Tranerne er kommet for at blive
For bare tre årtier siden var der kun tre-fire ynglende traner i Danmark. I dag tæller bestanden mere end 100. De seneste års milde og grønne vintre har fået tranerne til at droppe efterårstrækket.

Tranerne plejer at flyve i flok mod syden. Men de mildere vintre lader dem overvintre herhjemme (Foto: Kent Olsen).

Tranerne plejer at flyve i flok mod syden. Men de mildere vintre lader dem overvintre herhjemme (Foto: Kent Olsen).

Med vingefang på omkring 2 m går det ikke ubemærket hen, når en hel flok traner trækker hen over landskabet. Sidst i marts forlader de i tusindvis Frankrig og Tyskland med kurs mod det sydlige Sverige. Dansende og trompeterende gør tranerne ophold ved Hornborga-søen inden sidste etape mod ynglepladserne i Nord.

Milde vintrer får tranerne til at blive

De seneste milde, grønne vintre har dog fået en del traner til at droppe efterårstrækket. I stedet overvintrer de her i landet, hvor Vejlerne og Lille Vildmose hver især kan huse flokke på 15-30 traner. At flere og flere traner overvintrer i Danmark og i det nordvestlige Europa i øvrigt, hænger formodentlig sammen med, at bestanden er vokset markant de senere år.

Bestanden vokser

Tranen forsvandt som ynglefugl i Danmark midt i 1800-tallet. I 1950’erne blev der gjort et enkelt ynglefund i Vendsyssel, og selv om der i de følgende tre årtier kun ynglede tre-fire par i landet, havde de åbenbart bidt sig fast. For i dag tæller den danske ynglebestand mere end 100 tranepar.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.