, at kortet ikke viser absolutte temperaturer; i stedet viser kortet, hvor meget højere eller lavere hvert område på Jorden var i 2016 i forhold til normalt – hvor normalt er defineret som gennemsnitstemperaturen i perioden fra 1951 til 1980.

Nogle områder var koldere end normalt

Det er tydeligt, at især Arktis er malet glødende rødt og har været udsat for de største temperaturstigninger, men der er også områder på jordkloden, som er blå – det vil sige her har 2016 faktisk været koldere end normalt.

Især syd for Grønland kan man se en stor blå kuldeplet på jordkloden. Det kan måske være overraskende for nogle, at der var kolde områder i et rekordvarmt år, men ikke for klimaforskere.

»Det er faktisk helt efter bogen. Det er det samme, som det man forudsiger i klimamodellerne, så det er der ikke noget mærkeligt i,« siger Professor Eigil Kaas.

Du kan læse mere om, hvorfor der lige netop opstår en kuldeplet dette sted på jordkloden i denne artikel på Videnskab.dk.

Hvorfor stiger temperaturen især i Arktis?

Arktis og Grønland har derimod været ekstra varme i 2016. Professor Eigil Kaas forklarer, der er flere årsager til, at det især er Arktis, som oplever temperaturstigningen.

»Overordnet set er det, fordi man har is og sne i Arktis. Og når man så fjerner isen, fordi den smelter, så vil overfladen blive mørkere. Det betyder, at der pludselig vil blive optaget mere sollys på jordoverfladen, fordi sollyset ikke bliver reflekteret af isen. Så der er tale om en selvforstærkende mekanisme, hvor varmen betyder, at isen smelter, og når det sker, får den mørkere overflade temperaturen til at stige endnu mere,« forklarer Eigil Kaas.

Han tilføjer, at atmosfærens generelle dynamik også bidrager til, at Arktis reagerer mere og får højere temperaturstigninger end andre steder.

Rekordvarmt 2016

Den globale gennemsnitstemperatur i 2016 var den varmeste, forskerne har set, siden man begyndte at registrere temperaturer i 1880.

De globale gennemsnitstemperaturer i 2016 var ifølge NASA 0,99 grader varmere end middeltemperaturen i midten af det 20. århundrede. 

NASAs analyser bygger på data fra 6,300 meteorologiske stationer rundt omkring på kloden.

Der kan være usikkerheder i tolkningen af målingerne og i sammenligningen fra år til år. Men selv når der tages højde for usikkerhederne, er NASA 95 procent sikre på, at 2016 var det hidtil varmest år, der er registreret.

Gennemsnitstemperaturen på overfladen af Jorden er ifølge NASA steget med 1,1 grad siden slutningen af 1800-tallet.

Kilde: NASAs Earth Observatory

Mindre afsmeltning af is i Antarktis

Mens den globale opvarmning har ført til en større afsmeltning af isen omkring Grønland - også i 2016 - har der langt fra været lige så stor afsmeltning af isen i Antarktis i de senere år. Ifølge Eigil Kaas skal en del af forklaringen på forskellen findes i vindene i Antarktis.

»Det er sådan, at i Antarktis er isen ikke nær så følsom over for temperaturstigninger som i Arktis. I Antarktis er det især vindforholdene, som styrer isen. De vinde, der trækker i isen, blæser især fra vest mod øst. Så hvis der er meget kraftige vinde, vil isen blive trukket mod øst. Isen bliver altså sat i bevægelse, og på grund af Jordens rotation vil isen drive mod nord.«

»Det betyder, at et større område af Antarktis vil blive dækket af is. Så grundlæggende er det sådan, at hvis det blæser meget, vil større områder af Antarktis blive dækket af is,« forklarer Eigil Kaas.

Derfor slog 2016 rekord

Men lad os vende tilbage til Eigil Kaas væddemål. For hvorfor kunne den erfarne klimaforsker ikke forudse, at 2016 igen ville slå klimarekord? Hvad var det, som var skyld i, at 2016 blev så varm?

»Det er blandt andet, fordi der altid sker en stor udveksling af energi mellem atmosfæren og oceanerne. I nogle perioder ophobes der mere energi i oceanerne, og i nogle perioder mindre. Sådan har det altid været. Når vi er i perioder, hvor oceanernes ophobede energi eksponeres til atmosfæren, vil temperaturerne stige ekstra meget i de år. Sådan en periode var vi i i 2016,« forklarer Eigil Kaas og tilføjer:

»Der kan sagtens komme andre perioder fremover, hvor oceanerne i stedet ophober energi i dybet. Det vil give en relativt koldere periode, og på den måde kan det faktisk skjule den globale opvarmning, fordi energien ophobes i havet.«

Mindre havis i Arktis gav ekstra temperaturstigning

Ved indgangen til 2016 stod vi midt i en El Niño-periode - en periode med ualmindelig opvarmning af vandet langs den sydamerikanske vestkyst, hvilket påvirker klimaet på hele kloden.

Dermed var det forventet, at 2016 ville blive varmt. Men ifølge Eigil Kaas var der en uventet faktor i 2016, som gjorde året ekstra varmt.

»Den store overskrift for 2016 var, at der var så varmt i Arktis, at meget store mængder is forsvandt i sidste halvdel af året. Det bidrog også til at gøre 2016 ekstra varmt, fordi isen i mindre grad end normalt isolerede atmosfæren fra havet. Så både El-Nino og forholdene i Arktis har bidraget til, at året blev så enormt varmt globalt set,« siger Eigil Kaas.

Men hvad gætter Eigil Kaas så på her i begyndelsen af 2017? Kommer vi til at slå ny varmerekord igen i år?

»Nej det bliver ikke rekord. Og her tør jeg godt vædde noget stort,« lyder det klare svar fra Eigil Kaas.

Ingen tegn på varmerekord i 2017

Eigil Kaas forklarer, at spådommen hænger sammen med, at vi i år ikke længere er i en periode med vejrfænomenet El Niño, som generelt plejer at medføre en opvarmning af kloden.

Forskningsleder ved Danmarks Klimacenter, Jens Hesselbjerg Christensen, er enig.

»Der er ikke meget, der tyder på, at vi slår varmerekord i 2017. En medvirkende effekt til varmerekorden i 2016 var den meget stærke El Niño effekt i de første måneder af året frem til april. Det bidrog til opvarmningen i den første halvdel af året, men den effekt vil vi ikke se i år,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Perioder med El Niño plejer normalt at blive efterfulgt af perioder med vejrfænomenet La Niña, som normalt medfører en afkøling af temperaturerne på kloden.

»La Niña plejer at komme cirka et år til halvandet efter El Niño, og det plejer at give et kraftigt dyk i den globale temperatur. Men i øjeblikket ser vi ingen tegn på, at det vil ske. I stedet tyder alt på, at vi vil få globale temperaturer, som ligger i nærheden af temperaturerne i 2014 og 2015,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

År 2014 og 2015 var faktisk rekordvarme år, indtil 2016 kom på banen og slog dem. Til sammenligning var sidste gang kloden slog en kulderekord ifølge NASA i 1911.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker