»Jeg er meget overrasket. Jeg havde måske forestillet mig, at der ville være to nye arter imellem, men rent faktisk 16 nye arter og en ny slægt, det havde jeg ikke troet, vi ville finde.«

Sådan siger Jan Pedersen, der arbejder med de store insektsamlinger på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Sammen med en spansk forsker står han bag et nyt insektsvampestudie, der er publiceret i European Journal of Taxonomy.

De har fundet 166 arter, der aldrig før er blevet observeret i Danmark. 16 af dem er helt nyopdagede på verdensplan.

»Svampene er specielle på den måde, at de sidder på forskellige arter af insekter - også på tusindben og mider for eksempel. Langt de fleste af de arter, der findes, er på insekter - ofte på biller,« siger samlingsmedarbejder Jan Pedersen til Videnskab.dk.

Hans kollega Thomas Pape, lektor og insektforsker ved Københavns Universitet, deler begejstringen:

»Det er umådeligt spændende. Det viser meget tydeligt, at der er så meget ude i vores natur, som vi ikke kender til. Det gælder også den danske natur, som overordnet set er relativt velkendt, men alligevel kan vi gå ud og finde 166 arter, som vi ikke kendte fra landet i forvejen,« siger Thomas Pape.

»Så jeg er begejstret, fordi det er en gruppe af små bitte svampe, der lever på overfladen af insekter. En højst besynderlig måde at leve på,« tilføjer han.

Helt ny svampeslægt

Ud af de 16 nye arter, som hidtil har været ukendte for videnskaben, tilhører to en helt ny slægt.

Den nye slægt er opkaldt efter ‘Tanmaurk’, vikingernes ord for Danmark. Det er blevet latiniseret til Tanmaurkiella, fordi svampene er så små, forklarer Jan Pedersen.

Ordet ‘Tanmaurk’ kan ses på den store af de to Jellingesten.

»Det er fascinerende små organismer, vi stort set ikke ved noget som helst om,« siger Jan Pedersen.

Ifølge Thomas Pape er det et usædvanligt at finde så mange arter i ét hug.

»Det er ikke enestående at opdage arter i Danmark, der ikke har et navn. Det sker normalt 1-2 ad gangen, men denne gang er det 16 arter, der skal have nyt navn. Det kan jeg ikke huske, hvornår sidst er sket,« siger han.

Jan Pedersen og hans samarbejdspartner, Sergi Santamaria, har været grundige; hver af de 166 arter er dokumenteret i deres nye studie, som er fyldt af fotos som disse, der viser insekter med forskellige svampe på. (Foto: Johansen & Santamaria, 2021)

Blev kontaktet af spansk ph.d.

At de 166 nye arter er blevet opdaget, er faktisk lidt af et tilfælde, beretter Jan Pedersen. Igennem lang tid har han kigget og samlet på biller.

For 15 år siden blev han inspireret til at samle de biller med svampe på, han havde identificeret igennem årene, fordi der var en studerende, der gerne ville kigge på svampene.

»Så samlede jeg i stor stil og gemte til gode tider, hvis der var nogen, der en skønne dag ville kigge på mit materiale,« husker Jan Pedersen.

Og det var der pludselig. For fire år siden blev han kontaktet af Sergi Santamaria, ph.d. ved The Autonomous University of Barcelona i Spanien, der havde »fået nys« om hans materiale.

»Det ville han gerne kigge på, så det gjorde vi så. Mens han kiggede på svampene, identificerede jeg insekterne. Svampene er knyttet til bestemte insektarter, og det var rart at vide, hvilken insektart vi havde med at gøre. Det har taget omkring tre et halvt år at komme til bunds i materialet, der nu har mundet ud i det her store studie,« forklarer Jan Pedersen.

Det er vigtigt at have gode redskaber til at identificere svampene - først og fremmest et rigtig godt mikroskop - for de er bittesmå og ligner hinanden, fortæller Jan Pedersen.

»Da vi startede studiet for små 4 år siden, kendte vi 29 arter af de her svampe fra Danmark. Nu kender vi 195. Det er noget mere, end hvad vi startede med,« siger han.

Med det her studie får alle, der er interesserede i at studere de her spændende svampe, et enestående opslagsværk. Det kan føre til endnu mere viden om de ukendte organismer, mener Jan Pedersen.

»Hele værket bør står som et lysende eksempel på, hvad der kan produceres, når flere forskellige grene indenfor biologien slår sig sammen,« siger han.

Ressourcer fører til fund

Thomas Pape mener, det er »rigtig, rigtig, rigtig meget« at finde 166 nye arter på én gang, fordi Danmark er så lille et land.

»Men vi kender ikke det hele. Det vil sige, at 166 er meget i forhold til, hvad vi plejer at levere af ny information. Havde vi midlerne, kunne vi gøre det igen, men det koster penge,« siger Thomas Pape.

Det er Jens Henrik Petersen, mykolog og medarbejder ved Danmarks Svampeatlas, enig i. Det overrasker ham egentlig ikke, at der findes så mange nye arter i Danmark. De er derude, men der bliver bare ikke afsat ressourcer til at finde dem, påpeger han.

»Det er jo imponerende, men også forudsigeligt, når man går ind målrettet som i det her studie. Så er det helt forventeligt, at man finder nye arter i Danmark,« siger han til Videnskab.dk.

Danmarks Svampeatlas er et projekt, der begyndte i 2009 for at danne et overblik over, hvilke svampearter der findes i Danmark, og hvor de vokser.

»Vi arbejder mere med større svampe, men vi finder i gennemsnit 60-100 nye arter i Danmark hvert år. Når man målrettet ser på en gruppe af meget skjulte svampe og med ekspertviden fra insektsiden, så er det ikke underligt, man finder nye svampearter. Men det er spændende,« siger Jens Henrik Petersen.

»Vi har vidst, der var en masse. Der er enorm meget biodiversitet derude på svampefronten, men der er næsten ingen svampeeksperter,« tilføjer han.

Naturen er kompleks

Opdagelsen af de nye arter viser, ifølge Jan Pedersen, at man selv i Danmark kan finde nye arter for videnskaben. Man behøver altså ikke at tage til troperne.

Men derudover er det også godt at vide, hvilke organismer vi har i vores natur, og hvad de betyder for biodiversiteten.

»Set i et stort perspektiv er Danmark naturmæssigt ødelagt. Så at vi fandt så mange arter, det var meget overraskende for os begge to,« siger Jan Pedersen og tilføjer:

»Jeg har været heldig, at der var en verdensspecialist, der havde interesse for mit materiale.«

Thomas Pape mener, at det er en væsentligt pointe, at vi står med natur omkring os, som leverer den ene spændende historie efter den anden.

»Det viser, at den natur, vi tror, vi kender så godt, er langt mere kompleks, end vi går og tror. Vi skal passe på og være omhyggelige med, hvad vi gør i naturen, for vi ved ikke, hvad vi skubber til. Vi skubber voldsomt til den, og det bliver værre og værre, for eksempel med klimakrisen, men vi gør det, uden at vi kender alle effekterne af de skub, vi giver.«