Syv måneder med hovedet nedad
NATUREN NETOP NU: Videnskab.dk bringer sammen med Naturhistorisk Museum, Aarhus ganske korte, aktuelle historier fra den danske natur. Denne uge: flagermusen.

Vandflagermus (Myotis daubentonii) med perler af vanddråber i kalkgrubernes fugtige klima. (Foto: Lars Bøgh, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Vandflagermus (Myotis daubentonii) med perler af vanddråber i kalkgrubernes fugtige klima. (Foto: Lars Bøgh, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Syv måneder tilbringes hængende i det yderste af tæerne med hovedet nedad, kun afbrudt af et par flyveture i ny og næ – for lige at mærke, at de stadig er i live!

Sådan tilbringer alle danske flagermus vinteren. Under dvalen er kropstemperaturen nedsat til kun et par grader, mens der under flyveturene varmes kortvarigt op til godt 30°C.

Tre dråber blod skulle vække elskovslyst

Flagermusenes lydløse flugt har bidraget til, at de i folkemunde er blevet forbundet med uhygge, magi og overtro. Ifølge overtroen indeholder de små, flyvende pattedyr kun tre dråber blod, som sjovt nok findes under venstre vinge.

Blodet skulle have en særlig gunstig virkning på hunkønsvæsener. Hvis man ubemærket sniger de tre dråber blod i pigens drik, vækkes hendes elskovslyst med det samme!

Lynhurtigt overgreb på kolde hunner

Flagermusenes elskovsakt foregår primært i efteråret, inden de går i vinterdvale.

Nogle arter, bl.a. vandflagermus, benytter også de kortvarige flyveture i vinterens løb til at klare parringen. Hannerne tager initiativet, og selve akten kan næsten have karakter af voldtægt af de noget søvnige og kolde hunner.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: