Tidselbåndfluen snylter på ager-tidslen
Tidselbåndfluen findes på steder, hvor der vokser mange tidsler. Den lille flue lægger æg på ager-tidslen, hvilket forårsager et interessant fænomen.

Tidselbåndfluen er en lille sort flue med gult hoved og skuldre og et iøjnefaldende, mørkt vingemønster, der udgøres af fire sammenhængende tværbånd. (Foto: Lars Bøgh / Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

Tidselbåndfluen er en lille sort flue med gult hoved og skuldre og et iøjnefaldende, mørkt vingemønster, der udgøres af fire sammenhængende tværbånd. (Foto: Lars Bøgh / Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

På ager-tidsler finder man ofte nogle hårde, kuglerunde dannelser på stænglerne. De kaldes galler.

Om sommeren er gallerne grønne, men de visner sammen med resten af planten om efteråret.

De runde galler skyldes larverne af den lille, kønne tidselbåndflue, som er på vingerne i ugerne omkring sankthans og lægger æg på især ager-tidsel.

Både æg og larve udskiller nogle stoffer, der simpelthen overtager styringen af plantens celledeling. Det resulterer i dannelsen af de meget artskarakteristiske galler.

Tidselbåndflutens larver bor i gallerne

Ud over at være en beskyttet bolig for fem til ti larver frem til foråret påvirker galledannelsen plantens saftstrømning, så der især ledes meget næring hen til gallen. Derved sikres larverne en overflod af føde i form af næringsrigt plantevæv.

Ager-tidselplanter med mange galler mister lidt af gejsten og sætter færre, modne frø. Udsætning af tidselbåndfluer bruges derfor også til biologisk bekæmpelse af invasive tidsler i bl.a. USA.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.