Vil du se min ledeblok?
Hvis man vil lære sig selv at genkende en enkelt ledeblok, som man kan prale med på næste strandtur, så er kinnediabas en oplagt kandidat.

(Foto: Torben Gang Rasmussen)

(Foto: Torben Gang Rasmussen)

Lad os lige repetere det med ledeblokke.

De fleste sten ved stranden – med flint og kalk som væsentligste undtagelser – er kommet med isen fra Norge og Sverige.

Nogle få af dem er så karakteristiske, at man kan sige helt præcis, hvor i Skandinavien de kommer fra. Det er ledeblokkene.

Den nemmeste ledeblok er kinnediabas.

Den er mørk og med en nopret overflade, som svagt kan minde om blomkål. Jo mere slidt og nedbrudt en sten er, des tydeligere er fordybningerne.

Kinnediabas indeholder korn af det jernholdige mineral olivin. Fordybningerne opstår, fordi olivinen forvitrer og ruster væk.

Overfladestrukturen på en kinnediabas ligner ikke noget andet.

Så hvis man lige har fået den ind på søgeblikket, kan man henkastet bemærke, at den sten der jo kommer fra Sverige – nærmere bestemt et område lige syd for Vänern.

Det kunne være sommerens scoretrick.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.